Navigate / search

Grønlands nationaldag: Tale af MF Aaja Chemnitz Larsen

Grønlands nationaldag: Tale af MF Aaja Chemnitz Larsen
Grønlands nationaldag: Tale af MF Aaja Chemnitz Larsen

Grønlands nationaldag den 21. juni, 2016, Odense

Tale af MF Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Kære grønlændere, Rigsfæller og alle i Det Grønlandske Huse, tillykke med Grønlands Nationaldag!

Den 21. juni på årets længste dag fejrer vi, at vi i Grønland for 31 år siden indførte og hejste vores flag for første gang. Vores flag, Erfalasorput, betyder slet og ret ”vores flag” på dansk og flaget viser den røde sol, som går op eller ned over isen – afhængig af hvordan man ser på flaget. Flaget symboliserer med sine røde og hvide farver tilknytningen til Danmark, men det er samtidig også et stærkt symbol på den frihed vi allerede har opnået.

Den 21. juni er samtidig den dag, hvor vi for 7 år siden fik Selvstyre. Der er en lang række områder, som vi selv har ansvar for og som vi selv kan bestemme over. Selvstyreloven giver os mulighed for at overtage flere områder, men som et hus har behov for et stærk og stabilt fundament, har det grønlandske samfund stadig et stort arbejde i at sikre at den vigtigste ressource vi har, nemlig menneskene, så alle kan følge med i samfundets udvikling og alle føler de har en plads.

Jeg er født i 1977 og har ikke kendt til andet end Hjemmestyre. I dag er Hjemmestyrets børn voksne og er vokset op i et samfund, hvor samfundet har været i hastig og konstant forandring. Vi er på mange måder mere privilegeret generation end vores forældres eller bedsteforældres generation, der kom før os. Vi har mulighed for at tage os en uddannelse, mulighed for at tage ud i verden og vende hjem når vi har lyst, og mulighed for at påvirke den verden og det samfund vi er en del af.

Jeg har altid følt det har været et privilegie, at kunne påvirke det samfund jeg er en del af. Som aktiv studerende, som frivillig eller nu som politiker.

Det er både en forpligtigelse og et privilegie, at påvirke det samfund, som vi er en del af. Da jeg var grønlandsk studerende i Danmark, for ca. 15 år siden, indså jeg hvor vigtigt det var at jeg blandede mig i samfundsdebatten og forholdte mig aktivt til det samfund, som jeg selv er en del af. Som 1 ud af knap 1.500 studerende har vi fra Grønland i høj grad mulighed for at bidrage – sammenlignet med, hvis man var del af et større samfund, hvor man blot er én ud af flere tusinde studerende.

Vi bidrager alle hver især til samfundet og den fremtid vi selv skaber. Vi har et ansvar, i fællesskab, for at skabe netop den fremtid, som vi ønsker vores børn og børnebørn skal vokse op i.

Der er blevet sagt og skrevet meget om sprog. Jeg tror det er sundt at drøfte vores sprog, men vi skal gøre det med et konstruktiv, rummeligt og løsningsorienteret fokus, hvor vi anerkender den mangfoldighed der er i det grønlandske samfund. Vi skal samles, frem for at splittes. Vi skal holde sammen fremfor at dele op, og vi skal se forskelligheden som en styrke. For i Grønland har vi brug for alle. Der er ikke en rigtig grønlænder og en forkert grønlænder – vi skal selv have ret til at føle os som de hele mennesker vi er. Føler du dig grønlandsk, så er du det.

Vi har brug for at føle en sammenhørighed og et sammenhold med den mangfoldighed, og den til tider komplekse historie, der har været mellem Grønland og Danmark. Vi hører alle til og har alle ret til at være en del af det grønlandske samfund. For den menneskelige ressource er den stærkeste og vigtigste af vores ressourcer, som tilsammen skaber et fællesskab. Et fællesskab og en sammenhørighed, som vi skal værne om.

For den sammenhørighed, den stærke fællesskabsfølelse og det tilhørsforhold, som binder os sammen, er grundlaget for et stærkere samfund, som i højere grad kan bære sig selv.

Vores nationaldag er en glædens dag og den dag, hvor vi fejrer vores land og vores fællesskab.

Netop fællesskabet står klarest i min erindring når jeg ser tilbage på det første år som folketingsmedlem. Jeg har været rundt i det danske land og talt med op til 400 grønlændere bosat i Danmark. Der er klart sammenhold og fællesskab blandt grønlændere, som har valgt at bosætte sig mere end 4.000 kilometer væk fra deres hjemland. I Danmark lever og bor en stor grønlandsk befolkning, som ikke er blevet mindre grønlandsk af at være langt væk hjemmefra.

Jeg synes, at vi har meget at være stolte af når man ser det sammenhold, det fællesskab og den vilje til at ville hinanden og ville hjælpe som grønlænder i Danmark. Det er universelle, menneskelige egenskaber, som blot træder tydeligt frem i mødet med en nyt samfund end den man måske er vokset op i.

Lad os huske på dette er ligeså meget tilfældet for de mange danskere, hvor Grønland har sat sig i hjertet og for evigt bliver en del af dem. Det viser også, at her er en masse ildsjæle, som har vores land i deres hjerter. Mange føler sig i lige så høj grad en del af Grønland og mange er det.

Nogen af os vokser op med et ben i både det grønlandske og det danske samfund. Mange begår sig ubesværet og nemt i begge samfund og føler det som en integreret del af sig selv, at man kan slå om i sprog og i væremåde. Det er jo også en styrke skal vi huske.

På en dag som i dag kan savnet være stort. Familie, venner og bekendte, som man savner. Duften af lyng, sol og grønlandsk sommer kan man savne. Det er lige før man endda kan savne myggene på en sejltur i fjorden. Det er her, det er rart at mødes og savne sammen og skabe en lille oase af Grønland i det danske land, hvor man savner sammen og husker på alle de gode minder fra Grønland.

I dag ér en særlig dag og i år er nationaldagen endnu mere særlig. Det grønlandske flag, Erfalasorput, hejses for første gang på statslige danske institutioner og på danske ambassader rundt omkring i verden. Det er stærkt symbol på den respekt, som det offentlige Danmark viser Grønland og det grønlandske folk. Det er en respekt for vores flag, vores land og for os. Nationaldagen er en markering af vores fælles historie og alt det vi har til fælles, selv så langt væk hjemmefra.

I dag bliver nationaldagen markeret i hele Grønland og i flere del af det danske land. Jeg havde således tidligere på dagen fornøjelse af at høre Aavaat koret synge foran Christiansborg, ligesom mange af de grønlandske huse rundt om i Danmark markerer dagen.

For her i det grønlandske hus i Odense, værner man, sammen med de andre grønlandske huse, om det lille flig af Grønland, som kan finde rundt om i Danmark. Mange studerende, nytilflyttere og andre grønlændere i Danmark kan føle sig hjemme i huset og finde støtte og rådgivning.

På mange måder har I en særlig viden om grønlændere, som jeg ved der er meget respekt omkring. I gør et fantastisk og vedvarende arbejde fordi I er med til at skabe tryghed og bedre vilkår for grønlændere. Ikke kun her i Odense, men i hele region Syddanmark. Det er ikke altid en nem opgave, men en rigtig vigtig opgave for alle i området med tilknytning til Grønland, for det grønlandske samfund og for det danske samfund, så mange tak til Kirsten og alle de ansatte i det grønlandske hus for jeres store og utrættelige indsats for grønlændere i Danmark. Og tak for det gode samarbejde på en lang række områder.

Tusind tak for invitationen til at fejre dagen sammen med jer alle. Jeg vil endnu engang ønske alle som er til stede her i dag rigtig hjerteligt tillykke med Grønlands Nationaldag. Jeg håber alle får en rigtig god dag.

Qujanaq.

Print Friendly, PDF & Email