fbpx

Vi skal have bedre vilkår for LGBTI+ personer i Grønland

Debatindlæg af Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit

Indlægget er bragt i Sermitsiaq 20.08.21

I denne uge løber World Pride 2021 af stablen. Det fejres i stor stil i Danmark og der er bred repræsentation fra Grønland, hvilket glæder mig. Længe har vi arbejdet for, at Grønland repræsenteres ligeværdigt til World Pride. Det er det største event for LGBTI+ personer og kombinerer pride-events og debatter, turneringer med over 2000 LGBTI+ sportsudøvere, massevis af kunst- og kulturevents og et historisk stort LGBTI+ forum med vigtige menneskerettighedsdebatter.

Grønland deltager med LGBT Greenland, Nalik og bl.a. forfatter Niviaq Korneliussen og sanger Nina Kreutzmann Jørgensen. Overskriften for World Pride er, at alle skal være med og her er Grønland flot repræsenteret. Det er en fornøjelse.

Tid til refleksion og forandring

Samtidig giver det anledning til refleksion omkring vilkårene for de mange LGBTI+ personer hjemme i Grønland, som hver dag kæmper for retten til at være den de er.

Arbejdet for homoseksuelles rettigheder er en vigtig integreret del af IAs arbejde. Et vigtigt skridt som jeg deltog i, først i Inatsisartut og senere i Folketinget, var i 2016, hvor vi sikrede homoseksuelle mulighed for en kirkelig vielse, når de ønsker at gifte sig. Her var Grønland tidligt på banen i forhold til mange andre lande, hvilket var en stor glæde for mange og en naturlighed efterhånden i et moderne samfund. Men arbejdet for homoseksuelles rettigheder er på ingen måder færdig.

Medforældreskab syltes

Holdningen til homoseksuelle er noget vi selv skal arbejde for herhjemme. Men der er nogle snitflader på LGBTI+-området, som den danske stat har ansvaret for herhjemme og som vi i Inuit Ataqatigiit i Folketinget fortsat kæmper for.

Siden 2015 har vi blandt andet kæmpet for at børneloven, som sætter rammerne for medforældreskab, bliver opdateret for Grønland. Helt konkret er det sådan, at når to mødre eller to fædre i dag bliver forældre, så er det kun den ene forælder som kan holde barsel, fordi den anden først skal godkendes som forælder. Typisk bliver vedkommende adoptionsforælder, fremfor at blive anerkendt som den medmor eller medfar, vi mener de er berettiget til. Processen med adoption kan tidligst starte 3 måneder efter fødslen og dertil kommer der sagsbehandlingstid. Det betyder, at den ene forælder – medmoren eller medfaren – i en lang periode af barnets første leveår, ikke har nogen rettigheder eller forpligtelser for den sags skyld. Det betyder ingen ret til barsel og intet juridisk ansvar overfor sit eget barn. Jeg kan kun forestille mig, hvor forkert det må føles.

Som det er nu, er det småt med rettigheder, hvis man som par af samme køn stifter familie. Det er nødvendigt, at vi anerkender regnbuefamilier og at familier kan bestå af meget andet end den klassiske far, mor og børn konstellation. En opdatering af børneloven er et vigtigt og nødvendigt skridt i den retning og jeg skubber fortsat på hos den danske Regering for, at staten tager sit ansvar alvorligt. Som det er nu, kan vi forvente at opdateringen træder i kraft sidst i 2023. Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi gøre vores for, at det bliver en realitet.

Hadforbrydelser skal tydeliggøres i lovgivningen

Et borgerforslag i Folketinget har rundet 50.000 underskrifter, som betyder vi skal tage stilling til en ny lov, som strammer op om hadforbrydelser i Danmark. Jeg er en af de glade støtter. Det er nemlig godt for homoseksuelle i Danmark og for grønlændere i Danmark.

Men jeg mener også vi bør have strammet op når det gælder hadforbrydelser af homoseksuelle herhjemme. Lig den danske straffelov, er der i den grønlandske kriminallov en paragraf om diskrimination. Men loven skal i højere grad afspejle samfundet og beskytte sårbare grupper. Jeg mener at kønsidentitet skal inkluderes i lovgivningen sammen med personer med handicap, så man ikke kan trues eller hånes på baggrund af sin kønsidentitet eller sit handicap. Det sikrer bedre beskyttelse og retsstilling for flere minoriteter og rimer bedre på 2021 end den nuværende lovgivning.

Behov for generelt løft af LGBTI-området

Jeg er fortrøstningsfuld hvad det angår med vores nuværende Naalakkersuisut ved roret og ser den forhøjede bevilling til Ligestillingsrådet i Naalakkersuisuts forslag til finanslov, som et skridt i den rigtige retning. Det sender et stærkt signal om at ligestilling er en nødvendig prioritering.

Når det er sagt, mener jeg, at vi som samfund også har et ansvar for at sikre, at der er plads til alle. For et par år siden udtalte LGBT Greenland, at folk med anden seksualitet end den heteroseksuelle stadig bliver diskrimineret.

Det bliver vi i fællesskab nødt til at komme ud over. En ting er lovgivning og politiske handleplaner. En anden ting er den virkelighed, vi alle sammen lever i. Jeg gør gerne mit fra Folketinget, men jeg håber også det giver refleksion på arbejdspladser, i erhvervslivet og hjemme i familierne. Hvad gør jeg egentlig selv og kan jeg gøre mere? Det tror jeg, vi alle kan og skal.

Rigtig god prideuge.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin