Navigate / search

Arktisk redegørelsesdebat 2019

Et ligeværdigt samarbejde

Tiden er løbet fra, at danske politikere bestemmer over Grønlands udenrigspolitik. Ordene er statsministerens. Inuit Ataqatigiit er yderst enig i betragtningen. Behovet for at styrke Grønlands udenrigspolitiske rolle er påtrængende og nødvendigt.

Præsident Trump gav for nylig Grønland tiltrængt opmærksomhed. Ikke kun i udlandet, men også her i Danmark. For mange var det et wake-up call om ikke at tage vores Rigsfællesskabet for givet. Mere end nogensinde før er der brug for at kæmpe for et mere ligeværdigt partnerskab. Ikke ved at dvæle ved fortiden, men i høj grad ved at se frem.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit i denne tale til, at fortælle vores visioner for Arktis 2030. Talen skal ses som input til en kommende arktisk strategi, som tager afsæt i FNs bæredygtighedsmål. Fra Inuit Ataqatigiit vil gerne pege på konkrete løsninger, som kan løfte de flotte ord om fællesskab og partnerskab til konkrete handlinger.

Åben for handel, men ikke til salg

Regeringen håndterede Trumps tilbud om at købe Grønland fint. Sammen med Grønland stod man skulder ved skulder. Naalakkersuisut erklærede Grønland åben for handel, men ikke til salg. Hele episoden tror jeg dog bestemt ikke, at vi har hørt det sidste til. Soft power og en øget charmeoffensiv fra amerikansk side, skal vi håndtere sammen. Samtidig skal Grønland have manøvrerum og mulighed til, at udføre udenrigspolitik på egen hånd på hjemtagne områder.

Det forudsætter, at vi udvider vores fortrolighedsrum og finder praktiske løsninger på deling af fortrolig materiale og øger mødefrekvensen. Lavpraktisk? Ja, men af stor værdi for begge parter. Af andre løsninger kan vi også pege på behovet for en arktisk minister, en arktisk ambassadør fra Arktis, faste pladser i Udenrigspolitisk Nævn, så Grønland og Færøerne altid sikres adgang til viden om eget land. Og endelig, en drøftelse om behovet for et arktisk sikkerhedsforum på sigt. Det er nødvendigt vi styrker vores diplomatiske indsats for at holde Arktis som et lavspændingsområde.

Forskning forankret lokalt i Arktis

Udviklingen i Arktis og den øgede opmærksomhed på Grønland, kalder på fakta baseret udenrigspolitik, lokalt forankret i Grønland. De beslutninger, der tages i dag, får betydning for, hvordan Grønland, Rigsfællesskabet og Arktis udvikler sig i de kommende årtier. Afvejninger af fordele og ulemper stiller komplekse krav til politikere, embedsmænd og den brede offentlighed i Grønland.

Viden er magt og viden efterspørges. Efterspørgslen efter denne type viden er stor, mens udbuddet i Arktis er begrænset. Måske er det på tide, at arktisk forskning rent faktisk finder sted i Arktis? Fra Inuit Ataqatigiit har vi derfor, i de igangværende finanslovsforhandlinger, peget på oprettelsen af et udenrigs- og sikkerpolitisk videnscenter på Ilisimatusarfik kaldet GIIAS – Greenland Institute for International and Arctic Studies. Et center der skal fungere som en lokal vidensbase der kan styrke Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Bæredygtig udvikling og fremdrift i Arktis

Grønlands økonomi skal styrkes. En stigning i eksport til USA, Asien og andre store markeder forudsætter et større fokus på frihandelsaftaler, øget eksportfremstød og flere investeringer i Grønland. Et styrket økonomisk grundlag og mange flere unge i uddannelse, er helt centralt for en lys grønlandsk fremtid. Vi skal have vækst til velfærd. Og helst en bæredygtig vækst, som ikke blot ripper vores mange naturressourcer her og nu, men peger frem imod en stærkere, diversificeret erhvervsudvikling.

Som følge af den økonomiske vækst i Arktis, vurderer investeringsbanken Guggenheim Partners, at der de næste 15 år er brug for 1 milliard dollars i investeringer, i infrastruktur i regionen. Dette er på mange måder et stærkt billede af de potentialer for udvikling, vi står overfor i Grønland. Men potentiale alene gør det ikke. Der skal også handling og hænder til.

Der er gang i byggeriet i Grønland. I Nuuk alene mangler der for tiden godt 700 faglærte. Særligt byggebranchen er udfordret – og med udbygningen af de nye lufthavne rundt om i Grønland, så vil efterspørgslen på håndværkere stige yderligere markant. Erhvervslivet skriger efter arbejdskraft, som vi ikke alene kan levere fra grønlandsk side. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi her i Folketinget skubbe på for etablering af en fast-track ordningen, der sikrer en smidig opholds-og arbejdstilladelsproces i Grønland. Handles der ikke nu, så vil vi indenfor kort tid se en opbremsning af udviklingen og væksten i Grønland. Det er noget som regeringen og folketinget kan – og skal – ændre.

Mere Grønland i Verden: Skru op for eksport og handel

Vi skal blive bedre til at markedsføre Arktis som et sted, der giver værdi at drive forretning i og investere i. Sammen har vi en række oplagte platforme, der ikke er godt nok udnyttet i dag. Vi bør for eksempel se på hvordan de danske ambassader rundt omkring i verdenen kan støtte bedre op om grønlandsk eksportfremme – og hjælpe med at tiltrække flere turister og investeringer til Grønland. Når nu alle ambassaderne (alligevel) flager med det grønlandske flag på nationaldagen, ville det være oplagt med en massiv informationsindsats – selvfølgelig i samarbejde med Grønland. Det er også oplagt, at øremærke midler fra det danske eksportråd (Trade Council) til projekter for grønlandske virksomheder. 

Og hvorfor samarbejder vi ikke om at videreudvikle Kangerlussuaq til datahub og arktisk forsøgscenter. Det ville være oplagt at udnytte kulden og pladsen i Kangerlussuaq til at lave en stor datahub med datacentre, hvilket man på Island har gode erfaringer med. Grønland har et kæmpe landareal, som kunne være testland for bæredygtige løsninger i et arktisk klima.

Sidst men ikke mindst er der et stort uudnyttet vækstpotentiale i de nye skibsruter i Arktis. Isen smelter og Nordvest passagen bliver mere tilgængelig. Her er det oplagt at se på muligheden for at bruge Nuuks nye moderne havn som shippinghub til, at om-laste skibene der kommer fra passagen og skal videre ud i verdenen.  

Oprindelige folk udgør kernen i Arktis

Fra Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at Arktis er fremhævet som topprioritet i de skiftende regeringers udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier. Arktis er en spændende platform for Grønland og Rigsfællesskabet. Her sidder vi ved bordet med stormagter som Rusland og USA. Men det klinger desværre lidt hult, når regeringen på strategipapiret opprioriterer Arktis – men ikke afsætter tilstrækkeligt med midler til det reelle arbejde.

Der bor over 4 mio. mennesker i Arktis og man kan i den forbindelse ikke komme udenom det vigtige arbejde med at sikre oprindelige folks rettigheder i regionen. Vi skal være opmærksomme på balancen mellem et boom i private virksomheder og de få, men erfarne, civile organisationer med fokus på oprindelige folk i Arktis. Set i dette lys forstår vi hos IA ikke, at regeringen i sit finanslovsudspil ikke prioriterer at støtte arbejdet med Arktis i Inuit Circumpolar Council (ICC) og i International Work Group for Indigenous Affairs (IWIGIA). Rigsfællesskabet skal tilbage i førertrøjen, som forkæmper for oprindelige folk.   

Et grønnere Grønland med ambitiøse målsætninger

En ny undersøgelse fra Greenland Perspective viser, at hele 63 % mener, at Grønland skal tiltræde Paris aftalen. Det mener Inuit Ataqatigiit også. I dag får vi mere end 70% af vores strøm i Grønland fra vedvarende energikilder. Målet på 100% skal nås ved at forske i og teste vand, sol og vindenergi. Den viden vi opbygger i Grønland, kan senere bruges til at sælge løsningerne til resten af de arktiske lande.

Heldigvis er Danmark propfyldt med gode erfaringer indenfor grøn omstilling. Arktis og en grøn omstilling i Grønland bør tænkes ind i de 350 milliarder, som den danske pensionssektor, vil investere i den grønne omstilling. Hvis vi, i et grønt rigsfællesskab og samarbejde, kan udvide den danske ekspertise, til også at finde løsninger på grøn energi i Arktis, så åbner vi op for et helt nyt kapitel i rigsfællesskabet. Til gavn for alle parter.

Inuit Ataqatigiit takker for ordet og ser frem til debatten. Vi håber vores ideer kan være med til at føde ind i en ny diskussion om et meningsfuldt rigsfællesskab for os alle frem imod 2030.

Print Friendly, PDF & Email