fbpx

Aaja bliver formand i Grønlandsudvalget

Efter valget til Folketinget i 2019 blev det aftalt at formandskabet i Grønlandsudvalget skulle deles mellem de to repræsentanter fra Grønland. Det betød at formanden og næstformanden skulle bytte roller i Grønlandsudvalget halvvejs. Det betyder at Aaja Chemnitz Larsen officielt bliver formand denne sommer, med virkning fra 5. juli 2021 (2 årsdagen for udvalgets nedsættelse efter valget i 2019). Således vil Aaja være formand resten af valgperioden.

Formandsskiftet blev markeret ved en overdragelsesceremoni på Christiansborg på Grønlands nationaldag mandag den 21. juni, inden Folketinget går på sommerferie.

Til overdragelsesceremonien var Aaja blevet bedr om at holde en nationaldagstale, men kunne naturligvis ikke dy sig for at tage de politiske emner op. Har nævnte hun at hun har kæmpet i særligt lang tid for eksperimentbørnenes undskyldning, og nu erstatning:

-Eksperimentbørnene har fået en officiel undskyldning af den danske stat, og jeg har personligt taget kontakt med Børns Vilkår, som nu har sat en advokat på sagen om en erstatning til dem der stadig lever.

Derudover tog hun også nogen af de store opgaver op, som venter udvalget efter de kommer tilbage fra sommerferie, herunder det grønlandsk-danske samarbejde om bedre børneliv i Grønland:

-I slutningen af 2023 udløber midlerne i det grønlandsk-danske samarbejde om bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn og unge i Grønland. Vi må allerede nu, i udvalget  og i tæt samarbejde med Naalakkersuisut, forberede os på hvad der skal ske efter 2023. Det er vidst ingen hemmelighed at jeg er fortaler for at samarbejdet skal fortsætte. Jeg syns ikke samarbejdets nuværende form eller fokus er perfekt, men vi må tage ved læring og jeg tror på at vi med samarbejde kommer længst.

Til sidst pågår et arbejde for bedre vilkår for grønlændere i Danmark:

-Flere og flere efterlyser en handlingsplan mod diskrimination – det bakker jeg op om. Vi hører om mange eksempler som kan fortolkes som diskriminerende, en afdækning og handlingsplan vil være et godt skridt på vejen for at få belyst, og modarbejdet diskrimination mod grønlændere i Danmark.

Afslutningsvis gør Aaja det klart for udvalget at deres rolle og arbejde i grønlandsudvalget bliver vigtigere dag for dag:

-Jeg vil som formand i Grønlandsudvalget, et udvalg som kun bliver vigtigere for hver dag, gøre mit bedste for at forbedre samarbejdet og sikre vores arbejde har et tydeligt mål og formål for det resterende af valgperioden. Jeg vil også arbejde for inddragelse og byder alle forslag og initiativer velkomne.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin