Navigate / search

Grønland – mulighedernes land?

Debatindlæg af Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget, Inuit Ataqatigiit

De seneste år har bragt øget fokus på flerstrenget erhvervsudvikling og innovation. Erhvervsudvikling skaber jobs, nye muligheder og giver håb for fremtiden. Samtidig skal Grønland styrke udsynet, med henblik på at fremme internationale investeringer i Grønland, og det øvrige Arktis.

Det er en trussel mod udviklingen af vores erhvervsliv at tro, at Grønland er verdens navle, og at vi egenhændigt kan udløse potentialet i Grønlands erhvervsliv.

Fra et handelsperspektiv er Grønland ikke verdens navle. Vi ligger på mange måder geografisk isoleret, og der har historisk været en politisk tendens til isolation fra omverdenen. Men hvis vi formår at åbne samhandel med to stormagter og markeder på hver vores side; nemlig EU og Nordamerika, så er potentialet stort.

Det er nødvendigt at vi, igennem politiske initiativer, åbner op for vækst og udenlandske investeringer, hvis ikke fraflytningen fra landet skal intensiveres. Udvikling af Grønlands erhvervsliv, med udenlandske investeringer, kan være med til at sikre flere penge til vores velfærd, skabe jobs, og øge adgangen til bedre boliger.

Er vi for lille et marked til risikovillig kapital?

Vores samhandel med andre lande er, stort set, ensidigt bundet op på fiskerieksport. Hvis vi gerne vil eksportere andre produkter, og på den måde øge Grønlands handelsaktivitet, så må sikre tilstrækkeligt med realistiske, modne iværksætterprojekter med potentiale.

Når jeg i mit arbejde i Folketinget forsøger at skabe bedre adgang for grønlandske produkter til et internationalt marked, f.eks. via de danske ambassader, bliver jeg ofte spurgt: hvad er det I vil sælge? Det er absolut nødvendigt for vores udvikling, at vi kan svare på netop det spørgsmål.

Investeringer i Arktis – et dansk anliggende?

Udenrigsministeriet i Danmark udgav ved årsskiftet en rapport om, hvordan styrker vi innovation, entreprenørskab og virksomhedsfinansiering i Arktis. En af hovedkonklusionerne pegede på manglen på risikovillig kapital, som den største udfordring blandt små og mellemstore virksomheder, og at denne udfordring hæmmer vækst i hele Arktis.

Vi mangler risikovillig kapital, særligt til nystartede og mellemstore virksomheder, og denne mangel skaber selvsagt ringere forudsætninger for erhvervsudvikling.

Et af de konstruktive løsningsforslag i rapporten er, at styrke offentligt-private synergier og samarbejde til fremme af opstartsvirksomheder. Det giver rigtig god mening i et land som vores, hvor erhvervstiltag fremmes af kommunale aktører, såsom Arctic Circle Business og Sermersooq Business Council. Men vores projekter har behov for både sparring og finansiering, til at kunne klare sig på et internationalt marked, da det grønlandske marked på sigt er for lille, til at en grønlandsk virksomhed vil kunne overleve.

Stilstand eller udvikling

Et kig på det grønlandske erhvervsliv, betyder også et kig på mange selvstyreejede virksomheder, såvel som veletablerede private aktører. De er alle værdiskabende, i form af deres rammesættende servicering af landet, men det betyder også at meget få grønlandske virksomheder bidrager til øget eksport.

Den overvejende politiske prioritering af selv- og serviceforsynende aktiviteter medfører, at vi i dag er et samfund, som groft sagt lever af at klippe hinandens hår.

Når vores erhvervsliv blot afspejler en servicering af hinanden, skaber vi stilstand. Vi har derfor brug for et nyt erhvervsbillede – et som bidrager til udvikling og fremmer landets vækst. Det nye billede bør være et, der åbner Grønland op overfor resten af verden, både politisk og økonomisk.

Resultater kan og skal forbedre Grønlands økonomi

Inuit Ataqatigiit i Folketinget har været med til at garantere massive investeringer i grønlandsk infrastruktur, og knap 200 millioner kroner til at styrke det grønlandske erhvervsliv. Ambitionen er, at netop disse investeringer, skal bidrage til opblomstringen af nye brancheområder i hele landet, og på den måde medvirke til en positiv udvikling af hele Grønland.

Derudover har Inuit Ataqatigiit i Folketinget været med til at få etableret et grønlandsk væksthus i Danmark. Væksthuset skal lette adgangen til det danske, og på sigt internationale, marked for grønlandske iværksættere.

Faktisk er langt de fleste resultater, som er initieret af Inuit Ataqatigiit i Folketinget, rettet imod erhvervsudvikling. Det er de, fordi vi mener at styrkelsen af vores økonomi, er helt central for udvikling af vores velfærd og vores samfund. Jeg har oplevet innovation- og iværksættertrangen rundt om i hele landet, og den giver mig håb for fremtiden.

At styrke Grønlands økonomi må være en fælles interesse

Det er ikke for deres blå øjnes skyld, at den danske regering investerer i Grønlands erhvervsudvikling, og selvom det letteste er at stille sig kritisk overfor Danmarks interesse i Grønland, må vi erkende, at vi ikke selv har formået at styrke vores samhandel med omverdenen.

Frihandelsaftaler, modning af projekter og internationalisering af grønlandske produkter, er blandt de tiltag, som vi bør satse på. Ikke mindst, bør vi øge investeringsfremmende aktiviteter i Grønland – det kunne for eksempel være under devisen “Invest in Greenland”.

Det er dog ikke ubetydeligt hvem der investerer, og hvordan der investeres i Grønland. Her er Danmark en langt bedre samarbejdspartner, end et diktatorisk styre som Kina, som kan købe sig adgang til Arktis, på samme grove måde som de har gjort i Afrika.

Tid til en Arktisk Investeringsfond

Lufthavnsinvesteringen, og herunder lånene fra den danske regering, skaber fordelagtige økonomiske vilkår for Kalaallit Airports, som er vurderet helt op til 1 milliard kroner.

Inuit Ataqatigiit i Folketinget har kæmpet for en fælles Arktisk Investeringsfond, som kan ligge den økonomiske bund i fonden med en statsgaranti. Det er med til at starte og realisere fonden. Med en sådan fond kan vi tiltrække investeringer til turisme, bolig, iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder. Alle er tiltag, som vil hjælpe med at skabe en bred og flerstrenget erhvervsudvikling, som kan gøre vores økonomi mindre sårbar, overfor for eksempel svingende internationale fiskeripriser.

Afslutningsvis vil jeg gerne spørge, hvad Naalakkersuisuts holdning er, til en Arktisk Investeringsfond? Svaret er uklart og stritter i flere retninger. Før har Naalakkersuisut været imod en Arktisk Investeringsfond, men nu har man sagt ja til fælles investeringsmidler. Er det så ikke også oplagt med en fælles Arktisk Investeringsfond?

Print Friendly, PDF & Email