Navigate / search

Fjern grænsehindringerne i Rigsfællesskabet

Foto: Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit i Folketinget har alle dage været optaget af at få fjernet grænsehindringerne i Rigsfællesskabet. Sammen med nordatlantiske mandater har man tidligere fremsat et beslutningsforslag om at fjerne de forskellige grænsehindringer der eksisterer. Grænsehindringer er en forskel i lovgivningen, mellem Grønland og Danmark, som medfører at grønlandske borgere for andre rettigheder, typisk til det værre, f.eks. ved flytning til Danmark.

Som den eneste repræsentant fra Grønland deltog jeg ved debatten om den nye lovgivning om førtidspension. Det gjorde jeg fordi det er vigtigt at fremsætte grønlandske synspunkter i behandlingen af dansk lovgivning, som vedrører grønlændere. I dag mister man sin førtidspension når man flytter fra Grønland til Danmark. Med det nye lovforslag kan de 25 førtidspensionister, der årligt flytter til Danmark, modtage hjælp i Danmark med det samme. Disse lovforslag er derfor rigtig vigtige i forhold til at sikre vi fjerner grænsehindringer. I den kommende tid vil vi italesætte nogen af de udfordringer vi ser, men overordnet set ser det fornuftigt ud.

Lad os hindre social deroute

Den første tid i Danmark for socialt udsatte er særdeles sårbar. Det er i denne periode, at mange tager en social deroute. Rådet for Socialt udsattes årsrapport viste, at cirka halvdelen af unge grønlændere, den første nat i Danmark, overnatter på et herberg, på Christiania eller på gaden. Vi hører ofte om problemer med at få tilkendt økonomisk hjælp.

Dette sker på trods af at vi er danske statsborgere, og har den samme ret til sociale ydelser om nødvendigt. Den manglende hjælp og ringe økonomiske vilkår, for de allermest udsatte, resulterer i at alt for mange lever en tilværelse som sofasurfere, i gråzone prostitution og på herberger. Det er svært at sikre sig en god start uden penge på bankbogen, og udsigterne til at skaffe sig egen bolig, og et job, bliver klart forringet, under usikre økonomiske forhold.

For eksempel er andelen af hjemløse grønlændere i de seneste to år steget med 30 procent. Hjemløse grønlændere udgør 12 procent af samtlige hjemløse i Danmark. Og når man sammenligner nogen af de statistikker der gør sig gældende for socialt udsatte grønlændere i Danmark, med de øvrige socialt udsatte, tegner der sig et mørkt billede. En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig at 40 procent af udsatte grønlændere i Danmark har et alkoholmisbrug, mens tallet for de øvrige er nede på 13 procent. 71 procent af grønlandske udsatte har et hashmisbrug, og tallet er her, for de øvrige socialt udsatte, 35 procent.

Ligebehandling og ligeværd i Rigsfællesskabet er en central del af Inuit Ataqatigiit’s politik. På trods af at langt de fleste, af de knap 17.000 grønlændere der bor i Danmark, klarer sig rigtig godt, så er grønlændere overrepræsenteret i de sociale statistikker. Lovgivningsmæssigt kan vi være med til at ændre dette igennem lovforslag om de nye rettigheder, som man får som førtidspensionist.

Lovforslaget er tankevækkende og giver anledning til en diskussion om, hvorvidt der er behov for at vi ligeledes kigger på en hensigtsmæssig lovgivning som sikrer personer på offentlig hjælp i Grønland, adgang til tilsvarende offentlige ydelser fra dag et når de ankommer til Danmark. Dette skal selvfølgelig ske uden at det tilskynder fraflytning fra Grønland, men i stedet understøtte en værdig behandling af alle mennesker, også de mest udsatte i vores samfund. Dette er relevant når velfærdsydelserne i Grønland er stærkt udfordret. Den konkrete hjælp til for eksempel hjemløse er meget forskellig fra sted til sted, og nogen steder nærmest ikkeeksisterende.

Det må vi i fællesskab kunne gøre bedre.

Print Friendly, PDF & Email