Hjemløshed – en udfordring vi kan og skal til livs

Foto: Kofoed Skole Nuuk

Kronik af Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit (A/G, 15/11 2017)

Antallet af hjemløse i Grønland har i en årrække været stigende. I oktober 2016 viser en opgørelse at der var 700 hjemløse personer i Grønland. Tallet er steget med knap 200 siden 2008. Størstedelen af de 700 hjemløse bor hos familie, venner eller bekendte og kan betegnes som ’sofasurfere’.

Vores hovedstad Nuuk har over de seneste år oplevet en voldsom befolkningstilvækst, og i dag huser byen over 17.000 indbyggere. Trods vedvarende boligbyggeri er ventetiden på en offentlig bolig i Nuuk over 20 år. I Nuuk vurderes det at der er 200-250 hjemløse og siden februar i år har der været 72 pladser på byens to nødherberger. Dette tal steg fra 36 pga. den store efterspørgsel. Andre byer, hvor der er mange hjemløse er Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Her er indsatsen for hjemløse ofte mangelfuld, eksempelvis er der ikke formuleret nogen strategier på området.

Med livet som indsats

Man er som hjemløs uden bolig og uden adresse. Det betyder at hjemløse er afhængig af andre personer eller organisationer for at få et sted at sove, hvis ikke man skal sove i trappeopgange, skure eller lignende. I et klima som det grønlandske er det med livet som indsats.

I november 2016 døde to personer i Nuuk, formentlig på grund af at være faldet i søvn i beruselse og de omkom efterfølgende i kulden. Det samme skete i Qaqortoq i januar i år for en tredje person. Selvom de omkomne ikke var hjemløse, så illustrerer eksemplerne faren ved at befinde sig uden for i Grønland om vinteren. En anden sag belyser på anden led utrygheden for hjemløse. I februar i år var en ung hjemløs ufrivilligt indespærret i 17 dage i et krudtdepot, hvor flere hjemløse tidligere havde befundet sig. En kommunalt ansat har låst en dør uden at have tjekket om der var overnattende i depotet. Den unge mand overlevede heldigvis.

Alle har ret til et værdigt liv

Det er en menneskeret at have en bolig. At være uden egen bolig forringer den enkeltes mulighed for en værdig og tryg tilværelse, hvor man kan forsøge sig selv. Hjemløse kan ikke lukke døren hos sig selv og bare være for sig selv. Og for de personer, der immervæk har et sted at opholde sig, så er der usikkerheden om, hvor længe de kan blive boende.

Bor man f.eks. på nødherberg er man nødt til at tage en dag ad gangen, fordi man ved ikke om man er sikret en seng dagen efter. Uden trygheden og visheden kan det være svært at opretholde et job og forsørge sig selv. Som hjemløs får man i Kommuneqarfik Sermersooq 800 kr. at leve for i 14 dage. Det rækker ikke langt i Grønland, hvor mad er dyrt. Senest har forskeren Steven Arnfjord luftet bekymringen om at dette presser udsatte til at flytte fra Grønland til Danmark.

Gør vi nok? 

Grundene til hjemløshed er komplekse, og der er i reglen flere årsager bag. Huslejerestancer, skilsmisser og en hård opvækst kan være nogle af grundene. For mange er man røget ud på en social deroute. Nogle selvforskyldt, andre fordi der simpelthen mangler et sikkerhedsnet til enlige socialt udsatte.

Igennem de seneste år er der sket forbedringer for hjemløse i Nuuk, men det er langt fra tilstrækkeligt. Café Kialaarfik i Nuuk åbnede i 2010. Kommunen arbejder i øjeblikket på at omforme 30 containere til bolig for 26 hjemløse i Nuuk, og et nødherberg blev åbnet i februar i år. Men gør vi nok?

Vi har brug for skæve tilbud og et styrket samarbejdet med frivillige

Mit bud er, at vi bliver nødt til at inddrage og lytte til de hjemløse i afklaringen af deres udfordringer. Derudover har vi i Grønland brug for en flerstrenget tilgang for at styrket indsatsen for hjemløse. Vi skal have flere hjælpemuligheder og redskaber, blandt andet i form af psykologisk rådgivning og flere håndholdte indsatser med tilhørende lavtærskeltilbud, som giver mening for den hjemløse. Vi skal kunne tilbyde rentable og skæve boliger, som er en boligform henvendt til folk, der har svært ved at passe ind i et almindeligt boligmiljø og hvor sociale viceværter understøtter beboernes situation.

Vi skal tænke i socioøkonomiske virksomheder, såsom værksteder, hvor de socialt udsatte kan arbejde og tjene penge, ligesom den enkelte skal have muligheden for at tage en uddannelse og tilegne sig nye kompetencer. Vi skal samarbejde med danske myndigheder og foreninger, når folk vælger at flytte sydpå. Og først og fremmest, så skal vi i endnu højere grad tag ansvaret på os. Udfordringen forsvinder ikke af sig selv.

Kofoed Skole åbnede i januar 2016 i Nuuk, og fungerer som et værested i dagtimerne for socialt udsatte borgere, blandt andet hjemløse. Frelsens Hær, Røde Kors og hjemløseforeningen NO INI har organiseret et suppekøkken (Café William), der hver tirsdag tilbyder et gratis måltid mad for Nuuks hjemløse. For nyligt oprettede Kommuneqarfik Sermersooq en gademedarbejderstilling til arbejdet med hjemløse, ligesom IKIU planlægger at lave et pilotprojekt med en gadejurist til at støtte hjemløse. Alt sammen gode initiativer der skal have ros med på vejen.

Grønlændere er overrepræsenteret i de sociale statistikker

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE udgav for nylig en kortlægning af hjemløse i Danmark. Hjemløsekortlægningen i Danmark har været foretaget hvert andet år siden 2007, og fra 2013 er hjemløse grønlændere inkluderet i kortlægningen. Antallet af hjemløse grønlændere i Danmark er fra 2013 til 2017 steget fra 349 til 464. En stigning på 30 % på 4 år. Et voldsomt tal, som risikerer at blive endnu højere, hvis vi ikke tager hjemløshed i Grønland alvorligt. I Danmark stiger antallet af hjemløse ligeledes, men stigning blandt grønlændere er høj set i forhold til antallet af hjemløse.

Hele 7 % af alle hjemløse i Danmark er grønlændere. Dette er et foruroligende højt tal set i forhold til antallet af grønlændere i Danmark. Jeg er bange for at mønstret er en direkte konsekvens af manglende eller mangelfulde muligheder for socialt udsatte her i Grønland. At det bliver et fravalg af Grønland, i søgen på et bedre liv. Mange prøver, uden et større kendskab til forholdene, lykken i Danmark.

Et samfund bør måles på, hvordan vi behandler de socialt udsatte i vores samfund. Er dette værdigt? Er dette velfærdspolitik i Grønland i 2017? Er dette tilstrækkeligt? Nej, ikke hvis du spørger mig.

Er grønlændere i Danmark udelukkende et dansk anliggende?

Samarbejdet mellem danske og grønlandske myndigheder er nødvendigt, hvis der for alvor skal ske forbedringer. For nyligt blev et samarbejde mellem Socialstyrelsen under Børne- og Socialministeriet og det grønlandske Selvstyre igangsat omkring en bedring af forholdene for udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland. Et lignende samarbejde omkring hjemløse kunne være en oplagt mulighed. I februar i år blev der afholdt en socialkonference i Grønland med fokus på samarbejde på tværs af Grønland og Danmark. Kommuner, Selvstyret, Socialstyrelsen i Danmark og en række politikere, heriblandt mig selv, deltog. Vi er nødt til at styrke dialogen og indsatsen, hvis vi i koordineret indsats skal forebygge udsathed og hjemløshed. En laden stå til og afventen løser langt fra problemet.

Den danske regering er i gang med at udarbejde en hjemløsestrategi, og vi kunne i Inatsisartut og Naalakkersuisut i samarbejde med de grønlandske kommuner med fordel lægge en plan for, hvordan vi forholder os til at styrke indsatsen for de hjemløse.

Folkemøde skal bringes os tættere på løsninger – og hinanden

Vi er mange, som igennem de sidste 10-12 år har kæmpet for at få større politisk og samfundsmæssig bevågenhed på udsathed og særligt udsatte børn. Jeg har selv igennem mit arbejde været med til at sætte fokus på socialt udsatte børn. Både som tidligere børnetalskvinde og igennem en frivillig og politisk indsats. Det er et nødvendigt fokus, da der stadig er mange udfordringer. Samtidig er det dog vigtigt, at vi ikke glemmer et bredere socialpolitisk fokus på blandt andet hjemløse.

Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget taget initiativ til et folkemøde den 15. november i samarbejde med Kofoed Skole. Folkemødet afholdes i Nuuk, men alle kan tage i debatten på de sociale medier på facebook, hvor man også kan følge folkemødet. Folkemødet vil have deltagelse af hjemløse, en række beslutningstagere og fagfolk. Målet er at ende ud med forskellige løsningsforslag, som der efterfølgende kan arbejdes videre med politisk.

Lad os målrette indsatsen og sikre tidlig indsats

Mange tiltag er initieret i Nuuk, men andelen af hjemløses ses landet over. Særlig boligrestancer og manglende opfølgning, når borgere smides ud fra deres tidligere bolig er et problem. Her er en risikogruppe, som kan blive hjemløse, som vi er nødt til at rette vores fokus yderligere imod. Det er den samme risikogruppe, som oplever håbløshed i Grønland og søger til Danmark i håbet om et bedre liv. Det er desværre et håb, som sjældent indfries. Lad os forme vores systemer efter landets borgere og deres behov, og ikke omvendt.

Vi har fat i en række fornuftige tiltag i Grønland, og det er en god start, men vi må også konstatere det ikke er nok.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin