Navigate / search

Afklaring efterlyses: Usikkerhed om fremtidigt SAR-helikopterberedskab i Grønland er uholdbart

Foto: Iniut Ataqatigiit i Folketinget

Af folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit

Vi står i dag i en uholdbar situation, hvor vi ikke ved hvem der skal løse den vigtige opgave med at sikre et trygt og moderne landbaserede Search and Rescue (SAR) helikopterberedskab i Grønland fra 1. januar 2021. Det danske forsvar har ansvaret for opgaven, men annullerede det seneste udbud på SAR-opgaven, da alle de indkomne bud oversteg forsvarets økonomiske ramme.  

Grønland er på mange måder et specielt land, når det gælder SAR-opgaver. Det kræver helt særlige færdigheder og erfaring, at lykkedes med risikofyldte SAR-operationer i øde arktiske egne. Alt fra ekstreme vind- og vejrforhold til lange afstande og varierende terræn stiller store krav til den, der påtager sig at varetage et effektivt SAR-helikopterberedskab i Grønland.

Fra 1965 og frem til i dag har et grønlandsk selvstyreejet flyselskab hjulpet det danske forsvar med at løse denne opgave, og i efteråret 2019 besluttede samme virksomhed at opgradere sin helikopterflåde med to nye moderne redningshelikoptere. De mange års SAR-aftaler mellem forsvaret og flyselskabet har blandt andet betydet, at de grønlandske medarbejdere, der er ansat til at varetage SAR-operationerne i landet, har opnået en høj grad af specialisering og en robust erfaring med at løse SAR-opgaver i et arktisk klima. En lokal mandskabsbase og eksisterende vedligeholdelsesfaciliteter i landet er vigtige faktorer at have for øje, når forsvaret skal tildele opgaven i næste udbudsrunde.

Øget fremtidigt behov

Behovet for et effektivt SAR-beredskab i Grønland er kun stigende. De seneste fem år har der i gennemsnit været 79 årlige SAR-operationer i Grønland.  Hvad angår helikopterberedskabet løses opgaven af 1 helikopter udstationeret i Kangerlussuaq og 1 helikopter i Qaqortoq. De dækker tilsammen et areal på 2 mio. km². Store områder i det nordligste Grønland og Østgrønland er altså ikke dækket af et landbaseret SAR-helikopterberedskab. Til sammenligning står 4 helikoptere til rådighed for eftersøgning, redning og ambulanceflyvning i Danmark, hvis areal blot udgør 42.933 km².

Ved udgangen af 2023 skal to nye lufthavne i henholdsvis Nuuk og Ilulissat stå klar. Det er forventningen, at de nye lufthavne, der giver mulighed for direkte fly til blandt andet nordamerikanske destinationer, vil booste turismen. Ser vi mod øst til vores tætteste naboland, ved vi, at en markant stigning i SAR-operationer kan kobles direkte til det stigende antal udenlandske rejsende, der besøger Island. Er man født og opvokset på Manhattan eller i New Delhi, så ved man ikke nødvendigvis, hvordan man begår sig i et arktisk klima med sne, fjelde og glacisers. SAR-opgaverne kan altså kun forventes at blive flere i fremtiden.

Samtidigt melder forsvaret som noget nyt, at der i udbuddet nu også tages hensyn til fremtidige ’sikkerhedsmæssige aspekter’ og ’udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation’ i Grønland. Hvad der menes med dette er fortsat uklart, men ud fra en samlet vurdering er mit budskab til regeringen og forsvarsminister Trine Bramsen klart: Forsvaret må tage de fremtidige SAR-opgaver i Grønland seriøst og afsætte et realistisk beløb i et nyt udbud. Et beløb der denne gang dækker det faktiske behov i en ny arktisk virkelighed. Det handler først og fremmest om vores allesammen sikkerhed.

Print Friendly, PDF & Email