Ordførerindlæg ifm. 1. behandling af finanslovsforhandlingerne for 2021

MF Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit

8. september 2020

Det talte ord gælder.

Da vi stod her for 1 år siden havde Inuit Ataqatigiit én særlig vigtig prioritet. Nemlig hjælp til udsatte børn i Grønland. Statistikkerne er voldsomme – i Vestgrønland har 1/3 børn været udsat for et seksuelt overgreb. I Tasiilaq drejer det sig om 61% (henvisning og baggrund). Det er tal der gør ondt – beretningerne, som jeg får, er næsten ikke til at bære.

Hjælp til udsatte børn er på sin plads…

Her ét år efter, har Regeringen og en række af folketingets partier både lyttet og handlet. 80 mio. kr. blev afsat i socialforhandlingerne sidste år og nye initiativer og midler er på vej i både politiforliget og i de kommende års finanslov. Fra IA vil vi sige tak fordi I lyttede – til oppositionen i Grønland og siden et samlet flertal i Grønland. Vi har skabt et nybrud i vores fælles historie. Med dansk bidrag på et hjemtaget område.

Danmark har ikke overtaget social- eller børneområdet. De 80 mio. kr. til at bekæmpe overgreb på børn i Grønland må ALDRIG blive en sovepude for Grønland. Ansvaret er vores i Grønland. Det er os, der kan og skal skabe en varig og positiv forandring. Ansvaret er forældrenes, politikernes og socialdirektørernes. Det må ALDRIG misforstås. Det er et ansvar, som vi skal tage på os. Fra min side vil jeg holde et vedvarende fokus på at følge op på de gode løsninger. Det er ikke gjort med de 16 anbefalinger. Der skal mere vedholdende, bæredygtig og intensiv indsats til.

Statsministeren kalder sig børnenes statsminister og er nu også de grønlandske børns statsminister. Sammen med Naalakkersuisut har I taget ansvar på et område, hvor den grønlandske regering har måttet erkende, at der er begået fejl. Der er ikke komme tilstrækkeligt med hjælp til de mest udsatte børn i vores samfund. Jeg vil gerne sige tak for, at I uden tøven sagde ja til at hjælpe.

Nu skal vi i fællesskab sikre, at det bliver en succes og de udsatte børn nu mærker en forandring. Jeg vil nødig lyde for skeptisk. Men det er der ingen garanti for. I mange år har vi hørt gode toner i grønlandsk politik, om hjælp på vej til udsatte og omsorgssvigtede børn. Mange anbefalinger og handlingsplaner har set dagens lys. Uden at problemerne er blevet mindre. Uden at børnene har følt sig hjulpet.

Jeg får stadig mange henvendelser fra forældre og voksne, som har oplevet seksuelt overgreb på nært hold. Angsten, den manglende hjælp, og detaljerne får det til at vende sig i mig. Vi har som politikere et stort ansvar for at handle. For at sikre børnene og de voksne et bedre liv.

Regeringen og Naalakkersuisut er kommet med 16 anbefalinger. Velkendte, relevante og vigtige anbefalinger. I mit stille sind beder jeg en bøn om, at de nu bliver realiseret. For gennem årene er der lovet guld og grønne skove på socialområdet og vi er blevet slemt skuffet. Det er ikke Regeringens gode intentioner jeg tvivler på, men jeg ved hvor alvorlige hindringer, der er i vores samfund.


…men er det nok?

Vi har mange dygtige socialrådgivere og fagfolk hjemme i Grønland. Men de kan knap nok se deres klienter i øjnene på grund af alle sagsbunkerne på skrivebordet. Bliver bunkerne ikke mindre, så er vi lige vidt. Det leder mig til nok min vigtigste pointe. Vi er nødt til at tale endnu mere om hvordan vi hindrer nye overgreb. Hvordan går vi fra brandslukning til forebyggelse? Giver det mening, at opruste dagtilbuddet, hvis der ikke er pædagoger nok og lønningerne er horrible? Hvorfor er der så mange socialrådgivere, som opgiver arbejdet i Socialforvaltningerne og søger andre jobs, så vi er nødt til at hente danske socialrådgivere ind? Kan vi løse de sociale problemer uden at løse vores boligproblemer? Hvordan løfter vi børnepsykiatrien, så børn med særlige behov får reel hjælp?

Det er centrale og vigtige problemstillinger som skal løses parallelt med de mange gode initiativer. Inuit Ataqatigiit i Folketinget vil i efterårets forhandlinger pege på flere forebyggende tiltag, som kan hindre nye overgreb. Fordi forebyggende, tidlige initiativer er med til at hindre nye overgreb. Og det må være vores ultimative mål. Ikke kun at slukke brande, men rent faktisk sikre de ikke opstår.

Hashbekæmpelse og resocialisering i anstalterne

Et andet spor, som vi vil følge i de kommende forhandlinger er en optimering af anstalterne i Grønland. Hen over sommeren har vi i de grønlandske nyheder kunne læse om lovløshed og udfordringer med hash i anstalterne i Grønland. Inuit Ataqatigiit mener vi bør afsætte midler til hashbekæmpelse i anstalterne og vi vil i forhandlingerne byde ind med konkrete løsningsforslag.

Hele retssystemet i Grønland er bygget op om resocialisering og en til tider national romantisk idé om at vi omvender folk i anstalterne. De bliver til gode mennesker af at være indespærret. Realiteten er, at 40 % af de indsatte har været anbragt som børn. Den tidlige og sociale hjælp har fejlet. Derfor vender alt for mange tilbage til anstalterne og begår kriminalitet gang på gang.

Anstalterne gør en indsats for at beskæftige de indsatte, men vi skal gøre mere. Desværre står der i Kriminalloven nærmest ikke et ord om behandling eller beskæftigelse. Det er for naivt at tro, at folk kommer fuldendte eller resocialiserede ud, hvis vi ikke styrker indsatsen i anstalterne. I finansloven er der for første gang i nyere tid afsat 1,9 mio. kr. til behandling af krænkere. Men det er kun i et år. 1 år ikke nok. Det vil være et fokusområde for Inuit Ataqatigiit, at krænkerbehandling bliver for minimum fire år og i bedste fald et fast tilbud, ligesom der bør være fast behandling til ofre for personfarlig kriminalitet hjemme i Grønland.

Kongerigets Arktiske Strategi skal følges op med handling

I det nye år skal Kongerigets Arktiske Strategi fornyes. Det glæder vi os over, og vi håber strategien følges op af konkrete initiativer til at fremme menneskerettigheder. ICC og IWGIA arbejder for at repræsentere folk i Grønland og i Arktis. Det arbejde bør styrkes med en større inddragelse af interessenter og borgere i Grønland, så vi styrker vores internationale rolle som frontløber og allieret når det handler om fremme menneskerettigheder. Børn i sårbare familier, personer med handicap og øget fokus på retten til bolig for hjemløse og børnefamilier vil løfte strategien fra en fint glitret rapport til en der faktisk gør en forskel.

Med disse ord takker vi for opmærksomheden og ser frem til forhandlingerne med regeringen.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin