Replik til borgmester Palle Jeremiassen

Af MF Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit.

Efter mit indlæg i Folketingets åbningsdebat, har der været utallige positive og mindre positive reaktioner. De sidstnævnte kalder på en uddybning fra min side.

En af de seneste kritiske reaktioner var fra borgmester Palle Jeremiassen fra Avannaata Kommunia. Palle kommer i hans udmelding ikke med ét eneste konkret bud på løsning af sociale problemer, faldende sundhedsbetjening og begrænsede livsmuligheder i bygder, og for den sags skyld også i byer.

Borgmesterens vinkel på mine udtalelser forundrer mig. Vi må kunne diskutere løsninger åbent og ærligt når f.eks. politiet giver udtryk for at seksuelle overgreb i bygderne anmeldes senere, når Naalakkersuisuts rapporter konstaterer, at der sker flere seksuelle overgreb i bygderne end i byerne eller når Tilioq påpeger at nuværende livsvilkår i yderdistrikter for personer med handicap ikke kan forsvares. Det er selvfølgelig ikke gældende alle steder, men i de lokalsamfund hvor det er, må vi kunne tale løsninger, fremfor at fralægge os ansvar.

At gøre det til et definitionsspørgsmål om hvad ”velfærd” er, ligner i mine øjne en undvigelsesmanøvre. For mig er det vigtige at borgerne kan leve det gode liv – med en jolle, fiskeri, fangst, grønlandsk mad osv. Det er livskvalitet. Men der skal også være velfærd, for glæden fortaber sig temmelig meget for de børn, der misbruges seksuelt og for det stigende antal børnefamilier, som lever i reel fattigdom.

Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan vi sikre hjælp hvis vi bliver syge, skolegang til vores barn eller pleje til vores ældre? Velfærd og det gode grønlandske liv skal gå hånd i hånd, men det gør det ikke alle steder. Hjælpen er ikke til at finde alle steder og det tror jeg godt borgmesteren ved. Jeg tror vi er enige om, at vi gerne vil have hjælp fra en sygeplejerske eller læge, hvis vi eller vores børn bliver syge, eller en kommunefoged, hvis der er utryghed i vores bygd.

Vi har som folkevalgte en bunden opgave og pligt til at lytte til borgerne og forsøge at løse deres udfordringer. Her er velfærd – sundhed, uddannelse og social – og mangel på velfærd – en af de helt store opgaver. Jeg vil gerne bidrage og tage ansvar for det område som justitsområdet har i bygderne. I den kritik der bliver rettet mod mig savner jeg visioner, konstruktivitet og nytænkning i forhold til hvordan vi udvikler vores velfærd og økonomi, også i de bosteder hvor det går knap så godt. Det er for bekvemt blot at pege på steder hvor det går godt, og derved undsige sig at forholde sig til de problemer mange af vores medborgere møder i deres hverdag.

Hvis Palle Jeremiassen kan sige Avannaata Kommuniea fri for sociale og velfærdsmæssige problemer, så er det da herligt. Men jeg tvivler på at realiteten forholder sig sådan. Så måske borgmesteren hellere skulle bidrage til løsninger, frem for at ligge ord i munden på mig, og bekymre sig om definitioner af velfærd.

Der er rigtig nok flere bygder som kører godt. Derfor skal denne debat, som den før har gjort, ikke skære alle bygder over én kam. Vi bør sigte efter at vi fællesskab sikrer at der skabes rammer for det gode liv, også der hvor folk flytter fra bostederne.

Det er mere end oplagt at afholde den bygdekonference, som bygdeforeningernes formand Jens Kristian Therkelsen fra KANUKUPE har efterlyst. Selvom forskning viser, at mange medborgere i bygderne lever det gode liv, er det er stadig vigtigt med en landsdækkende plan der konkretiserer hvordan vi går fra gode hensigter til konkret handling. Den handling skal kunne mærkes – særligt i de bygder hvor livet er svært. Lad os snakke om løsninger frem for forhindringer.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin