Aaja Chemnitz Larsens ordførertale, 1. behandling af finanslovsforslag for 2019

Foto: Steen Brogaard

Det talte ord gælder.

Med finanslovsforhandlingerne sparkes et nyt folketingsår så småt i gang. Regeringen har i forslaget til finansloven for 2019 afsat i alt 25 mio. kroner til at højne viden om Rigsfællesskabet, 15 mio. kroner på kulturområdet til initiativer rettet mod Grønland og Færøerne samt to mio. kroner til en oplysningskampagne om juridisk faderløse. Det er rigtig positivt og alle tre er nye tiltag, på områder hvor Inuit Ataqatigiit har efterspurgt en styrket indsats.


Forhandlinger er vigtige for Grønland

Som del af de kommende forhandlinger, så tillægger Inuit Ataqatigiit de kommende satspuljeforhandlinger en stor betydning og der vil fra vores side blive lagt en masse kræfter i at bidrage med løsninger rettet mod sårbare borgere fra Grønland, da denne gruppe er stærkt stigende. Vi har igennem de seneste mange måneder været rundt i Danmark og besøgt herberger, væresteder, socialøkonomiske virksomheder og meget mere for at bevare pulsen på virkeligheden.

Selvom andelen af grønlændere, som er i arbejde og har bolig, er langt den største, så er der til stadighed behov for at fokusere på sårbare grønlændere, som er overrepræsenteret i de sociale statistikker. Vi har fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget skiftet fokus fra at styrke socialtilbuddene til at se på hvilke tiltag, som kan løfte mellemgruppen ud af social armod og ud på arbejdsmarkedet. Mens der aldrig har været så mange i arbejde i Danmark nogensinde, så er andelen af grønlændere der kan arbejde, kun på 50 %. Det vil vi gerne være med til at forbedre, og derfor vil øget beskæftigelse af grønlændere være et overskyggende emne for Inuit Ataqatigiit i de kommende satspuljeforhandlinger.

I finanslovsforhandlingerne for 2019 vil Inuit Ataqatigiit fokusere på tre konkrete områder: fortsat styrkelse af justitsområdet, fortsatte tiltag for at øge erhvervsudvikling i Grønland samt øget viden i Danmark om det moderne Grønland


Fortsat løft af justitsområdet
Til finanslovsforhandlingerne vil en styrkelse af justitsområdet fortsat være en prioritet for Inuit Ataqatigiit. Sidste år formåede vi, at få afsat 40 mio. kroner over de kommende fire år til et løft af justitsområdet i Grønland. Dette var stærkt tiltrængt, men behovet er langt større.

På et tidspunkt blev jeg (på Danner) spurgt om Folketinget ville se passivt på hvis knap 30 % af pigerne i en given by, f.eks. Slagelse, havde oplevet et seksuelt overgreb. Jeg er udmærket klar over, at Grønland selv har ansvaret for socialområdet, men som vi ved, er virkeligheden ikke delt op i siloer.

Naalakkersuisut udgav for nylig strategien ”Killiliisa” for at komme seksuelle overgreb i Grønland til livs. Politiet i Grønland og justitsområdet spiller også her en rolle. Derfor har Naalakkersuisut listet en række anbefalinger op på justitsområdet. Et af de helt konkrete anbefalinger, som vi her i Folketinget kan arbejde for, er en tidlig håndtering af anmeldelser om seksuelle overgreb. Sidste år var Inuit Ataqatigiit med til at sikre en ny børnelov, som gør det lovpligtigt, at Socialforvaltningerne i Grønland skal handle på en bekymring om seksuelt overgreb indenfor 24 timer efter underretningen er modtaget. Dette bør naturligvis også være gældende for Politiet i Grønland og derfor vil Inuit Ataqatigiit arbejde for, at Politiet i Grønland får tilført ekstra midler til at kunne sikre en endnu hurtigere håndtering af anmeldelser om seksuelle overgreb overfor børn. Her skal det understreges, at Politiet i Grønland generelt anerkendes for deres håndtering af personfarlig kriminalitet, men at der er 34 gange så mange sager om personfarlig kriminalitet, som i Danmark.

Et andet fokusområde bør være faste og trygge videoafhøringslokaler til børn, der har oplevet seksuelle overgreb. Børnehuset Saaffik, som har været en mærkesag for Inuit Ataqatigiit, har ikke samme funktion som børnehus som oprindeligt, og derfor er der ikke hverken på landsplan eller lokalt et fast sted, til børn der skal afhøres. Dette på trods af, at Politiet i Grønland har uddannet mange personer til at foretage videoafhøringerne og at der er gode erfaringer med dette. I et moderne retssamfund bør tryghed være i højsædet. Ikke mindst overfor en så sårbar gruppe, som børn, der har oplevet seksuelle overgreb.

På justitsområdet er der endelig behov for at få driftsmidler til Landsforsvareren, der svarer til de krav, som vi har stillet via lovgivning. Landsforsvareembedet er stadig nyt og det er positivt, at der er fundet midler til uddannelse af flere forsvarere, men driften bør sikres. Et realistisk skøn er, at driften skal forhøjes med 1 mio. kr. årligt for at leve op til forpligtelser i lovgivningen samt at der derudover findes midler til løbende efteruddannelse.


Øget erhvervsudvikling i Grønland
I 2013 kom Naalakkersuisut og regeringen med en fælles rapport om, hvordan barrierer for erhvervsudvikling i Grønland kan fjernes. I tiden efter er en lang række lovgivningsmæssige barrierer fjernet eller forbedret. Det betyder, at mulighederne for udvikling hos virksomheder, erhvervsliv og iværksættere er forbedret, bl.a. med den nye selskabslov fra 1. juli 2018. Selvom dette er positivt, er det dog fortsat ikke tilstrækkeligt.

Vi ser til stadighed, at EU regler og manglende opdatering af love, som kan være med til at fremme erhvervene og samfundet ikke sker rettidigt. F.eks. veterinærloven, som forhindrer os i at kunne eksportere flere varer – både til grønlandske borgere og til salg udenfor Grønland, hvilket er en kedelig hindring. Naalakkersuisut har i mange år snakket om at hjemtage området, men det er indtil nu blot blevet ved snakken. Inuit Ataqatigiit vil opfordre Naalakkersuisut og regeringen til at prioritere et fælles arbejde for at øge erhvervsudvikling i Grønland. Det må være i alles interesse, at sikre økonomien i Grønland fortsat udvikles og afhængigheden af bloktilskuddet mindskes. Et af de tiltag, som regeringen har støttet var NUKIGA, som både har fokus på erhverv og kultur. Det er oplagt at sikre midler til at understøtte NUKIGAS arbejde med at udvikle grønlandsk erhvervsliv.


Det moderne Grønland skal ind under huden på danskerne
Det er positivt, at Regeringen i sit finanslovsforslag lægger op til, at højne danskernes viden om Rigsfællesskabet, ligesom at de prioriterer kulturelle initiativer rettet mod Grønland og Færøerne.

Hos Inuit Ataqatigiit mener vi, at forståelse for hinandens særegne kulturer styrker viden, skaber respekt, og reducerer fordomme blandt befolkningen. Vi er derfor glade for tiltaget om særlige kulturelle initiativer rettet mod Grønland og Færøerne. På samme måde ser vi frem til de mange gode initiativer fra Operation Dagsværk op til den 7. november i år. Ønsker vi at få flere i Danmark får det moderne Grønland ind under huden, så er viden fra ung grønlændere til unge danskere et godt sted at starte.

En mulighed for at øge den eksisterende viden om Grønland er blandt andet ved at udvide skoletjenesterne på landets 4 grønlandske huse. De udfører et godt stykke arbejde i skoletjenesten, og en styrkelse af den, kan sikre at endnu flere danske børn, lærer mere om forholdene i Grønland.

 

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin