Navigate / search

Suverænitetsafgift vil afspejle virkeligheden

Fra tid til anden kommer Dansk Folkeparti med udtalelser om at suspendere hjemtagne områder, f.eks. socialområdet. Dansk Folkeparti har aldrig anerkendt Grønlands ret til Selvstyre og de kæmpede imod det, da forslaget blev behandlet i Folketinget i sin tid og de kæmper imod det den dag i dag.

Respekten for et selvstyrende Grønland og ønsket om et stadig mere ligeværdigt partnerskab med Danmark er centralt for Inuit Ataqatigiit. Selvstyret er ikke statisk, men bør altid være i udvikling for at give mening. Det forudsætter at rollerne mellem Grønland og Danmark løbende afstemmes og der gives plads til Grønlands udvikling.

Da Grønland ikke er en stat, så har Danmark den overordnet magt over Grønland og yder et årligt bloktilskud for det. Den adgang til magten bør afspejles som en afgift, da Grønland bidrager til Danmark. Suværenitetsafgift som begreb, fremfor bloktilskud, vil afspejle den værdi Grønland tilfører Danmark udenrigs- og sikkerhedspolitisk.

Adgang til international handel samt udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde på nuværende niveau med store nationer, såsom USA, Kina og Rusland samt rollen som Arktisk stormagt ville aldrig være mulig for et lilleputland som Danmark, uden Grønland i Rigsfællesskabet.

Grønland har stor betydning for Danmark, og Grønland gør Danmark større og mere international. Den respekt bør Danmark vise Grønland.

På samme måde har Grønland lige nu også brug for ligeværdigt samarbejde med Danmark. Beskyttelsen af Grønland og mulighederne for en tryg og øget internationalisering, som kan forbedre Grønlands vækst og økonomi, sker bedst i samarbejde med Danmark den dag i dag.

Vi begriber verden med de begreber vi bruger. Derfor mener Inuit Ataqatigiit også, at betydningen af bloktilskuddet, som i sin tid var tiltænkt et amt eller en kommune i riget, i dag har en anden betydning, nemlig en suverænitetsafgift. Danmark betaler afgift for at opretholde suveræniteten over Grønland og får til gengæld styrket sin udenrigspolitisk rolle og det gør Danmark større, dels i sin egen selvforståelse, og dels i internationalt perspektiv. Det ville afspejle virkeligheden mere korrekt.

Et ligeværdigt partnerskab kan kun opnås hvis Grønland vælger ansvarlige, troværdige politikere, som kan tage lederskab.

Når støvet lagt sig den 6. juni, så bliver det den politiker, som bedst har forstået sin opgave og som har evnerne, der opnår mest i Folketinget.

En vigtig erkendelse er, at den politiske kultur i Grønland og i Danmark er langt fra hinanden. Folketinget er så at sige en anden verden.

Til Inatsisartut er det typisk den politiker, der råber højst, der vælges og ikke den person, der søger samarbejdet. Det er ærgerligt, men egentlig også logisk. Vi har ikke parlamentarisk erfaring med at samarbejde bredt, udarbejde langsigtet politik og skabe forlig. I Inatsisartut har vi kun ringe erfaring med mindretalsregeringer og vi har typisk et Naalakkersuisut med et lille flertal, hvilket ofte skaber ustabilitet og politisk uro.

Politik kræver udover klart defineret mål også tålmodighed, vedholdenhed og målrettethed. For nylig blev jeg kontaktet af en borger, som efterlyste min indsats indenfor lige løn til politibetjente i Grønland. Det er noget jeg fokuseret har arbejdet med i flere år og som jeg arbejder med målrettet, men hvor der ikke er politisk flertal i Folketinget. Her nytter det ikke at fremsætte et lovforslag, hvis ikke benarbejdet for et flertal er på plads. Politisk arbejde er indimellem som at slå i en sten indtil den flækker. Det kræver snilde og tålmodighed.

Vælger vi en repræsentant, som råber op, er utålmodig og ikke vil samarbejde, så er stemmen spildt. Vælger vi to skrigeballoner, så vil det være en katastrofe for Grønland.

Derfor håber jeg du vil deltage i demokratiet, fordi dem ser stemmer, bestemmer. Derfor husk at stem den 5. juni og gør det med omhu.

Rigtig godt valg.

 

Print Friendly, PDF & Email