Navigate / search

Ved Asiis fratrædelse mister vi en kæmpe politisk inspiration og en utrolig dygtig politiker

Foto: Inuit Ataqatigiit Folketingimi

I dag meddelte borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup, at hun fratræder sin post. Det ærgrer det nyligt genvalgte Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, der ser Asiis fratrædelse, som et tab for Inuit Ataqatigiit og for hele Grønland.

Dagens udmelding om, at Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester fratræder sin stilling har skabt ærgrelse på Aaja Chemnitz Larsens kontor på Christiansborg. Folketingsmedlemmet har i mange år haft et tæt politisk samarbejde med Asii Chemnitz Narup.

”Asii vil efterlade et kæmpe tomrum i Grønlands politik. Hun har haft en glorværdig politisk karriere og haft en kæmpe betydning for Inuit Ataqatigiit og for vores land. Hendes politiske ledelse og virke er et eksempel, som vi simpelthen ikke ser andre steder i dag. Asii har ikke kun været borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq, men hun har også i mine øjne været primusmotor for hele Grønlands udvikling og hun har aldrig været bange for at gå nye, uprøvede og ambitiøse vegne. Det er ikke kun kommet vores hovedstad, men hele Grønland til gavn i form af vækst og udvikling. Senest så vi det med Siorarsiorfik projektet. Ambitioner og visioner er vigtige, også når det stormer omkring én. Det politiske mod havde Asii og hun var både en kæmpe inspiration og en meget hjerteligt menneske, som jeg vil savne inderligt i politik.” udtaler Aaja Chemnitz Larsen

Forløbet vidner om hvor beskidt politik kan være og hvor nødvendigt det er med nye, gode og unge kræfter, som vil engagere sig i politik for samfundets skyld og for at skabe forbedringer og ikke blot profilere sig selv. Det forløb er ikke Asiis eftermæle værd. Trods et uskønt forløb, så vil mindet om Asiis politiske virke være prisværdigt.

”Asiis fratræden vidner om at vi må rykke tættere sammen og alle knokle lidt hårdere for de mange og gode visioner Asii havde for Kommuneqarfik Sermersooq og Grønland. Det er visioner vi også deler i Inuit Ataqatigiit og jeg er ikke i tvivl om, at vi på trods af det store tab, nok skal komme styrket på den anden side. Behovet for at kæmpe for god forvaltning, øget gennemsigtighed, politisk samarbejde og et politisk projekt om et bedre, tryggere og mere rigt samfund er kun blevet større. Vi må væk fra tendensen til at pege fingre ad hinanden og i stedet træde i karakter og være med til, at løfte det politiske arbejde for børnene og borgernes skyld mellem kommunerne, Naalakkersuisut og Folketinget. Kæmpe stor respekt til Asii for at have vist politisk lederskab. Jeg ønsker Asii Chemnitz Narup al held og lykke fremover. ”

Print Friendly, PDF & Email