Navigate / search

Skal du være vores nye kollega på Christiansborg? Vi søger en studentermedhjælper

Foto: Inuit Ataqatigiit Folketingimi

Inuit Ataqatigiit Folketingimi søger studentermedhjælper 

Har du mod på at kombinere dit studie med et spændende studiejob? Har du gode sprogkundskaber og sans for økonomi og regnskab? Så er du måske vores nye studentermedhjælper hos Inuit Ataqatigiit Folketingimi.

Inuit Ataqatigiit Folketingimi søger en student til vores partisekretariat på Christiansborg, København.

Arbejdsopgaverne inkluderer: 

– Betaling af regninger, samt bogføring, regnskabsførelse, m.m.

– Kommunikation, oversættelser, opdatering af sociale medier, m.m.

– Hjælpe ved afholdelse af større events, bl.a. konferencer, borgermøder, kulturnatten.

– Bistå sekretariatet med daglige ad hoc opgaver, såsom medieovervågninger, post m.m.

Den ugentlige arbejdstid vil være på ca. 8 timer og stillingen aflønnes i henhold til DJØF’s studentertakster. Det vil være en fordel at du er grønlandsksproget. 

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34. 

Hvis stillingen har din interesse, sendes ansøgning og CV til sekretariatsleder Anne-Katrine Olsen på naanko@ft.dk, inden torsdag den 15. august 2019

Læs mere om Inuit Ataqatigiit Folketingimi her: www. www.iafolketingimi.dk.

Print Friendly, PDF & Email