fbpx

Ordførerindlæg ifm. Arktisk redegørelsesdebat

Det talte ord gælder.

Med klimaforandringer og international interesse får Grønland og Arktis international opmærksomhed, som aldrig før. Lokalt bliver interessen meget konkret når både USA og EU vil have repræsentationer i Nuuk. Økonomiske investeringer er yderst velkomne, men hvad vil vi egentlig på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område? Både hjemme i Grønland – men også sammen i Rigsfællesskabet? Svarene blæser fortsat i vinden.

Selvom vi har fælles politik mellem Grønland, Færøerne og Danmark på udenrigspolitisk område, så er der brug for vi lægger en klar strategisk linje frem mod 2030. Det er nødvendigt for at både vi Grønland og i fællesskab med resten af Rigsfællesskabet selv kan dikterer udviklingen i vores del af Arktis. Vi kommer derfor her med vores prioriteter til en kommende strategi.

 

Arctic Circle – the place to be 

Det arktiske arbejde skal klart styrkes. Et møde mellem ministre hvert andet år i Arktisk Råd er ikke tilstrækkeligt. Vi ved der er seks arbejdsgrupper, som arbejder med meget teknisk samarbejde mellem de arktiske stater, men sammenlignet med andet internationalt samarbejde, så mener vi, at Arktisk Råd bør styrkes frem mod 2030 og der bør afsættes flere midler til det arbejde. Arktisk Råd har besluttet sig for en strategi frem mod 2030 under Islandsk formandskab. Frem mod Rigsfællesskabet overtager formandsskabet for Arktisk Råd i 2025 bør man forberede en styrkelse af rådet.

For nylig var vi flere, der deltog til Arctic Circle Assembly. Som formand for Arktiske Parlamentarikere afholdt jeg i samarbejde med Arctic Economic Council en session, hvor bl.a. Udenrigsministeren selv deltog i en paneldebat. Jeg vil gerne takke Udenrigsministeren for at bakke op om vores event og bidrage til en rig debat om bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis.

Til eventet underskrev Arktiske Parlamentarikere og Arctic Economic Council en Memorandum of Understanding som har til hensigt at tiltrække internationale investeringer til Arktis. Det arbejde er vi ved at følge op på.

 

Styrket international indsats for oprindelige folk

Et vigtigt område indenfor udenrigspolitikken er det internationale arbejde for oprindelige folk. Danmark og Grønland er det eneste område i Arktis, hvor både FNs Deklaration for Oprindelige Folk og ILO konvention nr. 169 er tiltrådt. Danmark betaler derudover for en del internationale aktiviteter for oprindelige folk, bl.a. til Indigenous Peoples Secretariat (IPS) under Arktisk Råd.

Vi burde fremhæve den indsats yderligere og gøre mere for at fremme oprindelige folks rettigheder i fællesskab, herunder opfordre de andre stater til at styrke deres arbejde for oprindelige folk. Inden længe bliver ICC Greenland leder af ICCs internationale arbejde og det bør man støtte fra Udenrigsministeriets side sammen med Naalakkersuisut.

 

Gråzoner mellem erhvervs- og udenrigspolitik

Vi bør i Grønland øge antallet af frihandelsaftaler og derved øge Grønlands eksport og samhandel. Den udvikling kan vi støtte med en stabil regeringsførelse og en troværdig ledelse. Momentum er nu

Kombinationen mellem erhvervsudvikling og uddannelse er helt central for at skabe vækst og velstand i Grønland. Både erhvervspolitikken og uddannelsespolitikken er hjemtaget områder. Men vores fælles erfaring har vidst os at erhvervspolitik hurtigt kan blive sikkerhedspolitik og den kompetence ligger fortsat i Danmark. Det er uden tvivl ikke sidste gang, at stormagters interesse kommer til tænde for vores interne debat om hvor linjerne er mellem erhvervspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det mener jeg godt vi kan være på forkant med.

Kan vi frit indgå frihandelsaftaler med alle de lande vi ønsker? Og hvis man siger nej til investeringer i kritisk infrastruktur fra eksempelvis Kina, så bør det nej efterfølges af et alternativ. Fra dansk, nordisk og europæisk side.

Disse gråzoner mellem erhvervs- og sikkerhedsområdet må ikke blive en glidebane hvor vi mister selvbestemmelsen på hjemtagne områder. Netop derfor er tæt dialog i det nyetableret Kontaktudvalg mellem vores lande afgørende. Ligeledes skal vi sikre tættere dialog mellem de tre parlamenter. Det gør vi allerede bl.a. via Grønlandsudvalget, men på sigt bør den mekanisme formaliseres.

Åben og konstruktiv dialog er afgørende for at vi kan interessekonflikter internt for at kunne stå stærk sammen udadtil. På den måde opnår vi mest til gavn for alle parter.

 

Vi har brug for Kongerigets Arktiske Strategi

Grønland udgør 20 procent af det geografiske område i Arktis. Vi er samtidig det eneste arktiske land, som ikke har en arktisk strategi. I det perspektiv er det påfaldende, at et land som Italien endda også har en arktisk strategi.

Grønland skal have sin egen arktiske strategi, som skal sætte retning for udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Derefter skal vi hurtigst muligt have den fælles arktiske strategi på plads. Og gerne inden året går på held. Vores kollegaer i Inatsisartut skal drøfte udenrigspolitisk redegørelse den 18. november og med disse debatter bør der være grundlag for en fælles strategisk linje.

 

Forskning er også udenrigspolitik

Udover erhvervspolitik, bør den kommende arktiske strategi satse stort på forskning og internationalt samarbejde om forskning i Arktis.

Med hiv og sving har vi fået afsat penge til etablering af forskningscenteret Nasiffik, som åbner officielt nu på torsdag i Grønland. Det er et område som virkelig rykker og vi udklækker flere og flere lokale ph.d. og post.doc.’er. Den udvikling vil en Arktis Strategi kunne understøtte, og dermed opbygge den lokale udenrigspolitiske kompetence.

Viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik er vigtigt for at Grønland kan spille en strategisk større rolle på området på en kvalificeret måde. Det er oplagt, at få opbygget Nasiffik ved at få afsat midler til flere ph.d. og post.doc.’er i Grønland.

Med de ord vil jeg gerne sige tak for redegørelsen.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin