Vi skal have gang i økonomien i efterdønningerne af covid-19

Naaja Nathanielsen, kandidat til Inatsisartut og Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget. Begge fra Inuit Ataqatigiit.

Hvis det sidste år har lært os noget, må det være betydningen af bloktilskuddet og Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet og bistanden fra det danske sundhedsvæsen har virket som en stødpude mod de værste slag fra covid-19 og det må tjene som et wake-up call for alle, der tager drømmen om øget selvbestemmelse seriøst. Ifølge Grønlands statistik udgjorde bloktilskuddet 30 % af de samlede indtægter i 2019. Hertil kommer 1,2 mia. kroner hvert år i ikke-hjemtagne sagsområder løst og betalt af den danske stat. Samlet set udgør de 5 mia. kroner årligt eller halvdelen af vores BNP. Hvis vi tilføjer EUs bidrag til uddannelse, så kommer hele 60 % af vores BNP fra indtægter udefra.

Der skal derfor ske en betragtelig stigning i selvskabte indtægter, hvis vi skal kunne bevare og udvikle vores velfærd.

Aktuelt står vi i en situation, hvor fiskeriet, turismen og råstofindustrien vil være påvirket af covid-19 mindst 2 år endnu. Alt sammen brancher dybt afhængige af det internationale marked. Det stiller som krav, at vi igen bliver en troværdig samarbejdspartner og at vi åbner op for øget handel og fremmede investeringer.

4 forslag til styrkelse af fiskeriet

Det er vigtigt, at vi ikke automatisk frasiger os samarbejde med bestemte lande og verdensdele, men holder hovedet koldt og anerkender, at udenlandske investorer og eksportmarkeder er nødvendige. Kina er for eksempel et vigtigt afsætningsmarked for fiskeri. Det er også vigtigt, at få en handelsaftale i stand med Storbritannien. Konsekvenserne af Brexit er mangeartede og mens vores færøske venner for længst har indgået en aftale, så kræver det et vedholdende pres fra os for at komme op på briternes prioriteringsliste.

Man har i årevis talt om, at få nye aktører ind i det havgående fiskeri, men i realiteten gør den gældende lovgivning og praksis det nærmest umuligt for små og mellem store aktører få en bid af kagen. Det skal vi have ændret. Tildeling af kvote kræver et grønlandsk registreret fartøj, men for at opnå dette skal man påvise helårsfiskeri. Og det er svært uden en kvote. Det er et klassisk eksempel på når administration modvirker formålet.

Mens ejerskabet skal spredes i det havgående fiskeri er vi nødsaget til at reducere i antallet af fiskere i det kystnære fiskeri. Samtidigt skal kvoterne på indenskærs hellefisk og kystnær torsk reduceres så de nærmer sig den biologiske rådgivning.  Disse tilpasninger er nødvendige, hvis profitten skal op for den enkelte fisker og hvis erhvervet skal bestå. En del fiskere vil kunne få ansættelse på større fartøjer, mens nogle vil skulle finde anden beskæftigelse på land. Man skal her huske, at det er vilkåret for alle andre faggrupper også.

Vi skal hele tiden forberede os på dagen i morgen. Vi foreslår derfor, at Fiskerirådet får en tænketank tilknyttet, der kan levere analyser til rådet. Meget tyder for eksempel på, at klimaforandringer vil medføre, at havisen om vinteren bliver for tynd til trafik og for tyk til at sejle igennem for mindre fartøjer. En tænketank kunne producere en analyse af de erhvervsmæssige konsekvenser af dette, som der så kan handles på.

3 forslag til førstehjælp til turismen

Turisterhvervet bløder og der er brug for førstehjælp. Det kommende Naalakkersuisut må igangsætte en handleplan med akut-tiltag. Der skal sættes massivt ind med kampagner, så alle relevante markeder har Grønland på nethinden, når rejserestriktionerne løftes. Vi skal derfor finde investorer til en storstilet kampagne når lufthavnene i Nuuk og Ilulissat åbner op i 2023. Det kunne være i et samarbejde med Danmark, som jo har investeret i lufthavnene eller det kunne være EU.

I dag kommer 50 % af vores turister fra Danmark. Fremover skal turisterne komme flere steder fra. Vi skal være attraktive for turister fra Europa, Asien og Nordamerika. Det kræver at vi styrker vores servicering af turister og skaber rammer for nye iværksættere indenfor turisme. Vækstfonden og Greenland Venture bør derfor investere mere massivt i lokale turistselskaber og arbejdet med at professionalisere erhvervet gennem bl.a. certificeringer skal intensiveres.

I for mange år har man alene forholdt sig til byggeriet af 2 store atlantlufthavne og udskudt drøftelsen om, hvordan det vil påvirke resten af landet. Hvis ikke vi nu træffer beslutninger om den interne infrastruktur i vores land, risikerer vi at hægte resten af landet af. Det er skidt for erhvervslivet og det øger uligheden i samfundet. Der er derfor brug for at et bredt flertal bliver enige om en realistisk plan for infrastrukturen i resten af landet.

2 krav til råstofselskaberne

Der skal tages stilling til de mest fremskredne projekter, der ikke indeholder brydning af uran. Vi må nok erkende, at arbejdskraften i mineindustrien i høj grad bliver udenlandsk arbejdskraft. Vi skal derfor sikre, at vores eget erhvervsliv er førstevalg når der skal vælges underleverandører. Vi kan stille med camp-faciliteter og etablere bygninger, vi kan stille med catering og anden service og transport. Aftaler med selskaber skal derfor indeholde krav om at der benyttes grønlandske firmaer.

Et andet fokusområde skal være, at sikre fremmed investering, så vi uden afbrydelser kan opbygge vores kompetencer og erfaring som råstofland. I Folketinget behandles for tiden en lov om investeringsscreening. Loven skal sikre en tidlig screening af investeringer så man kan styre uden om investeringer der eksempelvis risikerer at sætte os i en gældsfælde.

1 ønske om nytænkning

Der er helt givet potentiale for besparelser i administrationen, men besparelser kan ikke gennemføres med en grønthøstermodel, hvor alle dele bespares lige meget. Der skal fokuseres på at nedbryde silo-tænkning og forenkle opgaveløsning. Vi foreslår derfor et fornyet overblik over hele administrationsapparatet. Hvordan ville vi bygge administrationen op, hvis vi kunne starte forfra? Vi må gøre så meget af driften som muligt uafhængig af valgperioder. Koalitionspapirer skal styre den overordnede retning, men en kombination af brede flerårsforlig og en afgrænsning af hvilke opgaver der sagtens kan fortsætte trods nyvalg skal gøre os mere effektive.

Det er væsentligt, at alle partier allerede nu gør sig konkrete tanker om, hvad mandaterne skal bruges til og hvordan vi kan sikre stabiliteten og troværdigheden for befolkningen og i omverden, som lige nu viser historisk stærk interesse for vores land. Hvordan omsætter vi ”open for business” til ”business is blooming”. Det må være det store spørgsmål, som vi i hvert fald har visionerne for. Der er ingen tid at spilde, hvis vi skal komme helskindet igennem pandemien og klare os bedre i fremtiden. Vi håber, I vil sætte jeres stemme hos en troværdig og kompetent kandidat.

Rigtig godt valg.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin