Navigate / search

Grønlandsk sælskind på catwalken under Københavns modeuge

Grønlandsk sælskind på catwalken under Københavns modeuge
Grønlandsk sælskind på catwalken under Københavns modeuge

04.02.16

I denne uge afholdes den halvårlige modeuge i København, Copenhagen Fashion Week. En modeuge der i år præsenterer en række nye kollektioner med sælskind. Brugen af grønlandsk sælskind i nye designs glæder Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen.

Som bekendt er den Selvstyreejet virksomhed Great Greenland i alvorlige økonomiske problemer. Senest har Great Greenland valgt at lukke systuen i Qaqortoq, hvilket blandt andet er gået ud over lokale arbejdspladser.

”Jeg kan forstå at Great Greenland har sælskind på lager til 6 års salg, sælskind de ikke kan komme af. Det er derfor dejligt og opløftende, at designere om Freya Dalsjø og Jesper Høvring anvender grønlandsk sækskind fremvist under modeugen. En positiv udvikling med brug af sælskind der gerne må sprede sig – også uden for Danmarks og Grønlands grænser, så salget af skind igen kan blomstre, sikre arbejdspladser i Grønland og erhvervsmuligheder for fangere” siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Meget skal stadig opnås for at Great Greenlands økonomi kommer på rette køl. Aaja Chemnitz Larsen planlægger blandt andet at mødes med Great Greenlands nye direktør, Ditte Sorknæs, i slutningen af februar. Her ønsker hun at drøfte, hvordan man fra politisk hånd kan fortsætte arbejdet med at skabe bedre vilkår for salget af sælskind. Et arbejde der kræver en massiv indsats, i både Grønland, Danmark og ikke mindst, i hele EU systemet.

Aaja Chemnitz Larsen har, sammen bl.a. EU parlamentarikere og Inuit Sila, opfordret statsminister Lars Løkke Rasmussen og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, til at skubbe på for at sikre at EU lever op til de oplysningsaktiviteter de er blevet pålagt, efter salget af sælskind er faldet med et eksporttab på flere hundrede millioner kroner, i henhold til EU sælskindsforbuddet i 2008.

Print Friendly, PDF & Email