Navigate / search

Taler og oplæg fra konferencen

Taler og oplæg fra konferencen
Taler og oplæg fra konferencen

Taler afholdt under konferencen “Råstoffer i Arktis – de udenrigspolitiske udfordringer”.

Du kan nu både finde oplæg og lydfiler her på siden.

Velkomsttale Sara Olsvig

Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Kære deltagere, kære oplægsholdere, kære kolleger

Velkommen til Inuit Ataqatigiit Folketingimi, IA i Folketingets, første konference: ”Råstoffer i Arktis – de udenrigspolitiske udfordringer”.

Efter en fantastisk 1. maj, hvor vi sammen med fisker- og fangerorganisationen KNAPK fik sat fokus på Grønlandsældste erhverv, sælfangsterhvervet, skal vi i dag rette blikket mod Grønlands nye og fremtidige erhverv. Det handler om råstofferne i Grønlands undergrund, de ikke-levende ressourcer, og om potentiel storskalaindustri med aspekter lige fra det sociale og det miljømæssige, til det udenrigspolitiske.

Det har længe været kendt, at Grønlands undergrund gemmer på store rigdomme. Og der har stort set ikke været en grønlandsk regering gennem hjemmestyretiden, som ikke har ønsket at Grønland skal udvikle disse ressourcer. Særligt efter Selvstyrets indførsel, og den efterfølgende hjemtagningen af råstofområdet, har der været fokus på hvordan vi i Grønland på bedst mulige, og mest forsvarlige vis udnytter vores råstoffer.

I Inuit Ataqatigiit har vi løbende taget principbeslutninger om råstofferne og de potentielle storskalaprojekter. Ved vores landsmøde i 2011 genbekræftede vi vores standpunkt vedrørende uran – vores nultolerance – ligesom vi også tog stilling til miljømæssige og sociale forhold omkring råstof- og storskala erhvervsmulighederne.

For få uger siden genopfriskede vi nogle af disse principbeslutninger. IA tager klar afstand fra social dumping, vi ønsker fortsat at adskille miljø-myndighedsbehandlingen fra den øvrige myndighedsbehandling, og vi ønsker uafhængige oplysnings- og høringsprocesser.

Disse principbeslutninger er det vi mener, bør danne grund for den videre udvikling og beslutningsproces vedrørende Grønlands væksterhverv.

Kontakten mellem Grønland og andre stater, både arktiske og ikke-arktiske, har også eksisteret i mange år. I netop disse år er der dog ingen tvivl om, at der er en øget interesse for Grønland i det internationale samfund. Og råstofferne spiller utvivlsomt en stor rolle i det spil.

I Selvstyreloven, ligesom i Kongerigets Arktiske Strategi, vedkender både Grønland og Danmark sig, at der på det udenrigspolitiske område skal være et samarbejde og en koordination imellem de to rigsdele. Som præamblen i Selvstyreloven foreskriver, (jeg citerer) ”bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse

hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter” citat slut.

Lovens kapitel 4 omhandler det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske. Her gøres det klart, at den danske regering og Naalakkersuisut samarbejder om mellemfolkelige anliggender. Samarbejdet beror dog fortsat på det faktum, at netop desagsområder ikke fuldt ud kan hjemtages af Grønland under den gældende Selvstyrelov.

Samtidig er udvikling af råstofområdet lagt i hænderne på os i Grønland, og vi har behov for et konstruktivt samarbejde med Danmark for at opfylde ånden i selvstyreordningen, nemlig at der skal være bæredygtig økonomisk udvikling i Grønland.

Rigsfællesskabet står altså over for fælles udfordringer, som kræver god koordination og gensidig ansvarlighed på det udenrigspolitiske område.

Ved denne konference ønsker vi at belyse disse udfordringer, med det formål at både grønlandske og danske politikere i højere grad får indblik i de fælles udenrigspolitiske anliggender.

Jeg er rigtig glad for den store tilslutning til konferencen. Ikke mindst på oplægsholdersiden. Vi skal nu i gang med to rigtig spændende sessioner. Første session giver et overblik over hvilke aktiviteter, udfordringerne og mulighederne der er. I anden session kommer vi ind i essensen af konferencens tema, når vi får et indblik i de sikkerheds- og forsvarspolitiske perspektiver ved Grønlands råstofforekomster.

Tak.


Minik Rosing
Minik Rosing

 

 

 

 

 

 

Minik Rosing

Fra Geologisk Museum indledte Professor i geologi Minik Rosing, konferencen. Det gjorde han med en historisk og humoristisk gennemgang af råstoffer i Grønland og deres betydning.

Minik Rosings oplæg kan hentes som pdf-fil herunder og høres her.

Minik Rosing IA Råstofkonference.pdf


 
Jørgen Hammeken-Holm
Jørgen Hammeken-Holm

Jørgen Hammeken

Fra Grønlands Selvstyres Råstofdirektorat holdte kontorchef Jørgen Hammeken-Holm oplægget”Råstofaktiviteter i Grønland: dilemmaer og udfordringer”.

Jørgen Hammeken-Holms oplæg kan ses som pdf-fil herunder, og høres som lydfil her.

Jørgen Hammeken.pdf


Karen Hanghøj
Karen Hanghøj

Karen Hanghøj

Fra GEUS holdte Statsgeolog Karen Hanghøj oplægget “Råstoffernes kritikalitet og dynamik – Arktiske udfordringer”.

Karen Hanghøjs oplæg kan ses som pdf-fil herunder, og høre ved lydfil her.

Karen Hanghøj IA_Arktisk_konf2012.pdf


Anders Mosbech
Anders Mosbech


Anders Mosbech

Seniorforskeri Anders Mosbech Aarhus Universitetimiit, siornatigut DMU, saqqummiussaa ateqarpoq “Den miljømæssige udfordring og det arktiske samarbejde”.

Saqqummiussaa ataani atuarneqarsinnaavoq uanilu tusarnaarneqarsinnaalluni.

Anders Mosbech.pdf


Niels Andersen
Niels Andersen

Niels Andersen

Vicedirektør Niels Andersen fra DTU Space holdte oplægget “Rummet som fundament for infrastruktur i Arktis”.

Niels Andersens oplæg kan ses som pdf-fil herunder, og høres som lydfil her.

Niels Andersen.pdf


Andreas Uldum
Andreas Uldum


Andreas Uldum

Fra Inatsisartuts Erhvervsudvalg holdte næstformand Andreas Uldum oplægget “Inatsisartuts ansvar og beslutninger i forhold til råstofindustriudviklingen i Grønland”.

Andreas Uldums oplæg kan hentes som pdf-fil herunder og høres som lydfil her.

Erhvervsudvalget.pdf


Claus Grube
Claus Grube

Claus Grube

Fra Udenrigsministeriet holdte Departementchef Claus Grube oplægget “Arktis og den internationale udvikling”.

Det er desværre ikke muligt at få talen som pdf.-fil. Talen kan dog høres her.


Kontreadmiral Nils Wang
Kontreadmiral Nils Wang

Kontreadmiral Nils Wang

Chef for Forsvarakademiet, Kontreadmiral Nils Wang, holdte oplægget “Råstoffer, rigdom og realpolitik – er Rigsfællesskabet klar?”

Oplægget kan hentes som pdf-fil herunder og høres her.

nils wang.pdf


Karsten Jacob Møller
Karsten Jacob Møller


Karsten Jacob Møller

Fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) holdte Senioranalytiker Karsten Jacob Møller oplægget”Sikkerhed i Arktis. konflikt eller samarbejde?”.

Det er desværre ikke muligt at hente oplægget som pdf.-fil. Dog kan oplægget høres her.


Peter Bay Kirkegaard
Peter Bay Kirkegaard


Peter Bay Kirkegaard

Fra Dansk Industri holdte chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard oplægget “Adgangen til kritiske råstoffer – erhvervslivets perspektiv på udfordringene”.

Peter Bay Kirkegaards oplæg kan hentes som pdf-fil herunder og høres her.

Peter Bay Kirkegaard.pdf


Steffen Weber
Steffen Weber

Steffen Weber

Fra EU Arctic Forum holdte Secretary General oplægget “The role of Europe in the Arctic – the developing EU policy on the Arctic”.

Desværre er det ikke muligt at hente oplægget som pdf.-fil. Dog kan oplægget høres som lydfil her.


Afsluttende bemærkninger
Afsluttende bemærkninger

Råstoffer i Arktis – de udenrigspolitiske udfordringer

Sara Olsvig

Tak til alle jer deltagere. Tak til seerne og lytterne derhjemme og andre steder som har set med gennem nettet. Jeg er rigtig glad for, at der har været så stor interesse for vores konference. Vi er alle sammen blevet en del klogere i dag. Vi har kunnet lytte til oplæg på et utroligt højt ekspertniveau, og jeg vil igen rette en særlig stor tak til oplægsholderne på både første og anden session.

Som vi har kunnet høre og se i dag, kan vi altså ikke skille råstofpolitik fra udenrigspolitik. Vi har også fået slået fast igen, at råstofområdet er et suverænt grønlandsk sagsområde. Og vi er netop nu midt i en proces, hvor vi implementerer vores Selvstyrelov, som jo blev vedtaget her i Folketinget i maj 2009, og trådte i kraft i juni 2009.

Vi har også fået et par eksempler på, præcis hvilke områder det er, der er udenrigspolitiske udfordringer for både Grønland og Danmark. Jeg vil igen citere præamblen i Selvstyreloven som siger, ”loven bygger på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland.

Som jeg også sagde i min indledning, er de grønlandske partier hver især i gang med at tage stilling til den meget lange række af udfordringer på vores råstof- og storskalaindustri-område. Vi fra Inuit Ataqatigiit har fornylig igen videreudviklet nogle af beslutningerne fra vores landsmøde i 2011. Vi ønsker ikke social dumping, og vi mener, at forhandlingerne vedrørende ansættelsesvilkår for udefra kommende arbejdere skal varetages af de involverede parter på arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker vi, at der defineres mindstekrav til forholdene for de udefrakommende arbejdere, som vi jo, som vi har hørt i dag, er en stor forventning om vil komme til vores land i den kommende tid.

Vi ønsker at styrke miljø-myndighedsbehandlingen ved de store projekter ved at adskille denne fra den generelle behandling af erhvervsprojekterne, og vi ønsker en uafhængig instans til at varetage vores oplysnings- og høringsprocesser. Samtidig vedkender vi os, at selskaberne, som selvfølgelig kommer til Grønland for at tjene penge, også skal have et incitament til at starte erhvervsprojekter i vores land. Derfor ønsker vi balancerede skatte- og afgift systemer, som sikrer mest mulig afkast til den grønlandske landskasse og den grønlandske befolkning.

Disse er nogle af de problematikker vi behandler internt i Grønland. Der er ingen tvivl om, at vi ved hvor stort et ansvar vi står med – det er jeg sikker på, at alle de grønlandske partier gør – og vi tager det ansvar på os.

Som sagt i min indledning har vi fra Grønlands side behov for et konstruktivt samarbejde med Danmark for at opfylde ånden i selvstyreordningen, nemlig at der skal være bæredygtig økonomisk udvikling i Grønland.

Til allersidst vil jeg komme med en lille bemærkning om Grønlands ældste erhverv – sælfangsterhvervet – som vi demonstrerede for i går. Her har jeg et armbånd af sælskind. Det er fra fisker- og fangerorganisa-tionen KNAPK’s Støt Fangerne kampagne. Den symboliserer min støtte til de grønlandske fangere – og som vi har meldt ud i IA – vi ønsker selvfølgelig, at vi samtidig med en rivende udvikling på råstof- og storskalaindustriområdet også udvikler vores erhverv omkring de levende ressourcer. Fiskeriet er stadig vores største erhverv og vil sandsynligvis blive ved med at være det en del år fremover, og vores fangst er stadig en vigtig del af vores samfund i forhold til at forsyne os selv med sunde fødevarer.

Der er jo i virkeligheden ingen garantier i dette spil, og vigtigst af alt skal vi tage vare på både vores samfund og miljø således at disse sikres for de kommende generationer.

Tak endnu engang til alle de fremmødte til oplægsholderne og til seerne og lytterne på nettet.

Til sidst vil jeg rette en STOR og særlig tak til Martin Breum for sikkert og med gode spørgsmål hen ad vejen har ledet os gennem konferencen. Til allersidst, og ikke mindst, til Inuit Ataqatigiit Folketingimi staben: Uden jer, ingen konference.

Mange tak.

Print Friendly, PDF & Email