Hvor er de nytænkende og forebyggende tiltag?

De 16 anbefalinger fra den tværgående arbejdsgruppe er offentliggjort. Som politiker der i mange år har kæmpet for at forbedre hjælp til udsatte børn, er jeg forbløffet over den manglende nytænkning og gennemgående holdning til, at vi skal gøre mere af det samme – særligt når det ikke virker. Det er definitionen på gammel vin på nye flasker.

Forholdene i mange udsatte børns liv er ikke kun dårlige – de er himmelråbende barske og derfor havde jeg høje forventninger til arbejdsgruppens anbefalinger. Hvordan et års arbejde kan munde ud i en anbefaling om, at vi skal gøre mere af det samme, er jeg helt uforstående over. Anbefalingerne mangler nytænkning og ikke mindst at besvare spørgsmålet om hvordan vi skal nå de opremsede ambitioner.

Forskellen på at være på bagkant og på forkant

Vi har i Grønland haft et stærkt, hidtil uset, momentum, på samme tid med at vi har gennemgået et paradigmeskifte i forhold til at samarbejde med den danske regering om hjælp på hjemtagne områder, og det synes jeg faktisk ikke anbefalingerne lever op til.

Det undrer mig at målene tilsyneladende overlapper med Naalakkersuisuts egen strategi imod seksuelle overgreb fra 2018. Er det meningen, at mål, som Naalakkersuisut tidligere har sat skal finansieres af den danske regering?

De 80. mio. er ekstraordinære midler, som er tilvejebragt på grund af oppositionens pres på Naalakkersuisut, og de bør bruges på ekstraordinære tiltag, ikke til drift af vores eget ansvar overfor de mest udsatte børn.

Nye tiltag og større retfærdighed efterlyses

Jeg så gerne at anbefalingerne omhandlende retssikkerhed havde været flere og tydeligere, særligt med tanke på at Justitsministeriet udgør én af tre dele af arbejdsgruppen. Finansiering af justitsområdet forventer regeringen nok vi finder udenfor de 80 mio. kr. og det bekymrer fordi så er vi fastlåst i efterårets forhandlinger.

Det er positivt behandling til krænkere endelig sættes i værk efter årelangt politisk pres fra os. Men hvis vi ikke hindrer og forebygger overgreb vil der også i 2023 være sagspukler. Det er helt centralt, at vi stopper fødekæden af nye overgreb. Behandling må gå hånd i hånd med forebyggelse hvis vi skal have vendt udviklingen og skabe en reel forandring.

Inddragelse skaber fælles retning og ejerskab

Inddragelsesprocessen i forhold til den nye rapport har ikke været optimal. Det undrer Inuit Ataqatigiit at hverken Folketingets Grønlandsudvalg eller Familieudvalget i Inatsisartut er blevet orienteret, og måtte læse om rapportens indhold i pressen, som fik adgang til indholdet før offentliggørelsen. MIO efterlyser, at borgerne inddrages, hvilket vi kun kan være enige i.

Inddragelse og involvering er altafgørende for at skabe ejerskab, motivation og fælles retning. Inddragelsen har været mangelfuld, og det kan gøre forskel på succes eller fiasko. Arbejdet og indholdet af anbefalingerne tegner et tydeligt billede af at der er lang vej endnu og at arbejdet med en styrket indsats først lige er begyndt. Som ansvarlige politikere må vi kigge langt ud over år 2023 fordi de 16 anbefalinger er desværre ikke tilstrækkelige til at skabe et tryggere liv for børn i farezonen for et seksuelt overgreb i Grønland.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin