Ny Arktis strategi kan ende som skrivebordsøvelse for embedsmænd

Fraflytning kræver politisk selvindsigt og erkendelse

Mens Grønland politisk er helt låst fast, på grund af Siumuts og koalitionens interne problemer med at finde ud af, hvem der bestemmer og mener hvad, foregår der en alarmerende udvikling i samfundet.

For antallet af pensionister og personer på offentlige indkomster vender Grønland ryggen til og flytter til Danmark, da vores sociale sikkerhedsnet er alt for hullet. Samtidig flytter flere og flere veluddannede ud af landet. Problemet med tab af veluddannede har store konsekvenser langt ud i fremtiden, ikke bare økonomisk men også udviklingsmæssigt.

Flere og flere af vores landsmænd ender i hjemløshed, både herhjemme og når de flytter til Danmark. Det er samtidig det mest tydelige og håndfaste billede på en samfundsmæssig og alvorlig social skævvridning, når flere og flere medborgere står uden tag over hovedet og simpelthen søger lykken i et andet land, da vores sociale hjælp i landet ikke slår til.

Vi har i en del år været vidne til, at borgere i desperation over manglende tilbud, manglende reelle fremtidsmuligheder og mangel på arbejde og bolig, er flyttet fra bygder til byer, videre til Nuuk – og ofte derfra videre til Danmark. At flytte til Danmark er, for mange, en så omvæltende livsbegivenhed, at tilværelsen også i Danmark ender på gaden og herberger. 8 procent af de hjemløse i Danmark er grønlændere.

Derfor er det en afgørende og helt indlysende opgave, at få flere grønlændere i Danmark i fodfæste og i arbejde. I dag er det kun 33 procent i den arbejdsdygtige alder, der er i arbejde. I Aalborg er det 26 procent der er i arbejde. Desværre har den danske regering afvist vores ønske om at få penge til en målrettet indsats for at få flere grønlændere i arbejde, og de særlige barrierer, der kan være for grønlændere i Danmark, tages der således ikke hånd om.

Årsagen er selvfølgelig den principielle, at vi alle er statsborgere – og dermed stilles lige. Men lighedskravet står reelt i vejen for den virkelighed der gælder, nemlig at der ofte vil være sproglige og kulturelle barrierer, eller mangel på netværk eller anerkendelse af ens uddannelse fra Grønland, når man som grønlænder skal finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Særligt for de grønlændere der måske ikke tidligere har boet i Danmark, studeret i Danmark eller andet. Overgangen fra bygden på kysten til en storby i Danmark vil for mange være voldsom.

Jeg vil selvfølgelig fortsat presse på for, at det danske system bliver bedre til at hjælpe alle rigsfællesskabets borgere til at klare sig godt i Danmark. Og jeg vil fortsat presse på for, at vi en dag igen får en ledelse i Grønland, som begynder at tage ansvar for udviklingen af vores land og borgernes problemer – og ikke kun er optaget af at dele magten mellem sig. Men gerne vil samarbejde med politikere i danske kommuner og i regeringen om, at løse et opgave vi ikke kan frasige os.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin