fbpx

Aajas tale ved Rigsfællesskabsdebatten

Det talte ord gælder.

Om få dage mødes udenrigsministre fra hele den arktiske region til Arktisk Råds møde i Reykjavik. USAs udenrigsminister Antony Blinken som netop har besøgt Danmark i går, deltager i mødet og besøger derefter vores hjemland Grønland. Hele besøget er fuldt med stor mediebevågenhed og understreger, at interessen for Arktis er historisk høj – især hos stormagterne. I år deltager jeg selv virtuelt på Arktisk Råds møde som formand for Arktiske Parlamentarikere. Det ser jeg frem til.

Vi skal stadig lære af historien

Historisk set har vi set hvordan interessen for Arktis har været svingende og ligefrem grænset til ligegyldighed. De tider er ovre. Og tak for det.

Interessen er steget og tingene har ændret sig til det bedre – ikke mindst set med grønlandske briller. Grønland sidder i højere grad med ved forhandlingsbordet og får en til stadighed større indflydelse sammen med vores gode venner fra Færøerne. Der er ingen tvivl om at interessen på ingen måder har nået sit højdepunkt og Arktis vil med forstærket kraft stå højt på den udenrigspolitisk dagsorden mange år frem.

I stormagtsrivaliseringen er USA central og en god allieret for Rigsfællesskabet. Vi kender efterhånden alle USA’s holdning til Rusland og Kina. En holdning, som også eskalerer konflikten og som vi også må forholde os aktivt til.

Et nyt Naalakkersuisut har vi fået hjemme i Grønland. Nye toner lyder ud fra et ønske om tættere inddragelse af Grønland. Vi er Arktis og det er naturligt vi sidder med når Arktis drøftes. Men lad os minde vores gode kollegaer i Folketinget om, at mens amerikanerne giver Danmark diplomatisk baghjul og besøger hver en lille krog og bygd i Grønland, så kan man spørge sig selv om Danmark gør nok for at bidrage til at fastholde en tæt relation til Grønland.

Vores fælles fremtid

Og hvad kan vi så omsætte interessen for Arktis konkret til? Naalakkersuisut fokuserer klogt på at styrke handelsrelationerne mellem Grønland og USA. At få skabt en handelsaftale, så vores vigtigste eksportvare fisk, også fremover kan blive solgt og eksporteret direkte til USA.

Og det naturlige spørgsmål, at stille sig selv er, hvad betyder det for Grønland – Danmarks relation? Hvad betyder det for Rigsfællesskabets fremtid? Jeg vil gerne starte med at rose Udenrigsminister Hr. Jeppe Kofoed for at udtale, at Rigsfællesskabet er ligeværdigt og at han respekterer forskellige holdninger i Rigsfællesskabet. Det er netop en vigtig præmis for samarbejdet, at vi respekterer at Grønland, Danmark og Færøerne er tre forskellige lande med forskellig kultur, sprog og også indimellem forskellige ønsker for fremtiden – og på trods af det kan vi stadig samarbejde.

Fremadskuende fremfor bagudskuende

I denne årlige Rigsfælleskabsdebat i Folketinget har Inuit Ataqatigiit altid haft et ønske om, at vi ikke kun ser bagud, men tværtimod anser det, som vores fornemmeste opgave, at byde ind med nye ideer til fortsat udvikle Grønlands rolle i Rigsfællesskabet.

For mig at se er der én vej til et mere velfungerende Rigsfællesskab: netop øget ligeværdighed.

Til det formål er der stærkt behov for mere viden om Grønland i Danmark. Der skal i TV og radio gives mere viden om Grønland, det er nødvendigt med mere kvalificeret (ud)dannelse i skoler og gymnasier, der kan give børn og unge i Danmark et moderne og nuanceret billede af Grønland. Vi skal fortsat sikre bedre hjælp til selvhjælp for udsatte grønlændere i Danmark.

I fællesskab bør vi formulere et konkret fælles projekt mellem Grønland og Danmark. Et sådan projekt kunne passende tage udgangspunkt i erhvervsudvikling i Grønland med tidssvarende selskabslovgivning, adgang til danske og europæiske erhvervsstøttemuligheder og et boost af den fælles erhvervsudvikling via Vækstfonden og Greenland Venture.

Der er behov for investering i erhvervsudvikling og jeg ser hellere danske, europæiske eller amerikanske investeringer fremfor kinesiske investeringer i f.eks. kritisk infrastruktur. Det kunne være i forhold til råstoffer, turisme, boligbyggeri eller iværksætteri. Det må der kunne findes opbakning til blandt danske beslutningstagere.

Herudover mener vi konkret, at vi har er en række fælles opgaver i Rigsfællesskabet:

  1. For det første er det grønlandske ønske om større udenrigspolitisk albuerum centralt. Vi er godt på vej, men har en fælles opgave i, at konsolidere den gode praksis.
  2. For det andet bør vi drøfte behovet for etableringen et sikkerhedspolitisk forum i Rigsfællesskabet. Vi bør spørge os selv om ikke det ville det styrke de politiske beslutninger, at vi har et internt sikkerhedspolitisk forum bestående af de tre rigsdele. Ikke kun regeringerne, men også repræsentanter for parlamenterne. Hjemme i Grønland bør vi drøfte om Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut spille en mere central rolle, ligesom Udenrigspolitisk Nævn? Hvordan sikrer vi samtidighedsprincippet, hvor både Grønland, Færøerne og Danmark kan tilgå de samme oplysninger? Et sådan forum vil kunne styrke den interne dialog og de politiske beslutninger.
  3. Sidst, men ikke mindst det er helt oplagt, at fremtidens arktiske ambassadør rent faktisk kommer fra Arktis. Intet ville være mere naturligt, end at en kvalificeret grønlænder bestred posten. Uden at anstrenge mig ville jeg kunne pege på et dusin personer i Grønland, som alle bestrider viden, kompetencer og netværk i Arktis til at kunne varetage posten. Naturligvis i tæt samarbejde med den siddende danske regering og i tæt dialog med Færøerne og i respekt for deres ønsker.

Alle tre lande har ret til at udarbejde en Arktisk strategi, som beskriver deres langsigtede visioner og planer. Færøerne har Arktisk strategi og det er naturligt Grønland også får det.

Mens vi venter på Kongerigets Arktiske Strategi frem mod 2030 udvikler og ændrer verden sig omkring os. Hvad der for få år siden var vild fantasi er i dag blevet til vores virkelighed. Et klart eksempel vi alle husker var, da præsident Trump ville købe Grønland.

Med andre ord, tiderne har ændret sig og vi må også følge med. Behovet for albuerum til Grønland og et godt samarbejde i Rigsfællesskabet er med andre ord ikke hinandens modsætninger, men en kendsgerning, som vi i fællesskab må fremme.

Tak for ordet – jeg ser frem til debatten.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin