Aaja Chemnitz Larsen får international toppost i Arktis-komité for parlamentarikere

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen er her til aften blevet valgt som ny formand for den internationale komité Standing Comittee of Parliamentarians of the Arctic Region (SCPAR), også kaldet Arktiske Parlamentarikere i daglig tale.

Dermed får Grønland en helt central stemme i spidsen for den fortsatte drøftelse af udviklingen i Arktis.

Komitéen er helt unik, fordi den samler parlamentarikere fra alle de arktiske lande, og direkte drøfter udvikling og behov i regionen. Interessen for Arktis er åbenlyst på sit højeste og det forpligter mig og mine kollegaer, fra de andre 7 arktiske lande, når vi skal arbejde for fred, stabilitet og udvikling i det arktiske område. Her er komitéen helt central og jeg glæder mig til at stå i spidsen for en positiv udvikling og for et vigtigst diplomatisk arbejde på øverste hylde. At få lov at stå i spidsen for det videre arbejde i en periode med stort fokus på Arktis, er jeg meget, meget stolt over at få mulighed for, siger Aaja Chemnitz Larsen.

I snart 6 år har jeg været det samlede Folketinget repræsentant i komitéen og det er en kæmpe tillidserklæring, at jeg nu skal lede arbejdet. Arbejdet i Arktis-komitéen ligger i direkte forlængelse af mit arbejde som parlamentariker for Grønland i Danmark, med stor mulighed for at præge debatten om udviklingen i Arktis. Både for Grønland og for Rigsfællesskabet giver posten nogle muligheder for at sikre fokus på de vigtige dagsordner. Jeg glæder mig meget til arbejdet, fortsætter Aaja Chemnitz Larsen.

Det er et voldsomt fokus på Arktis i disse år, og intet tyder på at det klinger af. Den arktiske komité sikrer at nationalt valgte parlamentarikere, med engagement i og viden om Arktis, direkte kan bidrage til at drøfte og påvirke regionens samlede udvikling. Behovet for et internationalt arktisk samarbejde på parlamentariker-niveau, med et indgående kendskab til ligheder og forskelle i behov og muligheder, vil få større og større betydning i de kommende år. Derfor er timingen og betydningen af arbejdet i komitéen også kun blevet større med tiden og det giver store muligheder for Grønland og Rigsfællesskabet.

-Hvor drøftelserne i fx Arktisk Råd også omfatter en række ikke-arktiske stater og ofte har en ramme af geopolitiske interesser og underliggende dagsordner der rækker ud over Arktis-spørgsmål, så er den Arktiske komité meget mere direkte optaget af de arktiske befolkningers virkelighed. Det synes jeg er en stor styrke, der giver arbejdet meget stor mening. At skabe bedre levevilkår for folk i Arktis er mit hovedfokus i politik og nu får jeg en ny, betydningsfuld platform til at styrke det arbejde, slutter Aaja Chemnitz Larsen.

Baggrund:

Komitéen blev oprettet i 1993 og består af typisk et medlem valgt fra hver af de 8 arktiske stater. USA, Canada, Rusland, Danmark/Grønland/Færøerne, Sverige, Norge, Island og Finland har alle en repræsentant. Dertil kommer repræsentation fra EU, Vestnordisk Råd, Nordisk Råd samt faste repræsentanter fra de oprindelige folk i Arktis. Komitéen har fokus de spørgsmål som særligt påvirker tilværelsen i Arktis: klimaforandringer, oprindelige folks rettigheder, infrastruktur, digitalisering, uddannelse og erhvervsudvikling mv.

Medlemmerne mødes 3-4 gange årligt. Hvert andet år afholdes en større konference. På konferencen fastsættes en række fælles anbefalinger til Arktisk Råd og de arktiske regeringer. Grundet Covid-19 har denne den 14. konference været udskudt, og afvikles desuden denne gang digitalt. Næste samling i komitéen er efter planen i Nuuk, Grønland – formentlig i september 2022.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin