Mette Frederiksen giver officiel undskyldning

I dag, halvandet år efter statsministeren lovede det, er undskyldningen til eksperimentbørnene kommet. Det er en stor og historisk dag, som vi i Inuit Ataqatigiit har set frem til og kæmpet for i flere år.

I februar 2019 fremsatte Inuit Ataqatigiit i Folketinget et beslutningsforslag om, at den danske stat skulle give en undskyldning til de grønlandske eksperimentbørn. Beslutningsforslaget fik ikke flertal, men det har været med til at bane vej til undskyldningen i dag.

Coronasituationen gør, at undskyldningen bliver givet i form af et brev. Vi havde allerhelst set, at undskyldningen blev markeret med en større ceremoni – ikke desto mindre er vi glade for, at undskyldningen endelig er faldet. Ekserimentbørnene har allerede ventet alt for længe.

Inuit Ataqatigiit sender i dag varme tanker til samtlige eksperimentetbørn – i dag er jeres dag.

del på de sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin