fbpx

Ordførerindlæg ved debat om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi

Af Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit

Den 21. april 2022

Indledning

Grønland skal åbne sig op overfor omverdenen. Vi er verdensborgere og vi ønsker at tage globalt medansvar. Jeg er netop kommet hjem fra Alaska og Karasjok i Nordnorge, hvor jeg mødte arktiske frænder. Her blev jeg bekræftet i hvor vigtigt det er at styrke vores internationale rolle, vores forpligtelser overfor vore oprindelige folk, og samarbejde med ligesindede lande. Lande som respekterer demokratiet, en regelbaseret verdensorden og internationale forpligtigelser.

Krigen i Ukraine sætter vores samarbejde på prøve, ikke mindst i Arktis, men klimakrisen, oprindelige folks rettigheder og nødvendigheden af økonomisk vækst i Grønland kan ikke bremses af krigen. Vi må finde veje til at fortsætte dialogen og indsatsen i Arktis. Grønlands betydning i verdenssamfundet vil fortsat stige og det forpligter os til at handle med høj grad af ansvarlighed når Arktis skal udvikles på en bæredygtig måde.

Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi nævner nærmest kun Arktis under sikkerhedspolitik. Hvad med klimadiplomati, som er så oplagt ift. Grønland eller hvad med øget fælles økonomisk diplomati?

Grønland startede den 1. april 2022 sine forhandlinger om en bredt politisk funderet udenrigs- og sikkerhedspolitik for os. Dernæst kommer Kongerigets Arktiske Strategi, som mange af os længe har set frem til.

Grønlands udenrigspolitiske rolle 

Vi skal deltage i forhandlinger om Arktis og Grønland. Intet skal forhandles om os, uden os og vi skal have en selvstændig og afgørende forhandlingsposition i vores region. Vi er rollemodeller for oprindelige folk og skal repræsentere os selv med klare, selvbevidste og oplyste krav – ikke kun for os, men i solidaritet med andre folkeslag i Arktis, herunder ikke mindst oprindelige folk, som udgør 1/8 af de 4 mio. mennesker i Arktis.

Grønland er del af Arktis og Norden, og skal tage det bedste fra begge regioner til at skabe udvikling i vores samfund. Et centralt omdrejningspunkt i udenrigspolitikken er handel og erhvervsudvikling. Den øgede internationale interesse skal benyttes til at skabe nye frihandelsaftaler og handelsmuligheder, særlig øget eksport af grønlandske varer, herunder fødevarer og produkter, som bidrager til at styrke samfundsøkonomien.

Udenrigspolitik handler om at styrke Grønlands økonomi

Udenrigspolitik handler med andre ord om at fremme vores indenrigspolitiske interesser. Helt konkret skal vi styrke Grønlands økonomi og erstatte dele af bloktilskuddet med øget handel.

Indenrigspolitisk stabilitet og vedholdenhed er afgørende for tiltrækning af udefrakommende investeringer. Vi skal tiltrække udefrakommende investeringer, primært fra Danmark, EU og USA, som er vores tætteste allierede. Grønland er åben for samarbejde og handel.

Investeringer skal ske i bæredygtig erhvervsudvikling, baseret på visioner om at Grønland skal være en selvbærende energi-ø, som i øget grad forsyner sig selv med vand-, vind- og solenergi. Grønland skal være et grønt udviklingsland.

Vi skal udbygge vores digitale infrastruktur, så vores borgere får billigere og bedre adgang til internet. Dette er vigtige forudsætninger for al bæredygtig erhvervsudvikling.

Internationale investeringer og øget frihandel

Vi vil skabe klare politiske rammer for bæredygtig iværksætteri og innovation, som skal udvikle nye private jobs. De bærende erhvervssøjler skal udvikles yderligere via internationalt samarbejde og udefrakommende investeringer; nemlig først og fremmest fiskeriet, dernæst råstof- og turismeindustrierne.

Vi skal samarbejde med International Inuit Business Council (IIBC) og Arctic Economic Council (AEC) om at styrke Arktis, som en attraktiv region, at investere i. Stabil og troværdig ledelse af landet øger tilliden til at investere i vores land.

 

Det arktiske arbejde skal styrkes internationalt

Grønland er en central aktør i Arktis og det skal afspejles i vores position i Arktisk Råd, som vi ønsker at styrke.

Som del af en større udenrigspolitisk rolle, skal vi styrke forskningsdiplomatiet, hvor kompetenceopbygning skal ske strategisk, så der skabes yderligere viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik set med vores egne forskeres øje i samarbejde med udenlandske forskere.

Kultur er med til at fortælle vores lands værdier. Fortid, nutid og fremtid, og formidling af vores kultur er en del af vores udenrigspolitik. Kultur skaber debat og bro til andre landes kulturer og skal ses som en handelsvare, som vi skal udvikle, som et reelt erhverv, så det kan være med til at promovere og brande Grønland internationalt, samtidig med det bidrager til vores økonomi.

Forsvars- og sikkerhedspolitik

Arktis får til stadighed større opmærksomhed og interesse. Med interesse kommer også øget mulighed for konflikter. Centralt for vores politik er derfor at fastholde lavspænding via konstruktivt samarbejde.

Fred er en forudsætning for udvikling, og fastholdelse af fred og lavspænding er et grundlæggende princip for os. Nye militære initiativer tages med udgangspunkt i bidrag til fastholdelse af lavspænding.

Øget overvågning og suverænitetshåndhævelse skal udvikles inden for Rigsfællesskabet og i samarbejde med øvrige lande i NATO.

Udover en til stadighed tættere inddragelse af Grønland i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, så skal der være en fortsættelse af det tætte, konstruktive samarbejde med USA, EU og Norden når det kommer til en defensiv sikkerhedspolitik, hvor det altoverskyggende mål er fastholdelse af lavspænding.

Principaftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut fra 2019 om forsvarets fortsatte brug af lufthavnen skal realiseres og være med til at sikre bevarelsen af Kangerlussuaq.

Endeligt skal vi styrke anerkendelsen og støtten til Grønlandske Veteraner, som der er 100-150 af i vores land.

 

Tak for ordet.

 

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin