Navigate / search

Aaja valgt som Folketingets repræsentant i Arktisk Parlamentariker Komité

Folketingets arktiske delegation har udnævnt Aaja Chemnitz Larsen som folketingets samlede repræsentant i Arktisk Parlamentariker Komité. Der var enstemmigt opbakning blandt medlemmerne. Komiteen kommer bl.a. med anbefalinger til de arktiske regeringer. 

Foto fra Komitéens besøg i Grønland i 2017, som Aaja Chemnitz Larsen var vært for

”Arktis spiller en stadig større rolle i verdenssamfundet. Derfor er det vigtigt for mig, at rette det globale fokus mod erhvervsudvikling, uddannelse og en fælles klimaindsats i Arktis, som er til gavn for os fra Arktis. Det er en kæmpe fordel, at jeg kender mulighederne i den arktiske komite, og på den måde kan jeg fra starten være med til at pege anbefalinger henimod den retning.” siger en glad Aaja Chemnitz Larsen efter udnævnelsen.

Valget af IAs folketingsmedlem sker for anden gang, da hun også repræsenterede Folketinget i komitéen i forrige valgperiode (2015-2019). Hermed får hun nu mulighed for at fortsætte arbejdet, med at sætte Grønland og Rigsfællesskabet på dagsordenen i komitéen, der består af parlamentarikere fra alle otte arktiske lande. 

Mere om Arktisk Parlamentariker Komité: http://www.arcticparl.org/committee.aspx

Mere om Folketingets Arktiske Delegation: https://www.ft.dk/da/internationalt/delegationerne/den-arktiske-delegation

Lidt historik om Arktis i Folketinget: https://iafolketingimi.dk/da/arktisk-arbejdsgruppe-nedsat/

Print Friendly, PDF & Email