Ordførerindlæg fra afslutningsdebatten 2020, 22 juni 2020

Det talte ord gælder.

Sikke et år.

Sjældent har interessen for Grønland og Arktis været så stor som nu. Ikke mindst på grund af USA. Det amerikanske købstilbud, den økonomiske ”hjælpepakke” og det nye konsulat kickstartede en debat, som på mange måder kom til at tegne folketingsåret. Og som på bedste vis spiller ind i det arbejde, som lige nu pågår omkring Kongerigets arktiske strategi.

USA’s interesse blev et wake-up call, som tvang os til at kigge på Rigsfællesskabet og overveje: Er der noget, vi kan gøre bedre? Det korte svar er ja.

Udfordringerne står nærmest i kø. Og det er ikke ligefrem fordi, at initiativerne vælter frem. Tværtimod. Kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland har efterhånden udviklet sig til en form for stoleleg, hvor ingen tør sætte sig først. Grønland venter på Danmark. Og Danmark venter på Grønland. Og i mellemtiden sker der ingenting.

Det er sigende, at det sidste bilsyn i Grønland blev foretaget for snart 20 år siden. At Grønland har Rigsfællesskabets ældste redningshelikopter. Og at Politiets radiokommunikationsudstyr efterhånden er så gammelt, at det skaber tvivl om sikkerheden. Ligesom meget af lovgivningen for Grønland er håbløst forældet.
For et år siden gav Statsministeren udtryk for, at Grønland skulle have mere udenrigspolitisk indflydelse.

Men hvad er der sket? Grønland har fået lov til at ledsage danske ministre til nogle møder i udlandet, men ikke alle. Man taler om at oprette sikre kommunikationskanaler, hvilket man (hånden på hjertet) nok burde have tænkt på tidligere. Og hele tiden diskuterer vi, hvor grænsen går. Hvornår kan Grønland agere alene – og hvornår skal Danmark ind over? Der er behov for en afklaring. Udenrigsministeren har på det seneste udtalt sig meget positivt om at tage konkrete tiltag – og det vil vi gerne kvittere for. Men IA mener, at der bør være langt klarere rammer for, hvad er der er udenrigs- og sikkerhedspolitik – og hvad der er hjemtaget område. For der skal ikke være tvivl om, at Grønland ønsker en stærkere stemme og et afgørende ord internationalt. Vi ønsker at handle med flere lande og styrke vores økonomi. Her må Rigsfællesskabet ikke være en spændetrøje.

På trods af store udfordringer er der dog omvendt også gode resultater at glæde sig over. Nogle ministerier har overrasket positivt.

IA vil her særligt rose Forsvarsministeren for tæt inddragelse og for at prioritere Grønland. Russiske kampfly, ubåde og nye baser bekymrer os i Grønland og er den forkerte vej at gå. Det tvinger os ud i en negativ spiral. Ikke kun i Kongeriget, men i alle de arktiske lande. Misforståelser og manglende tillid kan i værste fald udløse en konflikt, som ingen af os i virkeligheden ønsker. Derfor er vi nødt til at være beredte. For eksempel er der et udtalt behov for at styrke overvågningskapaciteten. Men vi mener samtidig, at der er god grund til at kigge nærmere på forslaget om et sikkerhedspolitisk forum, som kan styrke samarbejdet og dialogen på tværs af Arktis.

Forsvaret i Grønland løser også vigtige civile opgaver. Først og fremmest Search and Rescue (SAR). Netop fordi vi i Grønland har Rigsfællesskabets ældste helikopter, er der behov for en seriøs opgradering. Antallet af SAR operationer stiger i disse år. Og med Naalakkersuisuts ønske om øget turisme og den generelt øgede skibstrafik som følge af klimaforandringerne, så vil behovet for et tidssvarende beredskab kun stige. Derfor glæder det os, at man har valgt at forlænge samarbejdet med Air Greenland, men lad os lande en god aftale, da det nuværende SAR beredskab ikke er tilstrækkeligt.

For knap ét år siden afsatte Folketinget 80 mio. kr. til børn udsat for seksuelle overgreb. Det var et opgør med den hidtidige kompetencefordeling mellem Grønland og Danmark, og nogle mente, at Selvstyret blev rullet tilbage. Vi er dog mange, der mener, at børnene endelig fik den hjælp, som de selvfølgelig skal have. Indsatserne er dog stadig ikke sat i gang. Vi ved, at corona har sat meget på standby. Også undskyldningen til eksperimentbørnene. Men det ærgrer Inuit Ataqatigiit, at der tilsyneladende også er gået bureaukrati i hjælpen. Vores opfordring til regeringen er derfor: Vi har brug for jeres hjælp. Arbejdet må og skal i gang.
Vi står stadig i en akut situation, hvor børn hver dag bliver ladt i stikken.

Regeringen svarede prompte og uden tøven, da problemet blev kendt. Og det er vi jer dybt taknemlige for. Men vi bliver nødt til at omsætte midlerne til konkret handling. Vi må aldrig miste fokus fra børnene.

På justitsområdet har vi opnået en historisk sejr, og sikret bedre lønninger til politi- og anstaltsbetjente. Deres lønforhold er nu markant bedre og tættere på deres danske kollegers. Men lad os nu tage de sidste skridt, så vi reelt kan tale om lige løn for lige indsats inden for Rigsfællesskabet. I samme ombæring bør vi sikre, at Politiet i Grønland har de nødvendige redskaber til at udføre deres arbejde ordentligt. Politiet har f. eks. virkelig forældet radiokommunikationsudstyr, med risiko for, at betjente i akutte og pressede situationer ikke kan kommunikere ordentligt med hinanden. Det er potentielt farligt både for betjentene og borgerne. Derfor opfordrer vi på det kraftigste til en overgangsløsning frem til den permanente løsning er på plads.

Inuit Ataqatigiit anerkender, at 2020 har været et helt særligt år. Coronakrisen har skabt bekymring i Danmark og i Grønland. I Grønland er vi indtil videre sluppet nådigt, men krisen viser, hvor sårbart det grønlandske sundhedssystem i virkeligheden er. Derfor ser vi frem til den grønlandske Sundhedskommissions anbefalinger til, hvordan vi kan styrke samarbejdet med hinanden.

Vi glæder os til det kommende folketingsår og vælger at se fremad. Vi håber, at vi i fællesskab kan skabe endnu flere resultater – og sammen løfte de ansvarsområder i Grønland, som endnu hører ind under Folketinget.

Vi vil gerne takke samtlige partier for et godt samarbejde. Både for deres engagement og for den forståelse, vi oplever, når vi rejser sager, som er vigtige for Grønland. Det er første skridt til en positiv forandring.

Dialog er med til at bygge bro – måske især når det kommer til så vanskelig en størrelse som Rigsfællesskabet.

Tusind tak til alle – qujanarujussaq.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin