Grøn, grønnere, grønnest – hvordan bæredygtighed og styrket økonomi kan forene

Klumme af MF Aaja Chemnitz Larsen og Asii Chemnitz Narup, kandidat til Inatsisartut (IA) i Sermitsaq.

Skal vi lykkes med at udvikle Grønland, styrke vores økonomi og få en vækst, som vi som land kan stå på, så må og skal vi samarbejde med andre lande. Vækst til udvikling skaber vi ikke alene. Så enkelt er det.

Grønland skal ikke lukke sig om sig selv – vi skal tværtimod styrke vores samhandel med andre lande. Vi kan altså ikke leve af, at det er de samme penge, der cirkulerer rundt i landet. Når vi kun “klipper håret på hinanden” kommer udviklingen kun få til gode. Handel med omverdenen er derfor helt uomgængeligt for at skabe vækst, beskæftigelse og højere levestandard. Udover at tiltrække de rette fremmed investeringer, så skal vi i langt højere grad fusionere tankerne om bæredygtighed og den nødvendige økonomiske fremgang vi har brug for.

Grønne visioner

Grønland har et alarmerende behov for at finde nye og robuste løsninger til at nedbringe sin afhængighed af fossile brændstoffer og de dermed forbundne økonomiske udgifter – og samtidig bidrage positivt og konstruktivt til klimaforbedringer. Endelig er der et stort behov for at skaffe varig beskæftigelse til flere.

Men det er slet ikke utænkeligt, at de tre behov faktisk kan løses samtidig.

Kunne det for eksempel være en idé at Grønland inviterede for eksempel Elon Musk (ja, ham med Tesla-bilerne og rumfartsambitionerne) til Grønland, for at drøfte grønne løsninger? Musk har nemlig investeret i forskning og udvikling af tagplader, der samtidig er solceller. Kunne man forestille sig, at Grønland blev forsøgs- og testcenter for disse tagsolceller i stor skala? Når Grønland kunne være interessant, så er det fordi vi har rigtig meget sol den ene halvdel af året. Men hvis mange af de grønlandske husstande kunne være selvforsynende med strøm 4-5 måneder om året – så ville det have ekstrem betydning. Og samtidig kunne man få mere viden og erfaring med solceller og lagring af el i et arktisk miljø. En satsning i den retning kunne desuden ledsages i forskning i vedvarende energi i Arktis på Ilimatusarfik.

Eller hvad med Greenlandic Greenhouse, dette formidable projekt, der som ambition har at kunne gøre os selvforsynende med grønt og frugt i Grønland? Næsten alt skal importeres til Grønland, fra den mindste skrue til den største kutter. Men tænk hvis vi rent faktisk kunne blive selvforsynende på fødevareområdet? Ved at støtte projekter og virksomheder som Greenlandic Greenhouse, så skaber vi ikke blot selvforsyning, arbejdspladser og vækst – vi tager også et vigtigt skridt mod styrket økonomisk bæredygtighed, fordi vi skal købe mindre i udlandet. Konkret kunne vi politisk sikre subsidier til elforbruget til de grønne, bæredygtige nye seje iværksættere. Og vi bidrager til klimamæssige forbedringer, fordi produkter produceret lokalt ikke skal transporteres så langt og så dyrt, med unødigt CO2-udslip til følge. Måske kunne Tesla-solcelletaget være dér LED-pærerne, der bruges til lyset i drivhusene, hentede sin strøm?

Hvordan bliver vi endnu mere bæredygtige?

Vi har allerede taget hul på flere el-drevne transportmidler, især i Nuuk, og dertil ladestandere. Men potentialet er langt større. Om få år holder Ford op med at sælge benzin- og dieselbiler på det europæiske marked, og Fords mest solgte pickup-truck i USA er på vej i en el-bilsversion – den forventes klar i 2022-23. Hvis den i fremtiden kan køre i Alaska, Canada og Montana – så kan den også køre i Ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq. I stedet for at Grønland er dybt afhængig af import af fossilt brændstof, så ville en styrkelse af vores egen vandkraftproduktion, brug af solceller osv. give os en kæmpe økonomisk besparelse, arbejdspladser i installation, montage, drift og vedligehold af ren energi. I princippet ville solcellerne på dit hus i mange måneder om året sikre varmen og varmt vand i huset, strømmen til din pickup-truck – og din løn betalt via dit arbejde på det lokale kraftværk eller i det firma det bistår med installation af ladestandere eller solcellerne.

Digital infrastruktur er vigtig for erhvervsudviklingen

Kigger vi på udviklingen på Færøerne og Island, er det åbenlyst hvor meget en god infrastruktur i form af veje, tunneller mv. har betydet for udviklingen. Samtidig har vores naboer i Nordatlanten gjort meget for at sikre deres digitale infrastruktur.

Nu har Grønland en helt anden størrelse, og vi vil aldrig meningsfuldt eller rentabelt kunne etablere veje og tunneler i et omfang som det ville kræve. Men den digitale infrastruktur – den kan vi styrke yderligere. TELE gør allerede et kæmpe arbejde – men vi kan gøre mere. Det vil også give flere muligheder for at arbejde i det såkaldte digitale videnssamfund, bag pc’en. Udover fordelene for erhvervslivet, så kan bedre og billigere internet kan styrke sundheden og uddannelse i selve de små steder.

Vi mener ikke Grønlands problemer er løst med ovenstående – og det er slet ikke sikkert at ovenstående idéer er de bedste bud. Man siger det koster penge, at tjene penge og her er det vigtigt vi i højere grad samarbejder med lande omkring os. USA har allerede vist interesse og Danmark har afsat penge til Vækstfonden. Det samarbejde bør styrkes mere og vi skal have en mere åben markedsøkonomi, hvor vi bør være et mere attraktivt land at investere i. Det kræver politisk stabilitet, samarbejde og visioner. Det kan vi være med til at levere. Men vi har brug for en bred debat om, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvad vi kan gøre, som løser udfordringerne med vores økonomi, beskæftigelse og klimaudfordringer på samme tid.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin