Navigate / search

Aaja Chemnitz Larsens ordførertale, 1. behandling af L11 – Ændring af retsplejelov for Grønland

Foto: Inuit Ataqatigiit Folketingimi

Det talte ord gælder

Tak for ordet. 

Inuit Ataqatigiit glæder sig over at Regeringen tager initiativ til forbedringer, der styrker justitsområdet i Grønland. Det er ikke nogen hemmelighed, at justitsområdet i Grønland har behov for en løbende og systematisk opgradering. Det er et fælles arbejde, som vi i disse år er godt i gang med, men som vi bestemt er ikke er i mål med. 

Dele af dette lovforslag er trådt i kraft for mere end 8 og 13 år siden i Danmark, mens det først nu med dette lovforslag kan træde i kraft i Grønland. Vi er nødt til at spørge os selv: Hvad er årsagen til, at rettigheder i Grønland først træder i kraft så mange år efter? Kan vi ændre det her i Folketinget, så skal vi gøre det, fordi det er med til at holde samfundsudviklingen i Grønland tilbage.

Derfor støtter vi anbefaling fra Institut for Menneskerettigheder om at gennemføre Rigslovgivning hurtigst muligt. Inuit Ataqatigiit mener, der behov for systematisk gennemgang af justitsområdet, f.eks. i en justitskommission, som forholder til forældet lovgivning i Grønland ift. Danmark, og som også ser på procedurer for effektiv politisk behandling af lovforslag. Ellers vil vi altid halte bagefter her i Folketinget, når det kommer til sagsområder i Grønland. 

Grundlæggende støtter Inuit Ataqatigiit lovforslaget, men vi har nogle bemærkninger:

  1. Vi støtter alle forbedringer, som slår ned ved seksuelle overgreb på børn og glæder os over lovforslaget styrker Killiliisa – Naalakkersuisuts strategi for bekæmpelse af seksuelle overgreb. Her er det at positivt en undersøgelse viser, at det er 1/5 af alle børn, der har oplevet seksuelle overgreb, hvilket er en halvering ift. den ældre generation.

  2. Inuit Ataqatigiit finder at tiltagene, såsom lydoptagelser, dna-prøver og udnævnelse af en ekstra dommer ved Retten i Grønland alle er med til at sikre mere effektiv sagsbehandling i retterne, hvilket vi har efterlyst. Vi mener dog ikke vi er i mål med dette lovforslag og der bør iværksættes flere tiltag for at styrke retsfølelsen.

  3. Da lovforslaget blev fremsat første gang var tekniske udstyr til lydoptagelse ikke på plads og vi vil opfordre til at midler og udstyr selvfølgelig skal være på plads inden loven træder i kraft. På samme måde skal der findes gode praktiske løsninger på optagelse af både afhøring og eventuel tolkning, hvor vi ved Institut for Menneskerettigheder har peget på en række udfordringer i en rapport fra foråret.

  4. IA støtter ændring af udpegning fra det offentlige til Kriminalpræventivt Råd. Vi mener også det bør ske med Rådet for Grønlands Retsvæsen med samme begrundelse.
  • Inuit Ataqatigiit støtter anbefalingen om en fast plads til Landsforsvareren i både Grønlands Kriminalpræventive Råd og Rådet for Grønlands Retsvæsen, da vi mener viden fra embedets arbejde er vigtigt i løsningen af opgaverne.

Endelig mener vi der skal afsættes både med tid og penge hos Politiet i Grønland til forebyggelse af personfarlig kriminalitet. 

Print Friendly, PDF & Email