fbpx

Afslutningsdebat 02. juni 2021

Det talte ord gælder.

Ingen kan forudse fremtiden. Men som folkevalgte politikere er det vores opgave, alligevel – baseret på mest mulig viden – at forsøge at kigge i glaskuglen. Det ligger på vores skuldre at forberede vores samfund på fremtidens udfordringer og muligheder. Og dem er der utallige af når vi ser på Grønland og Danmarks relation.

Det slutter bedre end det startede

For os, i Inuit Ataqatigiit, slutter folketingsåret bedre end det startede. I 2021 blev Joe Biden indsat som USA’s nye præsident. Budskaberne fra den anden side af Atlanten beror på ønsker om samarbejde, demokrati og en regelbaseret tilgang til det internationale samarbejde. Dertil prioriterer man indsatsen mod klimaforandringer. Nye toner om samarbejde og lavspænding i Arktis har lydt – det er vigtigt for os, der kalder Arktis vores hjem.

Den amerikanske udenrigsminister Blinken bekræftede ved hans nylige besøg i Kangerlussuaq, at man fra amerikansk side ikke længere ønsker at ”købe Grønland”. Tænk engang at USA skulle forsikre en strategisk samarbejdspartner om, at man ikke længere ønsker at ”købe dem”. Det er stadig en helt absurd tanke. Men uagtet er det et nødvendigt og vigtigt budskab fra USA efter de seneste par år.

Siden er en ny regering også kommet til i Grønland. Valget gjorde det klart, at de grønlandske vælgere kræver forandring og et tryggere og mere lige samfund. Det er soleklart, at vores økonomiske og menneskelige udfordringer skal ses på med allerstørste alvor – det haster med at løse dem.

Arktiske Parlamentarikere

Dette folketingsår blev også godt for Inuit Ataqatigiit i Folketinget. Jeg står nu, på vegne af Rigsfællesskabet, i spidsen for Arktiske Parlamentarikere. Det er en vigtig og strategisk platform, som jeg ser frem til at folde ud, særligt i disse år hvor interessen for Arktis accelererer.

Hos Arktiske Parlamentarikere har vi tre prioriteringer de kommende år, som vi har sendt til de 8 arktiske parlamenter:

  1. Vi skal øge vores engagement i klimakampen. I Arktis stiger temperaturen med tre gange så høj hastighed end det globale gennemsnit. Det betyder ikke kun et varmere klima, men også mere ekstremt vejr. For eksempel så vi for få dage siden Nuuk dækket i sne. Ligesom vi for ikke så længe siden havde 18 grader, mens der var koldt i Danmark. Vejret er kraftigt under forandring – og nogle kalder det på steroider.De fire millioner mennesker i Arktis kan ikke løse klimakrisen alene og jeg vil derfor endnu engang opfordre til at øge vores fælles engagement, så vi sammen kan vende udviklingen – også frem mod COP 26 i Glasgow i november. Både i Grønland og resten af Rigsfællesskabet.
  2. Vi skal skabe erhvervsudvikling i Arktis. Erhvervsudvikling og bæredygtighed er i dag hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Bæredygtig erhvervsudvikling i Arktis er centralt for udviklingen og vi har en kæmpe opgave foran os i forhold til at tiltrække investeringer og skabe øget handel.Bæredygtig udvikling handler om at skabe lokale jobs, udvikle infrastrukturen og modernisere og udvikle industrier, samtidig med vi har respekt for naturen. Vi har brug for små og mellemstore virksomheder og fremme iværksætteri. Her er Arctic Economic Council central i det kommende arbejde.
  3. Vi skal skabe menneskelig udvikling i Arktis. Folk i Arktis, herunder oprindelige folk, er centrale i denne udvikling. Uddannelse, en levende kultur og et spændende samfund i udvikling er centrale for, at vores unge fortsat vil kalde Arktis deres hjem. Mental sundhed, selvmordsforebyggelse og håndtering af svære sociale problemer er noget vi i Arktis har som opgave at løse. Her ser vi nogle helt andre voldsomme tal end vi f.eks. ser i Norden.Inddragelse af unge i Arktis, en debat om sikkerhed i Arktis og fælles arbejde for et stærkere Arktis ser jeg frem til at arbejde for, sammen med mine kollegaer i de arktiske parlamenter.

Året slutter og vi glæder os til det nye år

Tilbage i Folketinget har vi en række aktuelle sager, som vi endnu ikke er nået i mål med. Erstatning fra staten til Eksperimentbørnene er ikke på plads, ligesom Godhavnsdrengene fik det. Børns Vilkår ser på sagen og vil vurdere hvordan de kan hjælpe. De 80 mio. kr. vi fik afsat til bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn giver børn håb her og nu, men forebyggelsen halter og projektet udløber allerede om 1 ½ år. Endelig vil jeg gerne slå et slag for en handlingsplan for diskrimination i Danmark. Mange minoriteter oplever til stadighed ikke at blive accepteret i det danske samfund. Det er noget, som mange af os med grønlandsk baggrund kan relatere til og som jeg ved mange danske også tager afstand fra. Derfor kan det også undre hvorfor regeringen ikke tager initiativ til en handlingsplan mod diskrimination og racisme.

Mange opgaver venter på os efter en tiltrængt puste-ud pause. Det har været et hårdt år. Corona har fyldt meget og med rette. Vi ser frem til en verden, der åbner mere op og giver os mulighed for igen at komme ud og møde folk.

Senere på måneden skal jeg overtage formandsposten i Folketingets Grønlandsudvalg. Det er et centralt udvalg og jeg glæder mig til at fortsætte – og styrke vores fælles arbejde – i udvalget i de kommende folketingsår. Mit budskab er, som altid, at vi nu sammen skal omsætte interessen til gavn for det grønlandske samfund og dermed også vores samarbejde i rigsfællesskabet.

Tak for året og tak for samarbejdet

I morgen rejser jeg hjem og nøj hvor jeg glæder mig. Det bliver et glædesfuldt og længe ventet øjeblik at komme hjem – og mon ikke jeg får en god lur i flyveren hjem.

Tusind tak for året, der er gået. Tak til Regeringen, til vores gode venner i støttepartierne og tak til oppositionen. Alle vigtige brikker i folkets demokrati.

Også en tak til alle der arbejder bag scenen; rengøringsfolk, Folketingets dygtige betjente og Folketingets administration – I får I hverdagen til at glide og tillader os at fokusere på vores arbejde i gode rammer. Det er en fornøjelse og en ære at være del af.

Qujanaq.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin