Navigate / search

Tiden er inde til dobbelt statsborgerskab i Grønland

Foto: Inuit Ataqatigiit i Folketinget

Af folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Hvis du som udlænding i Grønland ønsker at blive dansk statsborger, kan det kun lade sig gøre, hvis du samtidig giver afkald på dit oprindelige statsborgerskab. Et skridt, som de fleste af os nok vil være forsigtige med at tage, da der trods alt er tale om et ganske drastisk valg, som ikke mindst involverer en del følelser, og hvad nu hvis arbejde og privatliv i Grønland alligevel ikke flasker sig?

Grunden er, at man i juni 2014 indsatte et territorialt forbehold for Grønland i ændring af lov om dansk indfødsret – og det er man fortsat med siden. Derfor gælder ændringerne i indfødsretsloven ikke for Grønland, medmindre de sættes i kraft ved en kongelig anordning. Og hverken Regeringen eller Naalakkersuisut har tilsyneladende fundet anledning til at opdatere de grønlandske regler inden for de seneste år, hvilket betyder, at den sidst gældende lovændring stammer fra 2013, mens dobbelt statsborgerskab altså har været muligt opnå i Danmark siden september 2015.

Man kan her fristes til at pege fingre ad Danmark. Men den går ikke. Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsendte således allerede i maj 2018 et udkast til en kongelig anordning, så de grønlandske regler om indfødsret kunne blive opdateret. Anordningen skulle forelægges for Inatsisartut under efterårssamlingen 2018, men man skal helt frem til juli 2019, inden Naalakkersuisut får ekspederet anordningen videre i form af en offentlig høring. Med andre ord ligger sagen og sylter i over et år, før Naalakkersuisut får handlet.

I sommers hed det så, at anordningen ville blive behandlet under efterårssamlingen 2019. Men det skete heller ikke, da Naalakkersuisut så sig nødsaget til at trække anordningen tilbage på grund af ”sproglige og forståelsesmæssige komplikationer” – hvad det så end er udtryk for.

Nu er meldingen fra Naalakkersuisut, at de vil forsøge at få anordningen optaget på forårssamlingen i 2020. Hvis, og det er et stort hvis, anordningen bliver klar og vedtaget på den kommende forårssamling, så vil det til den tid være godt 5 år siden, at reglerne om dobbelt statsborgerskab trådte i kraft i Danmark – og 2 år siden sagen landede i selvstyretårnet. Det stiller et principielt spørgsmål: Er vi fra grønlandsk side proaktive nok, når der skal sikres en moderne og tidssvarende lovgivning i Grønland? Det mener jeg bestemt ikke. Selvstyret har flere og flere ansatte, men sagerne syltes. Er det godt nok?

Mangel på handlekraft lader efterhånden til at kendetegne vores nuværende Naalakkersuisut.

Denne langstrakte proces bryder med det grundlæggende princip om, at reglerne om statsborgerskab bør være de samme, uanset hvor du befinder dig i Rigsfællesskabet. Det stiller derudover også de udlændinge, som har valgt at gøre Grønland til deres hjem, i en uholdbar og uretfærdig situation. Mennesker, som oprigtigt ønsker at integrere sig og blive en del af Grønland – og som vi burde belønne for at bidrage til vores fælles velfærd. Folk der er en skattet del af vores samfund og en ressource.

Hvis det så bare var en enlig svale. Et uheldigt eksempel, hvor alt bare er gået skævt. Desværre er det ikke tilfældet. Lovgivningsarbejdet i Grønland er udfordret – både sprogligt, og når det handler om at sikre et rettidigt og tidssvarende regelsæt. Et eksempel er aftaleloven, som ikke er blevet opdateret siden 1980 – dvs. i knap 40 år.

Gentagne gange ser vi et Naalakkersuisut som sylter sager og ikke er proaktive i forhold til at sikre regelsæt, der modsvarer et moderne samfund.

Naalakkersuisut, hvor længe vil I sove i timen?  

Print Friendly, PDF & Email