Navigate / search

På sin rundtur i Danmark har Aaja mødt hundredvis af grønlændere

Inuit Ataqatigiits Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har netop holdt borgermøde i Esbjerg, hvilket er den 8. danske by inden for to måneder, hvor Folketingsmedlemmet har holdt borgermøde. Siden 2015 har Inuit Ataqatigiit holdt borgermøde 17 steder i Grønland og nu 8 steder i Danmark. Mange af stederne er besøgt flere gange.

 

Aaja Chemnitz Larsen har rejst Danmark tyndt for at holde borgermøder for de mange grønlændere, der bor rundt omkring i landet. Kun knap halvdelen af alle grønlændere i Danmark bor i de 5 største danske byer, derfor har besøgt i mindre steder, som Bornholm, Silkeborg, Vejle og Viborg været en prioritering.

Her har folketingsmedlemmet mødt grønlandske foreninger og borgere fra Grønland eller med stærkt tilknytning til Grønland.

 

”Politik udvikles hele tiden og derfor er det vigtigt at være ude i den virkelighed, som borgerne lever i og høre hvad der optager dem. De seneste fire år har vi opnået historisk gode resultater til gavn for Grønland og grønlændere i Danmark, men vi er ikke i mål. Det er stadig meget mere at kæmpe for.” fortæller Aaja.

 

Det overordnede emne har været ”Livet i Danmark”, hvor udfordringer, glæder, kulturchok m.m. er blevet drøftet. Fordomme mod grønlændere fylder i stadig høj grad for nogle, mens man rundt omkring oplever mere positiv viden om Grønland, bl.a. på baggrund af Operation Dagsværks fokus på Grønland sammen med grønlandske og danske unge.

 

”I Aarhus talte vi f.eks. om livet som studerende. Generelt er der gode vilkår for studerende, men alt for mange falder stadig fra og det vil jeg gerne være med til at ændre, f.eks. er vi igang med at lave en værtsfamilieordning, som kunne være en god støtte for studerende i starten af deres studie. Ligeledes kæmper vi for bedre indsats på socialområdet og vi vil komme med nye forslag til at styrke modtagelsen i Danmark af sårbare borgere.” slutter Aaja Chemnitz Larsen.

 

I starten af februar tager Aaja til Grønland, hvor hun bl.a. vil holde borgermøde i Tasiilaq. I 2018 holdte Folketingsmedlemmet borgermøder i Sydgrønland og har førhen også holdt borgermøder i byer og bygder i Nordgrønland.

Print Friendly, PDF & Email