Navigate / search

Et moderne, konstruktivt og ligeværdigt partnerskab

Debatindlæg af Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget, Inuit Ataqatigiit.

Aldrig nogensinde før har vi opnået så historisk gode aftaler og konkrete resultater i Folketinget til gavn for det grønlandske folk. Aldrig nogensinde før et folketingsvalg har vi stået med to Statsministerkandidater, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, som på hver deres måde er villige til at forny og modernisere samarbejdet mellem Grønland og Danmark.

Dette stærke fundament giver fornyet håb og tro på en mere ligeværdig status mellem landene og tro på en fremtid, hvor vi kan kæmpe flere gode resultater hjem til det grønlandske folk og skabe håb for en lysere fremtid.

10 års jubilæum for Selvstyret

I år er det 10 år siden vi fik Selvstyre. En glædens dag for mange af os, som grundlæggende tror på, at øget politisk ansvar bør føre ejerskab og nødvendig forandring med sig. De manglende resultater de seneste 10 år, skyldes ikke begrænsede muligheder for øget ansvar, men manglende initiativer til at hjemtage og styrke flere områder. Det vil Inuit Ataqatigiit gerne lave om på.

Efter vi fik Selvstyre, er vi aldrig landet på fødderne og fået defineret hvem der har initiativretten. Den slags dialog er nødvendig når vores politiske fundament skifter. Efter Inuit Ataqatigiits mening, så lægger initiativretten til forandring lige foran fødderne på os. Nemlig hos os selv.

At udvikle Selvstyret er en ret, men også en pligt. Det har kun få politikere forstået. Naalakkersuisut venter på, at den danske regering skal handle, mens regeringen venter på Naalakkersuisut. Resultatet er, at der ikke sker noget. Derfor kræver det, at vi tager ansvaret og initiativet til os og ikke venter på Danmark.

Selvstyrelovens mål er at fremme ligeværdighed. 

Kan to lande som Grønland og Danmark være ligeværdige? Det retoriske spørgsmål har jeg spurgt et utal af gange de sidste år. Grønland er verdens største ø, og et kæmpe område af særlig betydning i verdenssamfundet. Danmark er på den anden side et lille land som ligger mere end 3.000 km væk fra Grønland. Grønland med en faldende befolkning på knap 56.000 mennesker. Danmark med en befolkning på 5,5 mio. mennesker. På trods af disse forskelle, er svaret ja. Vi kan sagtens være ligeværdige.

Ligeværdigheden kommer i (an)erkendelsen af vores forskelligheder. Respekten kan ikke kræves, men man kan gøre sig fortjent til den. Det gælder for begge parter. Ligeværdigheden bunder i en værdig og respektfuld adfærd overfor hinanden. Ligeværdig og respekt bunder i den enkeltes følelse af at have værdi.

Ved at hele ar styrker vi vores eget fundament

For mange kommissioner har arbejdet med forsoning og forfatning. Det har ikke bragt os videre i udviklingen af vores land. Vi har ikke brug for flere kommissioner. Det gavner kun få, typisk politikere, og ikke den menige mand og kvinde.

Den ældre generation i vores samfund har oplevet fødestedskriteriet, ikke at kende til sin biologiske far eller at blive fjernet fra sin familie, mod barnet eller familiens vilje, for at blive danske. I dag ved vi, at det ikke er en god måde at behandle folk på. Vi må lære af fortidens fejl, kende vores historie og rette op, så fortiden ikke bliver ved med at definere vores nutid. Når vi får rettet op på tidligere uretfærdigheder kan og skal vi også trække en streg i sandet og komme videre.

Skab håb igennem 10 konkrete mål

Dette er Inuit Ataqatigiits vision for en troværdig udvikling mellem Grønland og Danmark.

Inuit Ataqatigiit vil i Folketinget arbejde for:

  1. Inden 2020 skal der udarbejdes en national plan for hvilke områder vi skal hjemtage, hvordan og hvornår. Hjemtag administrative opgaver fra Politiet, fødevare og udlændingeområdet først. Vi har allerede beregningerne og vi udfordrer Naalakkersuisut til at påbegynde arbejdet.
  2. Senest i 2030 skal vi genforhandle Selvstyreaftalen.
  3. Skab lige løn for lige indsats hos Politi og Kriminalforsorgen. Lad os sammen fjerne et moderne fødestedskriterie og styrke arbejdet for et tryggere Grønland.
  4. Behandlingstid i retterne skal mindskes og ske mere effektivt.
  5. Hos Politi og Kredsretterne skal der afsættes en ekstraordinær pulje til særlige indsatser, f.eks. i Tasiilaq, som har Rigsfællesskabets største antal tilfælde af overgreb på børn.
  6. Lad os sammen med Danmark etablere en Arktisk Erhvervsfond, som kan tiltrække udenlandske investeringer og bidrage til lokale, private initiativer og skabe lokale jobs.
  7. Muligheden for, at fonde og regeringen kan støtte Naalakkersuisuts arbejde for socialt udsatte børn skal iværksættes.
  8. Mere viden om det moderne Grønland i Danmark skal bane vejen for et mere ligeværdig syn på hinanden. Viden skal ske igennem udsendelser, film, større eksponering af grønlandsk kultur og en kampagne om livet som grønlænder i Danmark
  9. Inklusionsindsats for nytilkomne grønlændere skal evalueres og styrkes. Der skal arbejdes for, at flere kommer i arbejde, at tolkning og danskundervisning styrkes samt, at et rejsehold i Danmark med fokus på traumabehandling på grønlandsk skal sættes i kraft.
  10. Værnepligt skal gennemføres i Grønland fra 2022, så vi kan opbygge vores eget Forsvar og beredskab på sigt.

En forudsætning for dette er, at grønlandske folketingsmedlemmer deltager personligt i alle relevante forhandlinger, som handler om Grønland.

Inuit Ataqatigiit er hverken enig med Nunatta Qitornai, som ønsker selvstændighed uden at have en realistisk plan eller Dansk Folkeparti, som vil rulle selvstyret tilbage og trække flere danske beslutninger ned over hovedet på Grønland.

Tværtimod er løsningen, at fremme et givende og konstruktivt samarbejde, bygget på ligeværdighed og større medbestemmelse for Grønland. Ikke først når vi bliver selvstændige, men allerede i dag. Det vil Inuit Ataqatigiit kæmpe for de kommende 4 år i Folketinget.

Print Friendly, PDF & Email