Navigate / search

Ordførerindlæg i forbindelse med forsvarsdebat

Ordførerindlæg af medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, d. 2 april 2019.

Det talte ord gælder

I november 2018 blev de nordiske Forsvarsministre enige om politiske prioriteter for NORDEFCO i de kommende år – Vision 2025. Der er nedsat 16 konkrete mål, der har til formål at styrke det nordiske forsvarssamarbejde i fredstid og under eventuel krise og konflikt.

Som grønlandsk Folketingsmedlem hæfter jeg mig naturligt ved de målsætninger, der kan trække tråde til forsvarsarbejdet i Grønland og hvor jeg ser et behov for vurdere om de 16 mål også bør implementeres i Forsvarets arbejde i Grønland, der hvor det er relevant, f.eks. øget overvågning og datadeling fra radarer.

Med mere offensiv militær tilstedeværelse i Arktis de senere år, for eksempel russiske og kinesiske ubåde i grønlandsk farvand og ved militære baser, er det absolut nødvendigt, at overvågningen i Grønland styrkes. Konkret mener vi, at inspektionsfartøjer bør have det nødvendige mandskab og udstyr, ligesom øget brug af satellitter og droner kan være med til at styrke overvågning og beredskab omkring Grønland. Dette arbejde er sat godt i gang, men vi er endnu ikke i mål.

Beredskabet i form af SAR-helikoptere har ligeledes behov for optimering. Vi så gerne, at der findes en mere permanent løsning, hvor Air Greenland er en oplagt kandidat til at håndtere SAR beredskabet i Grønland, som denne eneste flyoperatør i Grønland, ligesom at der vil kunne købes en mere tidssvarende helikopter til formålet.

Et mål i den fremtidige forsvarsindsats i Arktis og omkring Grønland, som jeg vil fremhæve, er målsætningen om, at styrke robusthed overfor cybertrusler. I Forsvarsministeriets rapport om fremtidig opgaveløsning i Arktis fra 2016, den såkaldte Arktis-analysen, er der blandt andet identificeret et behov for at Arktisk Kommando skal have kapacitet til at imødegå cybertrusler mod Grønland. Inuit Ataqatigiit mener ligeledes også at loven vedrørende Center for Cybersikkerhed skal gælde i Grønland, så Politiet og Arktis Kommando får handlemuligheder og rådgivningen til f.eks. grønlandske virksomheder kan styrkes.

Det er dog som bekendt ikke kun cybersikkerheden, der er truet. Rusland har igennem en årrække oprustet militært i Arktis. Kun 1000 km væk fra Grønlands nordøstkyst ligger en russisk base. Her kan Rusland stationere kampfly og transportfly, som kan operere året rundt og som faktisk med optankningsfly kan nå Grønland. Dette kombineret med at vi indenfor en kortere årrække står overfor at skulle forhandle kontinentalsokkel med Rusland, har medført at vi Inuit Ataqatigiit har taget initiativ til et lukket samråd med Udenrigsministeren om hvordan Grønland og Danmark i fællesskab skal agere på Ruslands øget militarisering af Arktis. Det er vigtigt at vi i fællesskab har en klar plan.

Rusland er blevet nævnt gentagne gange i disse debatter. Som folketingets repræsentant i Kommitteen for Arktiske parlamentarikere har jeg netop været i Rusland for at møde med mine kollegaer fra Arktis. Dialogen, det diplomatiske arbejde og en mere aktivistisk linje, som RV og SF har været fortalere for tidligere i debatten, er vigtig del af indsatsen. Det støtter vi fra Inuit Ataqatigiit.

I Arktis formår vi at bevare et lavspændingsområde og både Danmark og Grønland er interesserede i, at det forbliver sådan. Men vi må være forberede på det uforudsigelige.

Print Friendly, PDF & Email