fbpx

Ordførerindlæg ved finanslovsforhandlinger 2022

Det talte ord gælder.

Vi vækster, men der er en bagside

Eksplosiv udvikling i antal selvmordstrusler

Af Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for IA

For nylig besøgte jeg sammen med både Grønlandsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn Nuuk i Grønland. Det var iøjnefaldende for alle, hvor meget der er i gang i det grønlandske samfund. Ikke kun i Nuuk, men også i flere byer rundt om i landet. I hovedstaden spottede vi byggepladser og kraner, uanset hvor vi befandt os henne. En kollega kommenterede ”hvor må det være fantastisk som folkevalgt, at se sit land i sådan en vækst”. Forandringen og væksten er overvældende og til at tage og føle på.

Verdens højeste selvmordsrate

Men bag ved kranerne og den tydelige vækst gemmer der sig en bagside, som ikke må forties eller glemmes.

En af de bagsider er selvmord. I Grønland har vi en meget høj selvmordsrate. Vi har gennemsnitligt lidt under 80 selvmord pr. 100.000 indbyggere og omkring 40-50 selvmord hvert år. Selvmordsraten har de seneste 25 år været 6-7 gange højere end resten af Norden. Det er en barsk virkelighed, vi skal forholde os til. En mistet bror, en tabt datter. En bedste ven, væk fra den ene dag til den anden. Næsten alle i Grønland har haft selvmord inde på livet. Det har jeg også selv.

Frem til 1960 var der meget få registrerede selvmord i Grønland. Senere er antallet af selvmord steget eksplosivt. Udviklingen kan meget vel tilskrives den modernisering, vi har gennemgået på kort tid. Den udvikling andre lande har haft flere generationer til at vænne sig til, skulle man i Grønland klare på få årtier. Og nu står vi med en af konsekvenserne. Og vi må handle, for det tyder ikke på, at det bliver bedre.

For eksempel melder politiet, at de modtager flere og flere selvmordstrusler. Før lå tallet på 7-800 trusler om året. I dag modtager politiet omkring 1.200 selvmordstrusler årligt. Det er et symptom, som jeg tager gran alvorligt.

Mental sundhed

Det kommende år vil mental sundhed for unge i Grønland være et emne, som vi vil sætte spot på fra Inuit Ataqatigiits side. Til åbningsdebatten vil jeg blandt andet pege på en række konkrete lovændringer i forhold til våbenlovgivningen, og jeg håber at kunne bidrage til, at der kommer en bredere debat om vores samfunds udfordringer, hvad angår selvmord og alkoholmisbrug.

Der er dog iværksat gode tiltag hjemme i Grønland. For eksempel en grønlandsk version af danske Livslinien, hvor fagpersoner tæt på borgere underviser, gør en forskel og i sidste ende redder liv. I sin tid var jeg også med til at starte en SMS rådgivning til børn – den rådgivning er nu kombineret med telefonrådgivningen Tusaanga, som betyder ”lyt til mig”. Tusaannga har dog begrænsede åbningstider og det er oplagt at udvide tilbuddet, så det dækker flere af døgnets timer og kan gribe børn og unge, når behovet opstår.

Et andet område, vi bør fokusere på, er forebyggelse via skolerne. Undervisningsmateriale og kurser for fagpersoner om livsmestring, der styrker vores unge, er oplagt. Jeg synes, det med fordel bør ske i samarbejde med for eksempel børnerettighedsinstitutionen Mio, frivillige foreninger og relevante samarbejdspartnere.

Folketinget har også et ansvar for problemet med selvmord og selvmordsforebyggelse via justitsområdet. Politiet i Grønland laver allerede selvmordsforebyggelse og samarbejder med andre grønlandske myndigheder om det. Det vil aflaste Politiet, at andre institutioner engagerer sig i forebyggelsen af selvmord.

80 millioner kroner

I 2019 afsatte et flertal af Folketingets partier 80 millioner kroner til bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn i Grønland. Naalakkersuisut afsatte 20 millioner kroner til samme formål. Indsatserne er i gang og kører frem til 2024, hvor de vil blive evalueret.

Inuit Ataqatigiit i Folketinget har længe arbejdet for, at der fokuseres på en tidlig og forebyggende indsats. Vi er nødt til at gøre alt for at hindre overgrebene, samtidig med vi sikrer behandling til de, der allerede har været udsat for overgreb.

Børnehus i Tasiilaq

Vi har længe ønsket, at der etableres børnehuse i de fem grønlandske kommuner og det ser vi fortsat god grund til at prioritere. Vi er ikke de eneste om denne anbefaling, blandt andet har MIBB/Bedre Børneliv også påpeget behovet.

For nyligt holdt Grønlandsudvalget møde med justitsministeren og politimesteren i Grønland, hvor politimesteren også anbefalede, at der blev etableret børnehuse. En anbefaling fra politimesteren er svær at stå overhørig.

Et børnehus i Grønland kan med fordel tage udgangspunkt i den islandske model med et etdørsprincip. Det betyder, at barnet og familien kun skal henvende sig et sted, hvor fagfolk fra politiet, retterne, sundhedsmyndighederne, socialforvaltningen med videre vil stå til rådighed. Børnehuse vil styrke indsamlingen af beviser på seksuelle overgreb, danne trygge rammer for videoafhøringer af børn og tilbyde behandling til barnet – alt, ét og samme sted.

Jeg sender i dag min hidtil kraftigste anmodning om, at vi sammen igangsætter et pilotprojekt med et børnehus i Tasiilaq. Tasiilaq hører vi igen og igen om – også i de danske medier. Senest er der blevet indført et øjeblikkeligt alkoholforbud på grund af mange voldsomme hændelser, herunder to selvmord, indenfor blot få dage.

I Tasiilaq har 50 procent af børnene en bekymringssag hos kommunen. Det gør mig trist at fremhæve så alvorlige fakta, men jeg føler mig nødsaget til det. Det er børns liv det handler om.

Et pilotprojekt med et børnehus i Tasiilaq betyder, vi kan igangsætte et vigtigt stykke arbejde og indsamle viden frem mod 2024. Det er nødvendigt for, at vi bedre kan bekæmpe overgreb og misrøgt af børn på den lange bane. Tasiilaq er et af de smukkeste steder i Grønland, og der er gode familier og fagpersoner, men vi må gøre mere.

Branding af Grønland post-covid

En tredje prioritering for Inuit Ataqatigiit er branding af Grønland. Island har afsat 1,5 milliarder islandske kroner i kølvandet på covid-19. Danmark har afsat knap 300 millioner kroner målrettet en kickstart af turismen. I efteråret 2024 åbner den nye landingsbane i Nuuk og året efter den i Ilulissat, hvilket er kommet i stand med offentlige midler fra Naalakkersuisut og staten.

Men nye landingsbaner alene skaber ikke det turismeboom, Grønlands økonomi har brug for. Der er behov for udvikling af hele turismeindustrien, så vi får forberedt og spredt turismen ud i hele landet.

Hele verden vil konkurrere om turister efter covid-19, og vi opfordrer til, at der afsættes midler, så Grønland kan brande sig globalt som en attraktiv turistdestination. Det bidrager også til, at de statslige investeringer i de nye landingsbaner følges til dørs og bliver en succes.

Som en del af opbygningen af Grønlands kunst og kulturscene og muligheden for at formidle grønlandsk kunst til turister, så arbejdes der lige nu på etableringen af et nationalgalleri. For at støtte dette projekt og formål vil Inuit Ataqatigiit også tage dette med ind i de kommende finanslovsforhandlinger.

Øvrige punkter til den kommende finanslov  

Senere på året forventer jeg, at Grønlandsudvalget vil drøfte fremtidens retsvæsen i Grønland. Til det formål mener IA, at en måling af den grønlandske befolknings retsfølelse vil være med til at kvalificere den kommende debat. Vi bør vide mere om, hvorvidt befolkningen oplever, at deres sager behandles effektivt, professionelt og i tråd med den udvikling, som samfundet gennemgår.

Vi ønsker også at styrke lavineberedskabet i forlængelse af Search and Rescue på land, da klimaforandringer medfører flere laviner til fare for folk, der bevæger sig i fjeldet. Det skal ske i samarbejde med lokale snescooterforeninger og skal styrke den frivillige indsats, der mange steder begynder at vinde indpas.

Endelig vil vi pege på midler til salmebøger på grønlandsk til den grønlandske menighed i Danmark, hvilket betyder meget for de omkring 17.000 grønlændere, der bor i Danmark.

Igen i år vil vi opfordre regeringen til at fortsætte støtten til U-Arctic, der sikrer udveksling og netværksaktiviteter for studerende og undervisere i Arktis, herunder i Grønland.

I forlængelse af regeringens nye reformudspil vil jeg heller ikke undlade at bemærke, at kun omkring 33 procent af de arbejdsdygtige grønlændere er i arbejde, mens det gælder for knap 80 procent af danskerne generelt. Med en relativt begrænset indsats kan vi få flere grønlændere i arbejde, hvilket jeg håber, regeringen indser og begynder at handle på.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin