Navigate / search

Aaja til udenrigsministeren: Åbenhed fremfor lukkethed styrker tilliden mellem Grønland og Danmark

Inuit Ataqatigiits Folketingsmedlem var i dag til møde med Udenrigsminister Anders Samuelsen. Folketingsmedlemmet gentog behovet for gennemsigtighed og inddragelse af de grønlandske Folketingsmedlemmer i en tid, hvor Grønland oplever massiv udenlands interesse.

 

Temaet for dagens møde med Udenrigsministeren var særligt fokuseret på den voksende udenlandske interesse der er for grønlandsk infrastruktur og erhvervs- og råstofudvikling. Aaja Chemnitz Larsen gav klart udtryk for, at der mangler en stærkere udenrigs- og sikkerhedspolitik i Grønland, men at det samtidig er vigtigt Danmark, som har ansvaret for Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik, bør inddrage Folketinget i langt højere grad.

 

Danmark og Grønlands fælles historie har desværre nogle uheldige ar, hvor Grønland ikke er blevet inddraget nok i beslutninger der har stor betydning for Grønland. Hvis vores relation til Danmark ikke skal blive forværret, bliver den danske regering nød til at gøre en indsats for at inddrage de grønlandske folketingsmedlemmer mere. Særligt nu, hvor lande såsom USA og Kina presser på, for at tage del i den grønlandske udvikling. Som Grønlands repræsentant i Folketinget forventer jeg, at vi inddrages i langt højere grad – andet vil ikke være rimeligt.” udtaler Folketingsmedlemmet.

 

Aaja Chemnitz Larsen udtrykte også på mødet glæde over regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og ikke mindst de konkrete mål for Arktis, som er blandt regeringens topprioriteter.

 

I regeringens nye strategi, er der et særligt fokus på ungdommen samt innovation og økonomisk udvikling i Arktis. Det er noget jeg selv har arbejdet for og selv planlægger indsatser omkring, som del af finansloven og i foråret 2019, så det glæder mig.” fortæller Aaja Chemnitz Larsen.

 

Den danske regerings nye udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi blev præsenteret i dag, og vil blive debatteret i Folketingssalen den 22. november, hvor Aaja Chamnitz Larsen også vil deltage.

Print Friendly, PDF & Email