Velfærden kradser – valget vil vise om krisen vokser eller håndteres

Debatindlæg i Sermistiaq 19.03.2021.

Af: MF Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Asii Chemnitz Narup, kandidat til Inatsisartut (IA).

Vi har i løbet af ganske få årtier gennemgået en udvikling, hvis tempo ville tage pusten fra de fleste. I løbet af bare et menneskeliv forandrede vores samfund sig fra at være isoleret, til at være en del af verdenssamfundet. Livsgrundlaget, som før havde været baseret på en fangerkultur blev omprioriteret til fiskeri. Flere blev flyttet fra små bosteder til store boligblokke i byerne. Med det, fulgte markante og omvæltende forandringer for den enkelte.

Den hurtige udvikling bragte med sig både gode og dårlige konsekvenser. Mange ting er lykkedes og bidrager positivt til vores samfund. På trods af materiel velstand, baseret på fiskeriindtægter og tilskud udefra, er den menneskelige og sociale udvikling ikke fulgt tilstrækkeligt med. G-50 og G-60 politikkerne har medført adskillige problemer, som trækker spor op til nutiden og ind valgkampen i disse dage. For eksempel kan vi ikke ignorere at der i dag er 2.700 unge, som hverken i uddannelse eller arbejde.

Vi vil derfor gerne pege på nogle af de centrale udfordringer og ikke mindst løsninger.

Ulighed er en hæmsko for samfundets udvikling

Grønland er det mest ulige land i Norden, målt på indkomst. Uligheden mellem rig og fattig er på niveau med den amerikanske – den er stigende. Den skæve fordeling af samfundets goder resulterer i sociale problemer og fattigdom.

Børn fra mindre bemidlede hjem mærker hurtigt forskellen i skolen, fattige har ikke råd til at leve sundt og det er ekstra vanskeligt for børn fra familier med få ressourcer at få sig en uddannelse. Den sociale arv, som går igen generation efter generation, er svær at bryde ud af. Derfor må vi gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe det enkelte barn, og udsatte familier på vej. Helt konkret mener Inuit Ataqatigiit, at vi skal indføre en fattigdomsgrænse. Det vil hjælpe til at vi kan skærpe opmærksomheden på fattige familier.

Derudover skal vi håndtære udfordringerne på boligområdet og vende udviklingen på hjemløseområdet, så færre ender på gaden, både hjemme og i Danmark.

Højere pensionssatser, som er på niveau med nordiske satser, vil gøre pensionslivet sødere. Det er helt centralt at vi skal fordele vores fælles goder mere ligeligt. Det er på høje tide vi laver en skattereform. Dygtige økonomer skal komme med en samlet plan for hvordan vi skaber bedre og mere lige levevilkår for alle. Det mener vi er helt essentielt hvis velfærdskrisen ikke skal vokse os over hovedet.

Uddannelse udligner uligheden

Uddannelsesniveauet udvikler sig positivt og flere og flere herboende sætter sig på ledende og centrale poster i samfundet. Uddannelse nøglen til bedre betalte jobs, men også på uddannelsesområdet er der skævhed i vores samfund.

Mens 32 procent af befolkningen i Nuuk har en uddannelse udover folkeskolen, så er det kun 3,8 procent i bygderne. Mens de veluddannede nyder godt af den høje vækstrate i dag, så rammer nye sukkerafgifter og dyre dagligvare hårdere for folk med få penge mellem hænderne. Når fødevarer er 36 procent dyrere end i Danmark, og mange små steder endda meget mere end det, så er der ikke adgangen til det ”gode liv” for særligt mange. Mange stemmer med fødderne og flytter fra landet, hvilket kun rammer os alle hårdere, så vi bliver færre og færre mennesker til at betale regningen.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit at flere skal hjælpes i uddannelse og arbejde. Vores samfund skal stå klar med en stærkere social indsats, så vi hjælper dem, som har brug for det. Vi tror ikke på Majoriaq er ikke løsningen. Vi skal rette op der hvor det er galt, i Folkeskolen. Vi vil indgå et nyt bredt folkeskoleforlig. Forbedringen af Atuarfitsialak tager år og er ikke tilstrækkeligt i dag til at rumme den sociale indsats, som er central for at få flere unge i uddannelse.

Fremtidens indtægtskilder

Vi er en stolt fiskerination og vi er dygtige til det. Men havet giver ikke ubegrænset og derfor er det bydende vigtigt at vi skaber et stærkt, men også bæredygtigt fiskeri. Formår vi at passe på vores fisk, vil det være gaven som bliver ved med at give. Også til vores efterkommere. I samarbejde med fiskere og biologer skal vi sikre innovation og nye fiskerimetoder, så vi kan øge indtægterne uden at belaste de marine ressourcer.

Råstoffer og bæredygtig og eksklusiv turisme skal i højere grad supplere indtægterne til landskassen. Det er ikke ønskværdigt at drive rovdrift på hverken vores råstoffer eller natur. Vi siger ja til kvalitetsturisme og til grøn råstofudvindning. Det vil være med til at konsolidere vores økonomi i flere brancher, uden at vi belaster vores natur og miljø.

Vi mener også fremtidens velstand skal komme igennem øget samarbejde med andre lande og deltagelse i internationale fora. I den ånd mener vi at Grønland skal være medlem af Arctic Economic Council – via det forum kan vi tiltrække udenlandske investeringer og skabe samarbejdsrelationer på tværs af Arktis, EU og resten af norden, til gavn for Grønland og vores alle vores borgere. Vi har bug for det gode internationale samarbejde til at styrke vores økonomi.

Fra passiv tilskuer til medansvarlig

En omfattende udviklingen af samfundet sker kun hvis alle mand er ombord. Vi taler ofte om øget selvbestemmelse som et mål. Det kræver vi individuelt tager større ansvar, men også at de brede skuldre bærer mest. Det er selvfølgelig med henblik på at flere får bredere skuldre.

Udfordringerne er velkendte og omfattende. Jo længere vi lader stå til, jo sværere bliver de at løse. Vi ved der ikke er et quick fix eller perfekte løsninger, men vi tror på langsigtet politiske aftaler og planlægning, kombineret med et godt samarbejde, mellem kommuner, Inatsisartut og Folketinget vil hjælpe os godt på vej.

Vi vil gerne være del af en ny politisk kultur, hvor vi har fokus på spillet og ikke spilleren. For at tjene folket på bedst mulig vis.

Rigtig godt valg.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin