Anbefalinger vedr. hjemløshed

Fakta

Antallet af hjemløse grønlændere er voldsomt stigende. Der er et klart urbaniseringsmønster i Grønland, hvor borgerne først søger mod Nuuk og derfra videre mod Danmark[1]. En optælling fra 2017 viser, at der var 878 hjemløse i Grønland[2].

I Danmark er antallet af hjemløse grønlændere steget over en årrække. Ved seneste hjemløsetælling udgjorde hjemløse grønlændere mindst 8% af det samlede antal hjemløse – et tal der er steget siden hjemløsetællingen i 2013, hvor hjemløse med grønlandsk baggrund for første gang blev opgjort. Lokalt udgør hjemløse grønlændere ca. 10% af alle hjemløse i København[3] og helt op til 26% af alle hjemløse i Aalborg[4]. Grønlandske borgere optager op imod 50% af alle pladserne på herberget Sundholm i København[5]. I Aalborg er det op til 40 % af brugerne på herberget Svenstrupgård, der kommer fra Grønland.

En central årsag til at flytte, er den meget lave offentlige hjælp i Grønland og bevidstheden om muligheden for en markant højere kontanthjælp i Danmark[6], ligesom at manglende hjælp spiller en rolle. Samtidig spiller manglen på boliger i Grønland ind[7]. Danske kommuner betaler en takstpris for deres borger på herberget, mens grønlandske kommuner ikke betaler for fraflyttende borgere.

Anbefalinger

Anbefalingerne er baseret på den eksisterende viden om hjemløshed i Grønland og Danmark, herunder forskning og vidensindsamling, samt viden indsamlet ved et repræsentativt brugermøde på Kofoeds Skole i Nuuk i januar 2021. Formålet med anbefalingerne er at omsætte viden til konkrete løsninger, som kan mindske hjemløshed i Grønland og blandt grønlændere i Danmark.

 

 

 

  1. Fælles socialpolitik mellem Grønland og Danmark på hjemløseområdet

 

  • Der bør etableres et formaliseret samarbejde på tværs af landene, med inddragelse af relevante kommuner, med et klart mål om at nedbringe hjemløshed.

 

  • Kommuneqarfik Sermersooq, som de fleste sårbare borgere i Grønland flytter fra, og Aalborg kommune, som har den højeste andel grønlandske hjemløse i Danmark, bør være centrale i samarbejdet. Lokale tovholdere/brobyggere bør udpeges.

 

  • Det bør være et centralt fælles mål mellem Grønland og Danmark, at sikre udsatte borgere bolig og job. Vi skal sikre hjælp til selvhjælp. For nogle borgere i Danmark kan det betyde, at de vil få et bedre liv i Grønland og de bør få hjælp til at rejse hjem igen.
  • Indsatser bør i højere grad koordineres og handlemuligheder i Grønland øges. En forudsætning er øget koordination og vidensdeling blandt fagpersoner både internt i Grønland og mellem grønlandske og danske fagpersoner, hvilket bør organiseres i et netværk på tværs af kommunerne. Det er her oplagt at skabe mulighed for praktik, sidemandsoplæring og medarbejderudveksling på tværs af landene[1].

 

 

  1. Hjemløsetælling i Grønland hvert andet år

 

  • Der bør indføres hjemløsetælling hvert andet år i Grønland. En hjemløsetælling er et centralt redskab i forhold til at kende til omfanget af hjemløshed, herunder årsager, bosted og løsninger. Det er også brugbart til at målrette indsatser for at få folk ud af hjemløshed.
  • Der bør udarbejdes fælles hjemløsetællinger, hvor Grønland og Danmark samarbejder og koordinerer tællingerne, så man kan se udviklingen begge steder op imod hinanden.

 

  • Forskningen bør forankres i Grønland i samarbejde med Danmark. Herudover kunne man med fordel lave en afdækning af alder, køn, misbrug, økonomi og overnatningssteder for hjemløse grønlændere i Danmark[2].

 

  1. Bedre forventningsafstemning og mere planlagte flytninger

 

  • Der bør være mere borgeroplysning, hvilket rapporten Fra Grønland til gaden anbefaler[3]. Den nuværende tilgængelige viden i forbindelse med fraflytning fra Grønland til Danmark er enten gammel eller når aldrig ud til risikogruppen. F.eks. er hjemmesiden KendDanmark.dk, som er udarbejdet af De Grønlandske Huse, brugbar for ressourcestærke borgere, som i forvejen planlægger deres flytning til Danmark, men den når ikke ud til udsatte borgere.

 

  • Der bør udbredes mere viden om forholdene for tilflyttere i Danmark, f.eks. via info-spots i den nationale TV- og radiostation KNR, hands-on viden på det lokale herberg, Kofoed Skole, Frelsens Hær mv. samt brobyggere i begge lande, som kender til sit lands lovgivning og muligheder. Herudover er det oplagt at oprette en hotline, hvor man kan få gratis hjælp og rådgivning på begge sprog. Ved konkrete sager kan den gratis retshjælp IKIU indgå i et koordineret samarbejde og bistå borgere med juridisk hjælp.

 

  • Der bør findes en overordnet løsning på identifikationsmæssige problemer, så tilflyttere ved ankomst til Danmark kan få hjælp til f.eks. manglende dokumentation, NemID m.v. Her er det oplagt at søge midler fra eksisterende puljer i Socialstyrelsen.

 

  1. Flere alsidige botilbud

 

  • Der bør etableres alternative permanente boformer i Grønland. At bo på herberg bør ikke være permanent, men midlertidigt. Det anbefales at der afsøges mulighed for at etablere klubværelser, dvs. små etværelses lejligheder med adgang til fælles køkken og badefaciliteter eller eget tekøkken og bad eller bofællesskaber, der er til at betale og med tydelig pædagogisk vejledning.

 

  • Det er centralt at sikre boliger, for at få folk i arbejde eller uddannelse, hvilket er det ultimative mål. Den øgede urbanisering lægger et pres på boligmarkedet i de større byer, hvilket skaber en efterspørgsel, der ikke tilgodeser hjemløse med et lille indkomstgrundlag.

 

  1. Traumebehandling og beskæftigelsesindsats
  • Der bør etableres traumebehandling i samarbejde med Kofoeds Skole eller behandlingsstedet Katsorsaavik, f. eks. i form af et rejsehold. Mange hjemløse beretter om, svære livsvilkår, herunder f.eks. mange selvmord i nære relationer og vold, ligesom at mange har et misbrug af alkohol eller hash. Traumebehandling kan sammen med misbrugsbehandling og fast bolig sikre mere fast grund under fødderne.

 

  • Der bør være et specifikt fokus på at få unge hjemløse i traumebehandling. Denne gruppe fremhæves igen og igen som en særlig risikogruppe, hvoraf de fleste er tidligere anbragte børn, som er blevet til unge hjemløse. Denne gruppe er stigende og kræver derudover et behov for bedre efterværn.
  • I forbindelse med traumebehandlingen bør muligheden for at indføre en særlig beskæftigelsesindsats i Grønland afsøges. F.eks. en ordning som socialt frikort, fleks- eller småjobs.

 

 

[1] Anbefaling fra ”Fra Grønland til gaden” af Mille Schiermacher, 2020

[2] Anbefaling fra ”Fra Grønland til gaden” af Kofoeds Skole 2020 https://menneskermedmere.dk/wp-content/uploads/2020/11/FraGroenlandTilGaden.pdf

[3] https://menneskermedmere.dk/wp-content/uploads/2020/11/FraGroenlandTilGaden.pdf

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin