fbpx

NY POLITISK RÅDGIVER I INUIT ATAQATIGIITS SEKRETARIAT I FOLKETINGET

Vi har i denne uge fornøjelsen af at byde Hans Brummerstedt velkommen hos Inuit Ataqatigiits sekretariat i Folketinget. Hans er startet som politisk rådgiver, hvor han primært skal rådgive inden for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedsområdet samt forskning. Vi er glade for at kunne byde Hans velkommen og ser frem til hans inputs til områder, som han virkelig brænder for.

Hans har en kandidatgrad i politik og kommunikation fra Roskilde Universitet og en bachelorgrad i samfundsvidenskab fra Ilisimatusarfik. Hans interesseområder inkluderer bl.a. politisk kommunikation, kampagner samt Grønlands stigende betydning for omverdenen.

I sin bacheloropgave skrev han om mulige grunde til, hvorfor flere ikke fortsatte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Hans fik topkarakterer for sin bacheloropgave og efter en tildeling af fondsmidler fra Otto Sandgreen-puljen har han videreformidlet sine resultater i avisen Sermitsiak. I sin specialeafhandling skrev han om demokratiseringsprocessen i Grønland samt processens indflydelse på korruptionsniveauet i Grønland.

Selv udtaler Hans: ”Jeg ser frem til at arbejde med emner der interesserer mig rigtig meget. Jeg er taknemmelig for at få muligheden for at være med til at give en hånd med i IA´s vigtige arbejde i Folketinget.”

Vi glæder os til at samarbejde med Hans i det daglige arbejde hos Inuit Ataqatigiit Folketingimi.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin