fbpx

Aaja drønærgerlig over DFs forslag om udrejsecenter

Ordførerindlæg holdt d. 6 maj 2021 i forbindelse med beslutningsforslag om udrejsecenter i Grønland.

Det talte ord gælder.

I regeringens forståelsespapir står der at man ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet. Derudover er det skrevet at det skal være baseret på tillid og gensidig respekt. Det er ord der gentages og generelt efterleves i rigtig god stil her i huset.

Og derfor er jeg drønærgerlig over indholdet af det her beslutningsforslag. Jeg oplever generelt ellers en tiltagende konstruktiv tone fra Dansk Folkeparti, bl.a. i dialog med partiets grønlandsordfører Hr. Søren Espersen.

Inuit Ataqatigiit tager stærkt afstand fra den måde at tro man kan bruge Grønland, som er sted, hvor Danmarks udlændinge udfordringer skal løses. Det er nej herfra – et klart nej.

Det her forslag falder derfor også i en kedelig kategori for sig selv af flere årsager:

  • Først og fremmest kan man påpege at udlændinge området er et dansk ansvarsområde, og at man bør finde løsninger på udfordringerne selv og ikke ved at placere et udrejsecenter i Grønland
  • For eksempel kunne man diskutere de menneskeretlige udfordringer ved at placere personer i så afsondret og barskt et område, som mange steder i Grønland nu engang er
  • Jeg kunne nævne at vi i Grønland ikke har et modtagerapparat, eller nogen form for ekspertise eller grundlag til at håndtære den her gruppe af afviste asylansøgere
  • Til sidst kunne jeg nævne de udfordringer vi i det grønlandske samfund står overfor, som vi skal løse som det første og fremmest

De afviste asylansøgere står selvsagt i meget komplekse livssituationer. Det kræver indlysende en meget specialiseret og professionel håndtæring at sikre trygge rammer for den her gruppe. Den opgave er dansk og skal ikke løses i Grønland.

Det bliver et klart nej herfra

Man kan således egentlig tørt konstatere at dette hverken er en god eller holdbar løsning. Og det ved forslagsstillerne jo godt og alligevel har man valgt at fremsætte forslaget.

Efter Dansk Folkeparti første gang luftede dette idéen om et udrejsecenter i Grønland, blev det af den af den socialdemokratiske udlændinge og integrationsordfører Hr. Rasmus Stoklund kaldt ”en besnærende idé” og der blev jeg godt nok overrasket. For jeg synes ikke det er en besnærende idé, og jeg mener ikke det lever op til principperne om tillid og gensidig respekt i Selvstyraftalen. Jeg spurgte derfor udlændinge og integrationsministeren om den holdning er i tråd med Regeringens politiske linje. Svaret var – som jeg havde forventet – et klart nej. Det bliver også et klart nej herfra.

Regeringen havde ikke en intention om at rejse spørgsmålet om at placere et udrejsecenter i Grønland overfor Grønlands selvstyre og regeringen ville i øvrigt heller ikke støtte sådan et forslag.

Og alligevel står vi her i dag, selvom Dansk Folkeparti godt ved at deres forslag ikke bliver en realitet.

Vi – det vil sige os grønlandske politikere og det grønlandske samfund i øvrigt – bliver nemlig med dette forslag gjort til genstand i Dansk Folkepartis pres overfor regeringen på et dansk politisk sagsområde. Og jeg mener simpelthen ikke det er værdigt at bruge os som et objekt i jeres politiske bestræbelser.

Al respekt for at hvert parti har et mandat til at føre deres politik, men med dette forslag så vender man altså ryggen til en rigsfælle. Grønland er ikke et stykke land som Danmark kan bruge efter forgodtbefindende og det er Dansk Folkeparti selvfølgelig klar over.

Så det er ikke forslaget i sin essens der er respektløst, men det er dét, at Dansk Folkeparti godt ved at forslaget er urealistisk samt at det vil slå skår i relationen til Grønland og grønlænderne, og at de alligevel fremsætter deres forslag, der er rigtig, rigtig ærgerligt.

Det gør samarbejdet svært, når man på denne måde ofrer respekten for hinanden og det slår skår i en relation, som vi faktisk er nogen, der forsøger at gøre tidssvarende og mere ligeværdig til fælles gavn. Det er simpelthen en ommer, som vi håber ikke gentager sig.

Tak for ordet.

I regeringens forståelsespapir står der at man ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet. Derudover er det skrevet at det skal være baseret på tillid og gensidig respekt. Det er ord der gentages og generelt efterleves i rigtig god stil her i huset.

Og derfor er jeg drønærgerlig over indholdet af det her beslutningsforslag. Jeg oplever generelt ellers en tiltagende konstruktiv tone fra Dansk Folkeparti, bl.a. i dialog med partiets grønlandsordfører Hr. Søren Espersen.

Inuit Ataqatigiit tager stærkt afstand fra den måde at tro man kan bruge Grønland, som er sted, hvor Danmarks udlændinge udfordringer skal løses. Det er nej herfra – et klart nej.

Det her forslag falder derfor også i en kedelig kategori for sig selv af flere årsager:

  • Først og fremmest kan man påpege at udlændinge området er et dansk ansvarsområde, og at man bør finde løsninger på udfordringerne selv og ikke ved at placere et udrejsecenter i Grønland
  • For eksempel kunne man diskutere de menneskeretlige udfordringer ved at placere personer i så afsondret og barskt et område, som mange steder i Grønland nu engang er
  • Jeg kunne nævne at vi i Grønland ikke har et modtagerapparat, eller nogen form for ekspertise eller grundlag til at håndtære den her gruppe af afviste asylansøgere
  • Til sidst kunne jeg nævne de udfordringer vi i det grønlandske samfund står overfor, som vi skal løse som det første og fremmest

De afviste asylansøgere står selvsagt i meget komplekse livssituationer. Det kræver indlysende en meget specialiseret og professionel håndtæring at sikre trygge rammer for den her gruppe. Den opgave er dansk og skal ikke løses i Grønland.

Det bliver et klart nej herfra

Man kan således egentlig tørt konstatere at dette hverken er en god eller holdbar løsning. Og det ved forslagsstillerne jo godt og alligevel har man valgt at fremsætte forslaget.

Efter Dansk Folkeparti første gang luftede dette idéen om et udrejsecenter i Grønland, blev det af den af den socialdemokratiske udlændinge og integrationsordfører Hr. Rasmus Stoklund kaldt ”en besnærende idé” og der blev jeg godt nok overrasket. For jeg synes ikke det er en besnærende idé, og jeg mener ikke det lever op til principperne om tillid og gensidig respekt i Selvstyraftalen. Jeg spurgte derfor udlændinge og integrationsministeren om den holdning er i tråd med Regeringens politiske linje. Svaret var – som jeg havde forventet – et klart nej. Det bliver også et klart nej herfra.

Regeringen havde ikke en intention om at rejse spørgsmålet om at placere et udrejsecenter i Grønland overfor Grønlands selvstyre og regeringen ville i øvrigt heller ikke støtte sådan et forslag.

Og alligevel står vi her i dag, selvom Dansk Folkeparti godt ved at deres forslag ikke bliver en realitet.

Vi – det vil sige os grønlandske politikere og det grønlandske samfund i øvrigt – bliver nemlig med dette forslag gjort til genstand i Dansk Folkepartis pres overfor regeringen på et dansk politisk sagsområde. Og jeg mener simpelthen ikke det er værdigt at bruge os som et objekt i jeres politiske bestræbelser.

Al respekt for at hvert parti har et mandat til at føre deres politik, men med dette forslag så vender man altså ryggen til en rigsfælle. Grønland er ikke et stykke land som Danmark kan bruge efter forgodtbefindende og det er Dansk Folkeparti selvfølgelig klar over.

Så det er ikke forslaget i sin essens der er respektløst, men det er dét, at Dansk Folkeparti godt ved at forslaget er urealistisk samt at det vil slå skår i relationen til Grønland og grønlænderne, og at de alligevel fremsætter deres forslag, der er rigtig, rigtig ærgerligt.

Det gør samarbejdet svært, når man på denne måde ofrer respekten for hinanden og det slår skår i en relation, som vi faktisk er nogen, der forsøger at gøre tidssvarende og mere ligeværdig til fælles gavn. Det er simpelthen en ommer, som vi håber ikke gentager sig.

Tak for ordet.

 

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin