fbpx

Ordførerindlæg til Rigsfællesskabsdebat 20/5-2022

 

Ordførerindlæg til Rigsfællesskabsdebat

 

Af MF Aaja Chemnitz Larsen

  1. maj 2022

 

* Det talte ord gælder*

 

Denne tale blev til i Nuuk en kold forårsmorgen i Nuuk, hvor frosten og solen kæmper, så vinterens sidste krampetrækninger kan overmandes af et længe ventet forår og sommers varme. Der er koldt i år og når sneen falder – endnu engang – så fornemmer man hvor klar folk er til sommer. Forståeligt nok.

 

Future Greenland

 

I denne uge deltog mere end 400 mennesker i Future Greenland. Også nogle af vores kollegaer her i salen. Fremtiden for Grønland skal defineres af os, det grønlandske folk og der er et klart ønske om at åbne Grønland op for internationalt samarbejde og ikke mindst styrke vores handel.

 

Naalakkersuisut er derfor igang med deres udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som skal sætte en klar strategiske linje for vores samarbejde med andre lande. 90 % af Grønlands udenrigspolitik bør handle om at styrke samhandel og eksport med andre lande. Det er tankevækkende, at USA er ved at blive det største eksportmarked for Grønland.

 

Et af de vigtigste punkter, som jeg tog med mig er, at vi er nødt til at få lagt en klar strategi for udvikling af forsvaret, grøn energi og turisme. Med et kommende forsvarsforlig giver det sig selv, at vi har brug for en klar forsvarspolitisk linje.

 

Med nye landingsbaner kan et turisme eventyr styrkes, men det kommer ikke af sig selv og de nuværende tal for øget antal turister er ikke imponerende. Der skal med andre ord mere knofedt og samarbejde lokalt og internationalt for at kunne udvikle turismen med særlig fokus på kvalitetsturisme.

 

Power to X er på alles læber til alle internationale konferencer. Med Grønlands ønske om at udvikle brint (til export), ønsket om mere vind- og vandkraft er der også brug for at sikre en professionalisering af området. Nukissiorfiit har en central rolle, men det vil være vanskeligt som nettostyret virksomhed, så der er brug for politiske beslutninger.

 

Samarbejde mellem Grønland og Danmark

 

Samarbejde mellem Grønland og Danmark er der stadig behov for, men Grønland orienterer sig i højere grad også mod Island og Canada. Grønland havde for nylig besøg af Islands statsminister og Island er tidligere kommet med 99 anbefalinger til tættere samarbejde mellem Island og Grønland.

 

Det betyder også, at behovet for at oppe sig fra dansk side er stadig fortsat presserende. Mange områder er stadig stærkt forsømte. Grænsehindringer og en stor to-do liste på Transportområdet er beskæmmende. Inden længe kommer Transportministeren til Grønland og får travlt. Vi har ikke haft bilsyn i 20 år og lovgivning om snescooter, ATV og mange andre områder påkræver en politisk opmærksomhed.

 

På den positive side vil jeg rose regeringen for at prioritere, at få samtykkeloven sat i kraft for Grønland. Det er kun et år siden den trådte i kraft i Danmark og det burde være sådan vi gør det med alle love. Det åbner op for en diskussion om der bør være en automatisering, så love for Grønland opdateres samtidig som de danske. Det vil være med til at sikre at vi sidestilles.

 

Forsoning og sandhed

 

Danmarks Radio har i de sidste mange uger haft tema om Grønland. Podcast, debatprogrammer og ikke mindst den nye dokumentar “Historien om Grønland og Danmark” har sat fokus på Grønland. Timingen er god og vigtig. Tidligere på året gav statsministeren en officiel undskyldning til de såkaldte Eksperimentbørn. Det var en rørende dag. En vigtig dag. En historisk dag. Det, som for nogen kunne se ud som en afslutning på et grumt kapitel i vores fælles historie, tog fejl. Det er begyndelsen på  forhåbentlig en forsoning.

 

Undskyldningen gjorde op med billedet af Danmark, som den gode koloniherre. Men åbnede også op for en ny og mere ligeværdig relation mellem Grønland og Danmark fordi vi følte os set og hørt. Det der var foregået var ikke i orden og det ikke kun os fra Grønland der så og anerkendte det. Det gjorde den øverste folkevalgte fra Danmark nu også. Tak til fru Mette Frederiksen for at have modet til at give en officiel undskyldning.

 

I en fælles historie må forsoningen være gensidig og involvere begge parter. Det er ikke kun et land, som kan forsone sig. Derfor vil jeg også i dag opfordre statsministeren til at se Eksperimentbørnene og vores fælles historie i et bredere perspektiv. På stribe kan jeg udover Eksperimentbørnene nævne juridisk faderløse, ulovlige adoptioner og Spiralkampagnen. Vi skal være i stand til at samle prikkerne for at kunne se det store billede. Vi har behov for en konstruktiv forsoning og denne gang hvor Danmark engagerer sig.

 

Det skal ikke være som i 2013, hvor der blev peget fingre og talt nedladende, men det bør være et fælles projekt med mål om en mere ligeværdig fremtid for øje. Det kan være en Sandhedskommission. For vi skal lære af vores historie, så vi ikke gentager dumheder, men også så vi træffer bedre og klogere beslutninger.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin