Ordførerindlæg i forbindelse med regeringens udenrigs- og sikkerhedpolitiske strategi 2019-2020

Ordførerindlæg af medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, d. 22 november 2018.
Det talte ord gælder.

Tak for redegørelsen, tak for strategien, både den nuværende og den kommende, som regeringen har fremlagt her for ikke så lang tid siden. Arktis er også i den nye strategi et fokusområde, og det er vi fra Inuit Ataqatigiits side rigtig glade for, for det er også positivt, at regeringen sætter nogle konkrete mål i forhold til Arktis. Der har været en debat i de grønlandske medier, i forhold til hvorvidt der er tale om nogle konkrete mål i den her strategi, men vi synes også, det er positivt, at der bliver afsat nogle midler til at sikre, at de her mål også bliver efterlevet. Så fra Inuit Ataqatigiits side har vi sådan set tiltro til, at regeringen også kommer til at leve op til sine egne målsætninger.

Man kan sige, at strategien jo på mange måder allerede er lagt, og derfor kan det være omsonst at drøfte en strategi, hvor der ikke rigtig er mulighed for at få indflydelse på den strategi, der ligger for 2019-2020. Derfor har vi også i ordførerindlægget valgt dels at sætte fokus på, hvad vi mener en kommende strategi ikke forholder sig til, meget kort, dels at se frem, i forhold til hvad det er for nogle behov, som vi ser der være i årene efter 2020.

Både i den nuværende og i den kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi tages der ikke højde for det arbejde, som regeringen og Danmark historisk og globalt set har været kendt for og stået i spidsen for, nemlig at fremme oprindelige folks rettigheder. Udenrigsministeriet har støttet ICC’s arbejde for repræsentation af oprindelige folks rettigheder ved internationale samlinger, såsom FN og Arktisk Råd, og det er et arbejde, som Inuit Ataqatigiit har støttet i denne og tidligere finanslovsforhandlinger. Derfor vil vi også opfordre regeringen til at prioritere det i de kommende år, for ICC’s arbejde på vegne af oprindelige folk i Arktis er rigtig, rigtig vigtigt.

Inuit Ataqatigiit har tidligere rost regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og de konkrete mål, som der er i denne, i forhold til Arktis. Og uden at gå for meget i detaljer vil jeg gerne fremhæve nogle få områder, som jeg mener er særlig gode, og som fremgår i strategien. Der er nemlig fokus på ungdommen i Arktis, der er fokus på erhvervsudvikling, der er fokus på innovation og forskning, og det er nogle rigtig gode områder at fremme, når vi snakker Arktis.

Personligt synes jeg også, det er rigtig positivt, at vi ikke kun snakker om Arktis, men at vi faktisk snakker med Arktis, og at vi snakker for de folk, som bor i Arktis. For få år siden var fokus, når vi snakkede Arktis, kun mere ensidigt på klimaforandringerne og påvirkningerne heraf, men når vi snakker om Arktis i dag, snakker vi også om levevilkårene, vi snakker om erhvervsudviklingen, vi snakker om uddannelse for de 4 millioner mennesker, som der bor i Arktis. Det er en rigtig positiv udvikling.

Hvis vi så vender blikket fremad mod 2020 og de kommende års udenrigs- og sikkerhedspolitiske indsats, vil vi gerne komme med nogle input til nogle visioner, som jeg mener der bør være i forhold til Arktis på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. For målet må være at sikre, at vi styrker inddragelsen og åbenheden over for de grønlandske folkevalgte. Inuit Ataqatigiit så gerne, at regeringen både konsulterer naalakkersuisut, men også de grønlandske medlemmer af Folketinget, i en udvidelse af måden, hvorpå vi fører udenrigs- og sikkerhedspolitik, når vi snakker sammen om, hvordan vi fører udenrigspolitik i Arktis.

Et område, som kan være et bekymringspunkt, som jeg gerne vil prøve at skitsere kort, er styrkeforholdet mellem naalakkersuisut og regeringen. For hvis der oprustes i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads her i Danmark og ikke tilsvarende oprustes i Udenrigsdirektoratet i Grønland, kan det give et meget skævt styrkeforhold, og det er en af de ting, vi er nødt til at være opmærksom på, og derfor er det rigtig vigtigt at sikre, at vi inddrager de grønlandske folkevalgte. Når regeringen prioriterer Arktis højere, hvilket vi har set i de sidste par år, er det også en vigtig opgave at sikre en endnu tættere dialog med Grønland og sikre, at vi nuanceret de debatter, som der er, omkring Arktis.

Visen og indsigt fortæller os, at der er brug for en fælles indsats i forhold til at sikre en optimal udenrigs- og sikkerhedspolitik. Når man læser nyhederne, kan man se, at der oprustes i Arktis, og der er flere og flere lande, der har en Arktispolitik, ethvert land, enhver region med respekt for sig selv har i dag en Arktispolitik, og det er et meget klart tegn på, at Arktis er blevet en langt større aktør i verdenssamfundet. Eksperterne udtrykker bekymring i forhold til oprustning i Arktis – den finder allerede sted, mener en række eksperter – og lige nu kan man sige, at der er en masse økonomiske interesser på spil i forhold til at varetage Arktis som et lavspændingsområde, men det kan også hurtigt ændre sig.

Når vi kigger fremad og snakker om at føre en proaktiv og diplomatisk udenrigspolitik, ved vi også, at viden, erfaring og forskning er af afgørende betydning. I går afholdt DIIS et arrangement omkring Kinas interesser i Grønland, og det, der kunne være ret interessant, når man snakkede om en arktisk forskningshub, skulle være, at man måske også havde noget, der hed GIIS, eller noget, vi måske kaldte noget andet, men som var en forskningsinstitution i forhold til forsvarsområdet, sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, fordi det kan være med til at styrke vores indsats i forhold til Arktis.

Inuit Ataqatigiit mener også, at vi bør fokusere på kompetenceopbygning af de grønlandske unge. Vi vil gerne have, at der er flere grønlændere i udenrigstjenesten, og at vi får uddannet flere unge i Grønland til at kende både til menneskerettigheder, men også til arbejdet med FN’s verdensmål. For udenrigspolitik er for rigtig mange i Grønland enormt abstrakt, og det er det sikkert også for rigtig mange i Danmark, men ud over at det har strakt, foregår meget af det også 3.000 km væk fra der, hvor det egentlig skal udføres, eller der, hvor nogle af beslutningerne skal tages. Så det er meget svært at forstå, hvorfor udenrigspolitik egentlig er vigtigt for os.

Vores pointe er sådan set, at vi har en opgave i at sikre, at udenrigspolitik kommer ned i øjenhøjde; en opgave i at sikre, at vi får engageret vores unge; og en opgave i at sikre, at der er flere beslutninger, som tages i endnu tættere samarbejde med Grønland. Set udefra er det desværre ikke det indtryk, som man har i dag, men vi synes, at der er nogle positive takter med de her strategier, som der er blevet fremlagt.

Inuit Ataqatigiit har flere gange meldt sig på banen som nogle, som gerne vil være medspillere, vi vil rigtig gerne være med til at byde ind med nogle løsninger. Vi er heller ikke bange for at tage ansvar og komme med gode ideer til, hvordan vi kan løse de udfordringer, vi står over for. Det er en linje, som vi mener er rigtig vigtig, i forhold til at varetage Grønlands interesser, og det vil vi også rigtig gerne på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Det kræver en øget åbenhed fra begge parter, det kræver en øget inddragelse, det kræver også en modernisering af den måde, vi sammen fører vores udenrigs- og sikkerhedspolitik på, men det falder rigtig godt i tråd med selvstyreloven, og vi ser frem til at bidrage til dette arbejde.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin