Navigate / search

Praktik

Foto: Inuit Ataqatigiit Folketingimi

Kom i praktik i folketinget
Vil du være en del af et ungt team og en spændende arbejdsplads? Er du interesseret i politik – eller vil du blive klogere på det? Så bliv akademisk praktikant hos Inuit Ataqatigiit Folketingimi i foråret 2020!

Vi tilbyder
Inuit Ataqatigiit Folketingimi er en dynamisk og spændende arbejdsplads, hvor dagene sjældent er ens. Her arbejder vi for at sætte Grønland på dagsordenen – både nationalt og internationalt.
Som akademisk praktikant hos os får du en unik indsigt i det parlamentariske arbejde i Folketinget, ligesom at du får et indblik i, hvad der rører sig politisk i Grønland og i Danmark.

Praktikopgaver
Som akademisk praktikant vil dine primære opgaver være research, analyse og formidling af Aaja Chemnitz Larsens politiske arbejde og mærkesager. Derudover vil du bistå sekretariatet i det daglige arbejde, med alt fra forberedelser til møder til planlægning af events. Vi vil give dig mulighed for at arbejde selvstændigt og udvikledine kompetencer.  Vores arbejdsmiljø kan samtidig tilbyde dig at blive en del af en livlig arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver, hvor samarbejde, kommunikation og faglighed er i højsædet.

Det praktiske:
Du skal helst være kandidatstuderende. Praktikopholdet er ulønnet og indgår som en meritgivende (ECTS) del af din uddannelse, hvor du modtager SU. Vi er fleksible i forhold til praktikperioden, og giver faglig feedback og løbende evaluering.

Ansøgning
Send en kortfattet ansøgning, CV, anbefalinger og karakterer til: Anne-Katrine.Olsen@ft.dk  Mærk ansøgningen “Praktikant”.

Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anne-Katrine Olsen med eventuelle spørgsmål på +45 6162 5223

Print Friendly, PDF & Email