fbpx

Inuit Ataqatigiit arbejder aktivt med grænsehindringer – herunder automatisk autorisation for sygeplejersker i Rigsfællesskabet

Formanden for udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og medlem af Nordisk Råd, Sofia Geisler (IA) fik i september svar på sit spørgsmål vedrørende problematikken omkring autorisation for grønlandske sygeplejersker bosat i Danmark og Inuit Ataqatigiit i Folketinget med Aaja Chemnitz Larsen i spidsen, har nu ført sagen videre:

”Når vi flytter mellem landene i Rigsfællesskabet så meget som vi gør, er det klart at vi skal sikre, at det foregår på den nemmeste og smidigste måde. Det gælder også for vores uddannede sygeplejersker, som flytter til Danmark. Så snart vi her i IA i Folketinget blev gjort opmærksom på, at der er et problem med de nye procedurer i Danmark, når man behandler ansøgninger om autorisation, tog vi selvfølgelig sagen op. Derfor har jeg stillet spørgsmål til sundhedsministeren og anmeldt det som en grænsehindring og forventer at der kommer en løsning snarest muligt” lyder det fra Aaja Chemnitz Larsen (IA)

”Fra Inuit Ataqatigiits side har vi besluttet at styrke vores fokus på grænsehindringer og lave et mere koordineret samarbejde med den siddende Naalakkersuisoq for Nordisk Samarbejde. Det betyder, at jeg, som medlem af Nordisk Råd, og vores folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen sammen med Naalakkersuisoq for Nordisk Samarbejde snarest muligt vil danne os et overblik over de eksisterende grænsehindringer og aktivt forholde os til hvordan vi løser dem. Vi skal sikre, at der ikke kommer unødvendige hindringer når man flytter til Danmark og det kan vi blandt andet gøre ved at koordinere og arbejde aktivt med grænsehindringer på tværs af Inatsisartut, Naalakkersuisut og Folketinget” lyder det fra Sofia Geisler (IA)

Af svaret på Sofia Geislers paragraf 37 spørgsmål lyder det, at Naalakkersuisut har været i dialog med det danske Sundhedsministerie og Styrelsen for Patientsikkerhed, som har oplyst, at de fra 1. februar 2020 har behandlet ansøgninger om autorisation fra grønlandsk uddannede sygeplejerske efter den gældende Nordiske overenskomst. Denne ændring af procedurerne er ikke sket efter klar aftale med Naalakkersuisut.

Link til paragraf 37 svar: https://ina.gl/documents/para3637/2021/svar/094_2021_autorisationer_sogei_svar.pdfv
Link til spørgsmål til den danske sundhedsminister: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/GRU/spm/128/index.htm

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin