Navigate / search

Ordførerindlæg i forbindelse med 3. behandling af finanslov for 2019

Ordførerindlæg af medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, d. 19 december 2018.

Det er den sidste finanslov i den her valgperiode, og hos Inuit Ataqatigiit glæder vi os over den nye tradition med, at de nordatlantiske medlemmer bliver inviteret med til finanslovsforhandlingerne. Det er et skridt i den rigtige retning. I finansloven for 2019 og for de kommende år havde regeringen allerede afsat 85 mio. kr. til rigsfællesskabet. Det er dels 25 mio. kr. til kulturområdet, dels 60 mio. kr. i regeringens reserver.

Vi i Inuit Ataqatigiit ved også, at det er blevet en personlig mærkesag for statsministeren at nedbryde fordomme og opbygge tillid mellem Grønland og Danmark. Og det betyder helt konkret, at vi i de kommende år vil se flere tv-udsendelser, og at der vil være et større kulturmøde mellem grønlandske og danske unge, når studerende får bedre mulighed for at komme på studieture hos hinanden. Det betyder også, at de grønlandske studerende, der er i Danmark, som har et behov for et bedre dansk, bliver støttet mere i de kommende år. Og jeg ved, at De Grønlandske Huse i Danmark allerede er godt i gang med at planlægge dette gode initiativ.

Regeringen har til hensigt at få rigsfællesskabet på skoleskemaet, og det håber Inuit Ataqatigiit at de øvrige partier i Folketinget vil bakke op om i folkeskoleforliget, for når vi ved mere om hinanden, bryder vi også barrierer ned, og vi erstatter fordomme med nysgerrighed. Så tak for den indsats. Det er et rigtig godt grundlag at arbejde ud fra, for vi har nemlig i rigsfællesskabet brug for at vide noget mere om hinanden. Vi har også brug for i højere grad at bygge bro i rigsfællesskabet, men det kræver også, at begge parter i begge ender af broen ønsker ligeværdighed og samarbejde.

Til næste år er det 10 år siden, at vi fik selvstyre i Grønland. Vi har ikke hjemtaget et eneste område, og det vidner også om, at der er et rigtig stort arbejde for os både her i Folketinget og i Inatsisartut i forhold til de områder, som vi varetager på vegne af Grønland. Her i Folketinget skal vi blive ved med at styrke de 32 områder, som vi her har et ansvar for.

Med finansloven for 2019 og de kommende år er arbejdet godt i gang. Vi ser ikke mindst en styrkelse af justitsområdet. Der er afsat midler til landsforsvarerembedet og til en styrkelse af den indsats. Der er afsat midler til en præventiv indsats i forhold til krænkere. Og i det nye år håber vi også på en udligning i de lønforskelle, der er mellem anstaltsbetjente og politibetjente i Grønland. Alt det her er vigtige forudsætninger for alt det andet, vi gør inden for justitsområdet, så derfor er det nogle rigtig gode skridt, der er taget med den her finanslov.

Vi vil også gerne i Inuit Ataqatigiit takke justitsministeren for at drive dette arbejde. I Inuit Ataqatigiit er vi ambitiøse på justitsområdet, og vi ved, at den nordatlantiske enhed i Justitsministeriet er under et vist pres, men vi ved også, at de mange dygtige fagfolk på justitsområdet i Grønland er under et vist pres. Men det, vi kan se tilbage på i de kommende år, er, at der er sket klare forbedringer på justitsområdet, så vi vil også gerne bruge anledningen til at sige tak til både ministeriet og til de mange dygtige fagfolk, vi har i Grønland.

I de kommende år vil der blive etableret et grønlandsk iværksætterhus i Danmark, og vi afsøger mulighederne for at etablere en arktisk investeringsfond i samarbejde med Grønland. Det er et rigtig, rigtig interessant arbejde, som vi ser frem til. Folketinget har også valgt at støtte Grønlands bestræbelser på at få udvidet lufthavnene i Ilulissat og i Nuuk, og det er et arbejde, der bliver sat i gang i de kommende år, og som vi ser frem til.

Det at arbejde for en stærkere økonomi og en mere selvbærende økonomi er en vigtig del af arbejdet med selvstyret. Derfor sætter Inuit Ataqatigiit også samarbejdet mellem Grønland og Danmark om erhvervsudviklingen højt. Vi ser også gerne, at den udenrigspolitik, vi fører, fokuserer mere på handelspolitik og et øget ligeværdigt samarbejde i forhold til at styrke erhvervslivet og mulighederne for investeringer i Arktis.

Et andet område, som vi skal styrke, er den menneskelige vækst, som der også er behov for i Grønland. Der kommer hvert år 300 grønlandske efterskoleelever fra hele Grønland til Danmark, og i dag rammer det socialt skævt, når det er, at børn, der er anbragt uden for familien, eller som bor i sårbare familier, får en kontaktfamilie, som ikke kan støtte efterskoleeleven i tilstrækkelig grad under opholdet i Danmark. Det har vi desværre set nogle grelle eksempler på de seneste par år, og derfor har vi også fra Inuit Ataqatigiits side foreslået, at vi styrker indsatsen i forhold til kontaktfamilier til de grønlandske efterskoleelever. Det foreslår vi i projektet Ikinngutit, som betyder venskaber på grønlandsk. Det er et projekt, som Inuit Ataqatigiit håber at vi allerede i de kommende år kan være med til at realisere.

Et andet vigtigt område, som vi ikke har givet tilstrækkelig opmærksomhed, er at få flere grønlændere, som bor i Danmark, i arbejde, og det er at sikre de hjemløse grønlændere, der er i Danmark, tag over hovedet og sikre et værdigt liv for alle, herunder også for de socialt udsatte grønlændere.

Selv om vi godt ved, at langt de fleste grønlændere, som bor i Danmark, er velfungerende, er vi stadig væk overrepræsenteret i de sociale statistikker. Vi ser, at særlig gruppen af unge hjemløse grønlændere i disse år er stigende. Det er et område, som Inuit Ataqatigiit vil arbejde for bliver styrket i de kommende år.

Set med grønlandske briller har der været mange kampe, men der har også været rigtig mange sejre i denne finanslovsproces. Vi går endnu et spændende år i møde, og vi håber på, at vi kan blive ved med at arbejde hen imod en større forståelse for hinanden, ikke kun her i Folketinget, men i hele rigsfællesskabet.

Danskerne er rigtig gode til billedsprog og ordsprog. De er nogle gange lidt mærkelige for os, der kommer fra Grønland. Jeg finder det også nogle gange svært at bruge de her ordsprog. Men ordsprogene er vigtige, fordi de er med til at øge forståelsen for hinanden og også øge forståelsen i den politiske debat. Et af de ordsprog, som man har i Danmark, er, at hvis man peger fingre ad andre, er der mindst tre fingre, der peger tilbage på en selv. Det gælder sådan set også, når vi snakker om rigsfællesskabet. For som grønlandsk folketingsmedlem kan man stille sig hen i hjørnet og pege fingre, men det ender i virkeligheden også med, at man stiller sig selv op i et hjørne, og det vil vi fra Inuit Ataqatigiit i hvert fald ikke være med til. Så vi mener, at det er rigtig vigtigt at føre en løsningsorienteret politik frem for en politik, der fokuserer på kritik, eller en, som måske endda er konfronterende i den måde, budskaberne fremføres på.

Politik er forhandlingens kunst, men politik kræver også, at vi søger løsninger, og at vi søger nogle gedigne, konstruktive nye veje. Det synes vi sådan set at der med det her finanslovsforslag er taget nogle gode skridt mod, kommet nogle gode tendenser til. Og fra Inuit Ataqatigiits side vil vi derfor gerne takke alle Folketingets partier for samarbejdet i år. Som Grønlands frie stemme i Folketinget er vi rigtig glade for det gode samarbejde med alle partierne her i Folketinget. Det er vigtigt, at det ikke kun er blå blok, vi samarbejder med, men at det lige så meget er den røde blok, som også har støttet rigtig mange af de initiativer og tiltag, som vi er kommet med. Så det vil vi gerne sige tusind tak for.

Til sidst vil jeg sige noget på grønlandsk:

Juullimi ukiortaassamilu pilluaritsi!

Rigtig glædelig jul og godt nytår! Qujanaq.

Print Friendly, PDF & Email