fbpx

KOM I PRAKTIK I FOLKETINGET

Vil du i praktik i Folketinget?
Inuit Ataqatigiit Folketingimi er en dynamisk og spændende arbejdsplads, hvor dagene sjældent er ens. Det her er den unikke mulighed for at kombinere dit praktikophold med en grønlandsk og arktisk vinkel. Som akademisk praktikant hos os får du indsigt i det parlamentariske arbejde i Folketinget, mulighed for at følge vores medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen i hendes arbejde, ligesom at du får et indblik i, hvad der rører sig politisk i Grønland og i Rigsfællesskabet.

 

Brug dine faglige kompetencer i et alsidigt miljø
Som praktikant hos os arbejder du med alt fra research, kommunikation, til planlægning af events. Du får mulighed for at komme helt tæt på det politiske og det parlamentariske arbejde. Samtidigt forventer vi, at du kan løbe stærkt når det gælder, at dine faglige kompetencer fra studiet kommer i spil og at du ikke er bleg for at påtage dig opgaver af mere lavpraktisk art eller komme med input til nye tiltag.

Vi forventer at du interesserer dig for politik, kommunikation og samfundsforhold og at du arbejder selvstændigt og initiativrigt. Vi kan samtidig tilbyde dig at blive en del af en livlig arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver, hvor samarbejde, kommunikation og faglighed er i højsædet.

Forudgående kendskab til det grønlandske samfund og at du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk er en fordel, men ikke et krav.

Inuit Ataqatigiit Folketingemi ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i Inuit Ataqatigiit Folketingemi.

 

Praktisk information
Praktikantstillingen er ulønnet, og arbejdstiden er ca. 35 timer ugentligt.

Arbejdstiden tilrettelægges med de øvrige ansatte og der lægges stor vægt på fleksibilitet for begge parter. Praktikperioden er i foråret 2022, og vi forventer at praktikopholdet indgår som en meritgivende (ECTS) del af din uddannelse, hvor du vil kunne modtage SU.

 

Ansøgning og deadline
Send en kortfattet ansøgning, CV, anbefalinger og karakterer til: maalia.christiansen@ft.dk senest 15. november 2021.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatsleder Maalia Christiansen med eventuelle spørgsmål på +45 61625839.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin