Navigate / search

Aaja Chemnitz Larsens ordførertale, 1. behandling af finanslovsforslag for 2020

Aaja Chemnitz Larsen, foto: IAfolketingimi

Mange tak, og tak for ordet. Det har været en lang aften, men jeg håber, I holder ud lidt endnu. Hos Inuit Ataqatigiit er vi glade for at deltage i finanslovsforhandlingerne. Det er helt på sin plads. På sigt håber vi også, at vi får den samme ligeværdige status som de øvrige partier, også når det gælder forligsforhandlingerne i Folketinget.

I dag er en historisk dag for IA i Folketinget, for vi har for første gang været med til forhandlingerne på socialområdet, og det er vi rigtig glade for. Men det er ikke ligeværdigt, når vi får at vide, at vi skal sidde som observatører, uden at det bliver defineret yderligere, hvad det egentlig betyder. Vi vil blive ved med at kæmpe for en respekt og en ligeværdighed for Grønland, ikke for vores skyld, men for Grønland. Med en ny regering kommer der nye prioriteringer, og der kommer også nye arbejdsmetoder, og vi glæder os over, at vi fortsat kan deltage i finanslovsforhandlingerne. Vi har desværre også måttet minde den nye regering om, at vores deltagelse i finanslovsforhandlingerne ikke bør begrænses til nordatlantpuljen. Puljen blev oprettet af den tidligere borgerlige regering og var egentlig tiltænkt nye udviklingstiltag i rigsfællesskabet, herunder penge til nye dokumentarer og udsendelser om rigsfællesskabet, til studieture til unge studerende, både i Grønland, Danmark og Færøerne, og til andre gode tiltag, som vi fra Inuit Ataqatigiits side bakkede op om.

Den nye regering har valgt at forhøje puljen fra 15 mio. kr. til 20 mio. kr. årligt. Så langt, så godt. Det er rigtig positivt, for det er et skridt i den rigtige retning. Men en nordatlantpulje bør ikke være en spændetrøje for udviklingen af driften, en Nordatlantpulje bør ikke begrænse ressortfinansiering til nye nødvendige tiltag i forbindelse med den drift, som staten har ansvar for i Grønland. Så set op imod de udfordringer, som vi i fællesskab konstaterer der er i Grønland på statens ansvarsområder, bliver det skævt.

Et klokkeklart eksempel på det er den urimelige forskelsbehandling, som fortsat finder sted for statens ansatte i Grønland. I Danmark og Færøerne er det sådan, at politiet får én slags lønninger, mens man i Grønland får mindre i løn. Vi er alle sammen enige om, at politiet udfører en vigtig og indimellem livsnødvendig opgave for alle os andre. Meldingen fra regeringens side er, at hvis vi ønsker en lønforhøjelse til de grønlandske politibetjente, må pengene tages fra nordatlantpuljen. Det er simpelt hen at blande æbler og pærer sammen, udviklingsmidler med driftsmidler, projekter med permanente tiltag. Så når vi går til forhandlinger, er vi med på, at vi gerne vil tage ansvar. Vi vil gerne være med til at prioritere, men vi kan ikke negligere en opgave, som staten har, nemlig at behandle sine ansatte anstændigt og ligeværdigt og på den måde være med til at bruge udviklingsmidler til at lukke et hul inden for driften. Det er simpelt hen under lavmålet.

Inuit Ataqatigiit har i finanslovsforhandlinger prioriteret tre områder: hjælp til udsatte børn og unge, lige Løn for lige indsats for politi- og anstaltsbetjente og øget forskning i Grønland. For det første mener vi, at voksne fagpersoner skal blive bedre til at koordinere indsatsen for børn udsat for seksuelle overgreb i Grønland. Inuit Ataqatigiit kæmper for, at der bliver etableret børnehuse i de grønlandske kommuner, og dette vil gøre op med, at udsatte børn og unge bliver brugt som kastebold mellem danske og grønlandske myndigheder i det grønlandske samfund. Børn udsat for overgreb skal selvfølgelig have adgang til behandling, og i børnehuse med et endørsprincip kan man sikre både undersøgelse, behandling og videoafhøring af børn udsat for seksuelle overgreb. Ved at styrke den tidlige indsats og forebygge nye overgreb kan vi bryde det mønster, hvor en tredjedel af alle børn i Grønland har oplevet et seksuelt overgreb. På samme måde mener vi også, at forældre kompetencerne skal styrkes. Behandling af børn i form af børnehuse og styrkelse af forældre kompetencerne bør være en del af de 80 mio. kr., som regeringen vil afsætte på socialområdet i Grønland.

Rapporten, som politiet i Grønland har skrevet om situationen med seksuelforbrydelser i Tasiilaq, har bidraget med ny og nødvendig viden. Det har skabt en tiltrængt debat, også hjemme i Grønland, og fra Inuit Ataqatigiits side kæmper vi i finanslovsforhandlingerne for, at det næste skridt må blive, at der bliver afsat midler til en landsdækkende kortlægning.

Det er rart, at vi nu kender til problemernes omfang i Tasiilaq, men hvad med resten af landet? Uanset hvor voldsom situationen i Tasiilaq lyder, er det kun en dråbe i havet. De resterende 73 af seksualforbrydelserne mod børn og unge i Grønland finder sted uden for Tasiilaq, og vi mener, at rapporten i Tasiilaq bør være landsdækkende, så vi på den måde kan være med til at identificere sociale undtagelseszoner og dermed målretter vores indsats derhen, hvor den kan gøre den største og vigtigste forskel.

Vi vil også gerne være med til at sikre lige løn for lige indsats for politibetjente. At uddanne, ansætte og fastholde hjemmehørende hos politiet er vigtigt, bl.a. på grund af den kulturelle og sproglige forståelse, som folk kan bidrage med. Antallet af tilkaldte politibetjente fra Danmark er steget med mere end 40 pct. siden 2016, og vi står med en massiv rekrutterings- og fastholdelsesudfordring hos politiet. I anstalterne ser det desværre endnu værre ud. 63 pct. af fungerende anstaltsbetjente i den nye anstalt er under uddannelse, og vi hører historier om anstaltsbetjente, som er nødt til at låse sig inde på deres kontor af frygt for de indsatte. Og vi må konstatere, at de krav, som der stilles til de ansatte for at kunne tage sig af de indsatte på anstalterne, er løbet fra de kompetencer, som vi sikrer de folk, der passer på os alle sammen.

Øget uddannelse, efteruddannelse og fastholdelse af anstaltsbetjente er en nødvendighed, hvis ikke vi skal se en kriminalforsorg, der kollapser. Men på trods af massive investeringer i de fysiske rammer i den nye anstalt i Nuuk, må vi erkende, at der er afdelinger, som bliver lukket ned på grund af manglende personale. Anstaltsbetjente peger selv på, at lønniveauet er den største udfordring og melder om, at de som statsansatte har så ringe vilkår, at offentlige ydelser såsom boligsikring er en nødvendighed for at få økonomien til at hænge sammen, og det er skammeligt, at vi behandler statsansatte så ringe. Målet må være at få flere hjemmehørende uddannede betjente både hos politiet og hos anstalterne, men her er den massive lønforskel stadig en hindring, som vi håber på vi her i Folketinget kan finde en god løsning på. Det vil vi i hvert fald gerne være med til at sikre, og vi håber, at der er vilje til det.

Ude i verden må vi konstatere, at Grønland er kommet på landkortet de seneste par år, og i dag er der en større amerikansk delegation, der er taget til Grønland. Amerikansk tilstedeværelse i Grønland kan blive en game changer, men det kommer også an på, hvordan vi i fællesskab forvalter relationen mellem Grønland, Danmark og USA. Det handler også om at skabe en mere ligeværdig og en mere meningsfuld relation internt i rigsfællesskabet. Vi har en kamp for et fredeligt Arktis, oprindelige folks rettigheder og et moderne samfund langt mod nord, som bør være et forbillede for andre arktiske nationer. Det må være det, som vi sammen bør kæmpe for. I den kamp er det vigtigt at stå sammen. Det er vigtigt, at Danmark er sit ansvar bevidst, men det er også lige så vigtigt, at Grønland er sit ansvar bevidst. Mere forskning, mere lokal viden og et mere oplyst beslutningsgrundlag er en forudsætning for meget af dette, og derfor har vi peget på øget forskning i Arktis, der skal foregå i Grønland. Med disse ord siger vi tak for ordet.

Print Friendly, PDF & Email