Navigate / search

Video: Inuit Ataqatigiit ser tilbage på folketingsåret 2015-2016

For præcist et år siden blev Aaja Chemnitz Larsen valgt ind i Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit, som blev Grønlands største parti i Folketinget. I forbindelse med årsdagen for folketingsvalget ser Inuit Ataqatigiit Folketingimi tilbage på året der gik. Et travlt år, hvor partiet har lagt de første byggesten for resten af valgperioden.

Aaja Chemnitz Larsen om det første år som folketingsmedlem: ”Mange mål er nået i det første år og mange frø er sået til de kommende års politiske arbejde, så det ser lyst ud i forhold til at nå de politiske mål jeg har sat mig som folketingsmedlem. Inuit Ataqatigiit har i Folketinget sat sit klare fingeraftryk i regeringsgrundlaget, som folketingets samlede repræsentant i komitéen for arktiske parlamentarikere og som Grønlands første repræsentant i Europarådet.”

”Jeg er stolt over, at have kæmpet egenhændigt for at grønlandske folketingsmedlemmer kommer med til finanslovsforhandlinger og repræsentere sig selv og egne holdninger. Det er historisk og kommer Grønland til gavn ikke kun i denne valgperiode, men også i fremtiden.” afslutter Inuit Ataqatigiits medlem af Folketinget.

Kontakt: +45 61624667 eller Aaja.Larsen@ft.dk

Print Friendly, PDF & Email