fbpx

Færdselspolitikken skal på rette spor

Af Aaja Chemnitz Larsen, MF for Inuit Ataqatigiit

Fra min stol i Folketinget ønsker jeg, at den danske transportminister prioriterer sit ansvar i Grønland højere – området bliver ganske enkelt syltet.

 

Manglende bilsyn

Der er flere forhold, der bekymrer. F.eks. manglende bilsyn. Styretøj, horn og lys skal altid være i orden. I Danmark slipper man ikke udenom at køre sin bil til syn hvert andet år og udebliver man, kan det koste nummerpladen, for det er vigtigt at sikkerheden er i orden.

I Grønland, hvor staten har ansvaret for bilsyn, har der til gengæld ikke været et eneste bilsyn siden 1999. Det er mere end 22 år siden. I Grønland skal man krydse fingre for, at styretøj, bremser og støddæmpere holder. Det ville aldrig ske i Danmark. Busselskaber gennemfører deres dog egne bilsyn, så det er forsvarligt at køre offentlig transport.

Regeringen har siden 2005 forhandlet med Naalakkersuisut om periodiske bilsyn. En light model har været på tale, men det er ikke tilstrækkeligt, for det har med borgernes sikkerhed at gøre. Derfor har Naalakkersuisut afvist. Periodiske bilsyn i Grønland skal indføres hurtigst muligt.

 

Færdselslov rammer skævt

Der er behov for en opdateret færdselslov, tilpasset grønlandske forhold. Ikke alle bosteder har asfalterede veje, hvilket giver ATVer en kritisk funktion. De bruges til transport af syge og personer med handicap, til postomdeling og til erhvervsbrug.

Men det kræver kørekort at køre ATV. Og kørekort kan man ikke tage alle steder. Det giver ulige adgang til transportmuligheder og rammer borgere der bor der, hvor infrastrukturen i forvejen er svær.

ATVer bør omklassificeres til snescootere, hvilket på mange måder er mere passende. Jeg har fremsat ønsket overfor ministeren flere gange og ved, at Naalakkersuisut også gerne vil finde en løsning.

 

Eftersyn vedr. kørekort

Dele af kørekortområdet trænger også til eftersyn. F.eks. muligheden for at få udstedt et duplikatkørekort. Hvis man bor i Danmark og mister sit grønlandske kørekort, skal man til Grønland for at få en kopi. Det hænger ikke sammen. Særligt ikke efter en lovændring fra 2019, der giver mulighed for at bruge grønlandsk kørekort i Danmark, hvis man har taget to køretimer ved en godkendt kørelærer.

Jeg stod selv i spidsen for lovændringen, men så helst der kom ensartede vilkår; strammere regler for at tage kørekort i Grønland og mulighed for ombytning af grønlandsk kørekort til dansk, som f.eks. færinger kan.

En anden ting der skal skaffes i orden, er adgangen til digitalt kørekort. App-kørekortet fungerer som gyldigt kørekort i Danmark, men kun for danske kørekort. App-en burde også gælde for bilister i Danmark med grønlandsk kørekort, så de får samme adgang til digitale løsninger som deres naboer, kollegaer og venner.

 

Generelt løft

Generelt skal vi have bedre færdselssikkerhed. På kørekortområdet er der behov for ensartede skriftlige teoriprøver, krav om bestemt antal køretimer, køretimer på manøvrebaner samt natkørsel. Derudover skal loven om køretøjers dimensioner tilpasses grønlandske forhold.

Færdsels- og transportområdet er det område, jeg som folkevalgt får flest henvendelser om. Brugen af kørekort og ATVer er central for mange grønlænderes hverdag, hvad enten de bor i Grønland eller Danmark.

22 år uden bilsyn. Forkert klassificering af ATVer. Forældet lovgivning. Regering efter regering med laissez-faire holdninger til trafiksikkerhed i Grønland.

Kære transportminister – sæt i gang og prioriter Grønland højere!

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin