Aaja & Asii: Sådan sikrer vi nye indtægter til landet

Debatindlæg i AG d.  24.03.2021.

Af: MF Aaja Chemnitz Larsen (IA) & Asii Chemnitz Narup kandidat til Inatsisartut (IA).

Sådan sikrer vi nye indtægter til landet

Det bliver sagt igen og igen i denne valgkamp: Grønland har store udfordringer. Økonomien er presset. Opgaverne foran os enorme. Og det er også rigtigt. Sådan lød det også i forrige valgkamp. Og valgkampen før den… Men vi har set meget få bud på løsningerne imellem valgene. Det går ikke længere. Vi skal styrke vores erhvervsliv – og vi skal have et grundigt kasseeftersyn på alle de offentlige udgifter.

Fakta danner grundlag for gennemtænkte løsninger

Debatten om lufthavnsprojekterne skal bygge på fakta. Det er meldt ud, at der er brug for flere midler i forbindelse med lufthavnsbyggerierne og samtidig er vores turisme og dermed et centralt erhverv, hårdt ramt af Covid19-epidemien. Vi må derfor fordomsfrit se nøje på økonomien bag så store investeringer, der vil belaste vores økonomi i årevis på et mere usikkert grundlag.

Vi skal handle på kort og lang sigt for at styrke fiskeriet

Vi skal opsøge mulighederne hvor de opstår. Med Brexit foreligger der en ny situation i Storbritannien. Vi må og skal sætte turbo på at få sikret en aftale med så vigtigt et eksportland som Storbritannien efter et valg. Deres fiskeri er hårdt ramt, men samarbejdet mellem Storbritannien og EU går dårligt. Vi står i dag til at miste 100 mio. kr. på årsbasis hvis vi ikke handler nu. Der er derfor grund til at afsøge, om grønlandsk fiskeri kan styrke samhandlen og gerne frihandel der.

Hvis det grønlandske hovedformål er selvforsørgelse og selvstændighed – så kan vi ikke sælge ud af rettighederne til vores hovedindtægtskilde, nemlig fiskeriet. Derfor skal fiskekvoter som udgangspunkt tildeles til herboende fiskere. Netop fordi vi som samfund er så afhængige af fiskeriindtægter, så må vi også tænke langsigtet. De kortsigtede gevinster risikerer nemlig at gøre os fattige i længden, og gøre økonomien usikker. Det offentlige, fiskeriet og biologerne skal derfor i samarbejde udvikle indtjeningen fra fiskeriet ud fra et forsigtighedsprincip. Bæredygtighed og økonomisk stabil vækst er hovedkravene.

Ud med det gamle – ind med det nye

Vi forestiller os, at vi forsøgsfiskeri i fjordsystemer og andre farvande skal fremmes, bl.a. ved at finde nye fiskesteder og nye fiskerimetoder. Vi skal bane vejen for et generationsskifte i erhvervet, og give nye fiskere mulighed for at gå ind i erhvervet. Og så skal vi øge åbenheden i myndighedernes forvaltning af fiskeriet. Det vil alt sammen skabe fornyelse og fremadrettede perspektiver i vores fiskeindustri.

Men vi skal også afskaffe hellefiskeafgiften i det kystnære fiskeri. Vores bestand er truet, og vi har en forpligtelse og et ansvar for, at der også er en stærk bestand i fremtiden. Endelig skal vi oprette et kvotenævn, således, at kvotetildelinger sker ud fra armslængdeprincippet. Det må være slut med kammerateri, vennetjenester og ”sådan-plejer-vi-at-gøre” når det gælder adkomsten til vores allesammens ressourcer og landets største og vigtigste kilde til indtægter.

Men uanset fiskeriets enorme betydning, både historisk og i dag, så må det stå klart for alle, at vi ikke kan forlade os på ét erhverv alene. Hele Grønlands erhvervsliv skal sprudle af udvikling, virketrang og fremskridtstro.

Gør det let at starte som iværksætter

Én af vejene er at gøre det lettere at have egen virksomhed, så vi foreslår at vi skal smidiggøre Selvstyrets servicering af lokale, der ønsker at starte en virksomhed. Vi skal med andre ord ændre de forhindringer som centraladministrationen skaber for erhvervslivet. Der skal skabes muligheder og udvikling for iværksættere. Og Inatsisartut og Naalakkersuisut skal samarbejde med kommunerne og erhvervslivet, og finde de gode eksempler, styrke initiativerne, fjerne barriererne. Vi kan kun gøre det sammen.

Arbejdsmarked hungrer efter veluddannet arbejdskraft – lad os sikre det gode match

Vores erhvervsliv er imidlertid aldrig bedre end dets ansatte. Arbejdsstyrken skal derfor både være større og bedre kvalificeret. Flere unge skal uddannes – og flere arbejdsløse skal i beskæftigelse. For at fremme lysten til at arbejdssøgende går over til beskæftigelse, skal de eksisterende love om arbejdssøgning fornys. Personer, der havner i arbejdsløshed, skal hjælpes til ny beskæftigelse eller uddannelse inden de går i stå. I samarbejde med lønmodtagerne, arbejdsgiverne og organisationerne skal vi styrke jobtræningen. Og så mener vi at der må en mere håndholdt indsats til, for at sikre at alle vores unge gennemfører én eller anden form for uddannelse. Vi ser derfor gerne at vores erhvervsliv inddrages løbende i undervisningen allerede fra 8.-9.-klassetrin, så de unge tidligt stifter bekendtskab med hvilke muligheder der findes. Udvekslingen mellem skole, uddannelse, praktik og elevpladser skal gøres smidigere for de unge, der ikke skal gå den meget boglige vej.

Udgifter skal kulegraves

Vi kan ikke kun se på øget indtægter uden også at give vores mange offentlige udgifter et godt grundigt eftersyn. Administrationsomkostninger, der ikke direkte berører folks daglige leveforhold, skal nøje revurderes, ligesom Selvstyrets administrationsomkostninger og udgifter til udenlandske konsulenter skal nedbringes. Naalakkersuisut har talt om det længe, men udgifter til det offentlige bliver ved med at stige. Det er vi nødt til at gøre op med, så pengene kommer borgerne til gavn og vi på sigt får en sundere balance mellem det offentlige og private arbejdsmarked.

Ovenstående vil ikke løse alle Grønlands problemer. Men det er nødvendige tiltage, som i kombination med andre indsatser, kan være med til at vende udviklingen.

Det forpligter vi os til at arbejde for i Inuit Ataqatigiit.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin