fbpx

Ordførerindlæg ifm. Folketingets åbning 2022

Ordførerindlæg ifm. Folketingets åbning 2022

Af Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit

6. oktober 2022

 

Det talte ord gælder.

 

Inuit Ataqatigiit peger helst på en grønlandsk statsminister

 

Nu er der valg. Det er der også i Grønland. Frem til valget vil vi nå så meget rundt i vores valgkreds, som det er muligt. Med respekt for vores kollegaer her i salen, så må vi sige, at det bliver en noget større opgaven, der venter os. Vores valgkreds er 50 gange større end hele Danmark, så der bliver nok at se til.

 

Heldigvis kommer jeg lige fra Ilulissat, Aasiaat, Niaqornaarsuk og Kangaatsiaq. I alt har jeg de seneste 7 år været mere end 25 steder rundt om i Grønland. Vores land er så vidtstrakt og så forskelligt. Hvert sted jeg er kommet, så forbløffes jeg stadig over den handledrift til at selv små bosteder får dagligdagen til at glide. Sammen er vi gode til at finde løsninger. Lokale løsninger og sammen skal vi også finde løsninger, som skaber fremdrift og nye muligheder for hele landet. Det er vores sammenhængskraft, som skal skabe en bedre fremtid. Sammen kan vi mere.

 

At vi dertil har 32 ordførerskaber, siger noget om det omfang af politiske opgaver, som vi skal kunne rumme, som grønlandske folketingsmedlemmer. I denne valgperiode er der opnået resultater for 3,2 milliarder kroner. Inuit Ataqatigiit har direkte eller indirekte haft en kæmpe indflydelse på, at dette kunne lade sig gøre. Alt fra bedre hjælp til børn og unge, et bedre redningsberedskab og forsvar af vores land og ikke mindst bedre løn for vores betjente er det blevet til.

 

Det er et massivt løft i de opgaver, som Folketinget varetager i Grønland. Til sammenligning blev der fra 2011-2015 opnået resultater for 200 millioner kroner.

 

Det er det mest uforudsigelige valg vi går til.

 

Mange har spekuleret i, at de nordatlantiske mandater kan være afgørende. For Inuit Ataqatigiit, der har det altid handlet om at varetage de grønlandske vælgeres vilkår først og fremmest. I et godt, konstruktivt og konkret samarbejde med vores danske kollegaer.

 

Derfor er det nok heller ikke overraskende, at vi allerhelst gerne vil pege på en grønlandsk statsminister. For det er naturligt, at beslutninger, som påvirker folk i Grønland, i videst mulig omfang tages i Grønland. Øget selvbestemmelse er ikke lige rundt om hjørnet og derfor leder vi samarbejdet med Danmark ud fra parolen ”Intet om os, uden os” – ”Intet om Grønland, uden Grønland”. Grønland skal sidde med, når der træffes beslutninger om Grønland.

 

Og det er ikke fordi vi synes, at Mette Frederiksen har gjort det dårligt. Faktisk synes vi, at der er lovende takter i Socialdemokratiets ledelse, også set med grønlandske briller. Vi vil derfor gerne sende en hjertelig tak til Statsminister Mette Frederiksen og til hendes ministre. Tak for samarbejdet. Tak for indsatsen.

I har udført jeres hverv samvittighedsfuldt.

 

Sikre linjer mellem Grønland og Danmark er etableret. Ak, ja, det tog tid. Meget tid. Et sikkerhedspolitisk forum, hvor vi kan dele oplysninger er etableret. Men, ja, der har kun været et enkelt møde.

 

Så ja, vi kan gøre det bedre. Vi skal gøre det bedre. Regeringen kan gøre det bedre. Jeg er ikke i tvivl om, at ambitionerne er der, men kriser har stået i kø. Først corona og nu krig i Ukraine og en mere polariseret verden end før i nyere tid.

 

Gaslækagen i Østersøen bør vække bekymring. Også for os i Grønland. Den uskyldige tid, hvor vi stod udenfor den udenrigs- og sikkerhedspolitiske usikkerhed i verden er ovre. Rusland er en aktør i Arktis. I vores område. Og tre cyberangreb på kort tid, et sårbart fundament for hackere udefra og en forældet persondatalov, som gør os til et tredje usikker land overfor EU, stiller os meget sårbare. Med et klip kan forbindelse til internet til det meste af landet blive lagt ned.

 

Hybridkrige og et mere kompromisløst Rusland kan måske føles langt væk fra vores virkelighed i Grønland, men det er det ikke. Grønlands rolle midt imellem Rusland og USA stiller krav om, at vi selv er bevidste om truslen og handler klogt når et kommende forsvarsforlig skal forhandles på plads. Og selvfølgelig skal både Naalakkersuisut og de grønlandske folketingsmedlemmer sidde med når forligskredsen forhandlinger om Grønland og Arktis finder sted.

 

Intet om os, uden os.

 

Tryghed avler tryghed

 

Vi har nu et historisk højt antal kommunefogeder. Aldrig før har der i bygder været så mange repræsentanter for politiet. I dag mangler 3-4 bygder kommunefogeder. I 2015 var det 15 bygder.

 

Det handler om, at skabe tryghed. Sikre retssikkerhed. At vi sender et signal til børn, unge og voksne om, at her passer vi på dig. Hver dag har vi mange dygtige politibetjente og kommunefogeder, som netop skaber tryghed. Men antallet af grønlandske betjente i Grønlands politi er faldende. Lønforhandlinger mellem staten og statens tjenestemænd er brudt sammen.

 

Efter et valg, så bliver en af vores vigtigste opgaver, at sikre det lønløft, som vi politiske sikrede via projektmidler i Nordatlantpuljen, bliver permanente lønforbedringer. Politiet i Grønland skal modtage samme løn, som deres danske og færøske kollegaer. De skal gå på arbejde samme antal timer, som deres danske og færøske kollegaer. Det handler om ligeværdighed. Så når statsminister i sin tale fremhæver ligeværdighed, som IA har kæmpet for alle årene. Så er vi enige.

 

Vi skal se på fortiden og de dybe sår, som der er i vores fortid på grund af de handlinger, som Danmark har truffet. Hen over hovedet på Grønland. Det er vigtigt.

 

Men det er også vigtigt, at vi handler ligeværdigt fremadrettet. At betjente ikke behandles som andenrangs borgere i deres land og når det er dem, som bærer den største byrde.

 

At vi ikke tillader at grønlandske børn i Danmark fjernes fra deres forældre på en formodning om et svigt. Alle har vi en forventning om, at der findes en retfærdighed. En retssikkerhed. Det tror jeg er grundfæstet i mange af os. Og når vi oplever denne retfærdighed ikke finder sted, så rammer det en dyb menneskelig følelse.

 

Lad os vise i en kommende regering, at respekten, tilliden og ligeværdigheden mellem Grønland og Danmark er mulig. Den er fundamentet for samarbejdet.

 

Så når vi peger på en regering efter et valg, så vil vi stille klare krav. Om at varetage det grønlandske folks interesser. Vi vil stille krav om øget ligeværdighed.

 

Tak for ordet.

del på de sociale medier